Tid til eftertanke

Anders Stenild kigger tilbage på et langt liv i landbrugets tjeneste og funderer over, hvordan det gik så galt for det absolut mest omstillingsparate erhverv i Danmarkshistorien

pl_jning560

Af Anders Stenild, landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Hvorupgaardvej 100, 9400 Nørresundby

Som aktiv udøver af landbrugserhvervet siden begyndelsen af 70’erne er der nu tid til at se tilbage på den udvikling, erhvervet er blevet budt de seneste 45 år.

Det første spørgsmål, der popper frem, er: ”Har det gavnet gamle Danmark, og hvad har jeg som udøver af landbrugserhvervet fået ud af det”?

Svaret er nok, at det har nyttet rigtig meget for gamle Danmark, men hvor meget jeg som landmand har fået ud af det, står mere hen i det uvisse.

Priserne har ikke rykket sig

En ting står dog helt fast, og det er, at priserne på erhvervets produkter såsom svinekød, mælk og kornprodukter ikke har rykket sig i kroner og øre de seneste 40 år. Svinekød afregnet til landmanden kostede i 1970’erne 9,50 kroner pr. kg, og det gør det også i dag. Det samme gør sig gældende for både mælk og korn. Gad vide, hvor mange erhverv i gamle Danmark, der kunne holde til det? Eller sagt på en anden måde, så har landbrugserhvervet været i stand til at omstille sig og effektivisere produktionen og samtidig afgivet en masse arbejdskraft til andre erhverv i det omgivende samfund endda med en stigende produktion.

Arbejdsstyrken i landbruget er faldet fra dengang i begyndelsen af 1970’erne på ca. 200.000 heltidsbeskæftigede til i dag ca. 12.000 heltidsbeskæftigede i landbruget.

Slår man op i Danmarks Statistik, viser tallene, at i min aktive tid som landmand har landbruget eksporteret for over 4.000 mia. danske kroner, ja, du læste rigtigt. Hvis man regner det om til Storebæltsbroer af 25 mia. stykket, bliver det til 160 stk. Storebæltsbroer, eller en i kvartalet, altså fire om året. Hvad har politikerne og det øvrige danske samfund så belønnet landbrugserhvervet med for den indsats?

Markant dårligere rammevilkår i Danmark

Politikerne har belønnet det danske landbrugserhverv med markante dårligere rammevilkår end vore landbrugskollegaer i det øvrige EU. Det har resulteret i, at vores samlede gæld i dansk landbrug i selvsamme periode er steget med 300 mia. Det svarer til værdien af 12 Storebæltsbroer.

Hvorfor er det gået så galt for det erhverv i Danmark, som har vist den absolutte største omstillingsevne nogensinde i historien, og samtidig har været i stand til at øge eksporten hvert eneste år?

Da muren faldt, kom en anden trosretning til…

Op til og efter murens fald har store dele af venstrefløjen i frustration over kollapset af paradiset i Østeuropa søgt efter en anden trosretning. Paradiset i Østeuropa afslørede et massivt miljøsvineri i det gamle DDR og Polen, som via deres floder forurener Østersøen med både tungmetaller og andet affald.

Det var imponerende at være tilskuer til, hvordan venstrefløjen konverterede fra at være tilhænger af diktaturerne i Østeuropa  til det nye mantra nemlig miljøet.  

Sidenhen er økologi blevet tilføjet, som en udbygning og trosretning.

Det næste bliver sikkert, at man ikke vil spise produkter, der er af animalsk oprindelse, de kalder sig veganere. Det minder meget om de leveregler, Hindu-munkene i fjernøsten pålægger sig selv, for at føle sig frelste.

Tankevækkende.

Langt mere spildevand end gylle

Politikerne blev skræmt fra vid og sans, dengang David Rehling den 19. oktober 1986 stod med en spand døde hummere og påstod, at landbruget var skyld i, at hummeren døde i Kattegat grundet massivt iltsvind.

Senere har det dog vist sig, at det var et fejludslip fra ”Lynetten”, der var skyld i det massive iltsvind i Kattegat. 

Den dag i dag løber der stadig 10 gange så meget spildevand direkte ud i vores vandløb, som der produceres gylle i Danmark.

Gyllen bliver spredt ud på markerne, og næringssaltene optages af planterne, medens ”overløbene”, som de kaldes, ledes direkte ud i vandløbene.

Det vil sige, at man i dag opsamler alt hus-spildevandet og leder det til renseanlæggene, som så leder det spildevand, de ikke når at rense, direkte ud i vandløbene og de indre danske farvande.

Man får en lumsk mistanke om, at det er derfor, man ikke vil lave direkte målinger på, hvor meget udledning der er fra landbruget. Tænk, hvis det viser sig, at spildevandet i vandløbene og de indre danske farvande i virkeligheden stammer fra by-spildevandet.

Miljøbelastningen er ikke steget

Går man igen ind i Danmarks Statistik, viser tallene, at miljøbelastningen fra landbruget har været konstant siden 1940. Det er de ældste data, Danmarks Statistik ligger inde med.

Der er sket en omfordeling af husdyrgrupper fra 600.000 heste til i dag 175.000 heste, kvægbestanden er halveret, medens svinebestanden er steget kraftigt. Dog forholder det sig således, at det samlede miljøtryk – når man omregner til en fællesfaktor, der kaldes dyreenheder – er faldet med omkring 13 % siden 1940.

Gyllen bliver i dag udbragt i planternes vækstperiode og i mange tilfælde nedfældet. Spildevandet udledes direkte som overløb ud i vandløbene og indeholder en masse kemiske stoffer fra industrien og medicinrester og hormoner fra sygehusene og privatboligerne. Hvor ender alle de aktive stoffer, der findes i P-pillerne mon henne? Noget rigtig svineri efter min mening.

Tænk, hvis alting skulle føres tilbage til tiden inden krigen

Politikerne bærer hovedansvaret for de betingelser, man har givet udøverne af landbrugserhvervet.

Danmarks Naturfredningsforening kører hårdt frem med økologi, som var landbrug før 2. Verdenskrig.

COOP som gammelt andelsselskab markedsfører også kraftigt økologi.

Alternativet, som ikke engang kan styre sin egen partikasse, råber også økologi.

Gad vide, hvad reaktionen ville være, hvis nogle kom og forlangte, at den offentlige sektor nu skulle drives efter de principper, som var gældende fra før 2. Verdenskrig og forlangte, at alt EDB og elektronik skulle afløses af en god gammel skrivemaskine og mekanisk regnemaskine. Ryster man så ikke lidt på hovedet?

Embedsmænd respekterer ikke direktiver og jura

Som landmand i Danmark oplever vi desværre også, at bureaukratiet i EU har taget overhånd og er lige så besværligt som det, vi hørte om i det gamle paradis i Østeuropa før murens fald.

Det bliver ikke bedre af, at vi har en gruppe embedsmænd i Danmark ,der ikke læser og tolker direktiverne fra EU i den ånd og respekterer den jura, de er skrevet i og tiltænkt. Eksempler som kvælstof-restriktionerne for landbruget har påført enorme tab i form af tabte udbytter og indtjening med yderligere låntagning til følge. Hvis de nye vandplaner gennemføres, skal der tages 1/3 af alt landbrugsjord ud af drift, hvilket vil koste landbruget yderligere 27 mia. i tabte indtægter.  

Så falder eksporten, og gælden stiger drastisk.

Men husk nu på, kære danskere, at mange af jeres pensionsopsparinger også er investeret i dansk landbrug.

Fødevarerne har aldrig i menneskets historie været billigere, når man omregner dem i antal minutter, man skal arbejde for at blive mæt.

Det virker på mig stødende, at de offentlige ansatte ikke vil spise vore sunde fødevarer, uden at de samtidig får løn for at indtage den.   

Det virker også stødende, at man nu foreslår at braklægge store dele af den danske landbrugsjord uden først at have foretaget en konsekvensberegning.

Nu venter den store retssag

Et samlet landbrug står nu endelig sammen og har anlagt sag mod staten, hvor det første retsmøde finder sted ved Vestre Landsret den 29 og 30 maj. Det er ganske uhørt, at et erhverv er nødsaget til at anlægge sag mod staten.

Mit spørgsmål er: Hvordan kan det gå så galt?

(Indlægget har også været bragt i bl.a. avisen Nordjyske. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Scroll to Top