Hvor skal dine fødevarer komme fra i fremtiden?

Et samlet landbrug går nu rettens vej for at blive reguleret fagligt og juridisk korrekt. En tabt sag kan koste den danske selvforsyning med fødevarer dyrt og ramme alle landmænd og landdistrikter hårdt

20180301baeredygtigt-personale028

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Danmark har altid været et landbrugsland – og mange tænker: Danmark vil altid være et landbrugsland og dermed have en sikker fødevareforsyning.

Men intet er en selvfølge. Uden en fødevareproduktion er et land og et folk helt afhængig af andre lande og af deres politik. Hvis et land ikke kan brødføde sig selv, vil det knap være et land – hvad så med folket? Vi kan vel købe vore fødevarer andre steder fra. Men hvorfor skal vi være afhængige af andre, når vi er bedst til at producere sikre og miljørigtige fødevarer, ligger i det bedste klimaområde for landbrugsproduktion – samtidig med vi drikker det rene grundvand under landbrugsområderne, og husk: Fødevareklyngen genererer 157 mia. kr. i eksportindtægter om året. Så pas på fødevareproduktionen.

Når selv de unge opgiver håbet…

Det, der får mig til at sende så drastisk et budskab, er mine mange samtaler med unge landmænd, der er ved at opgive ævred.

Senest velformuleret og præcist på en konference, det samlede landbrug afholdt på Bygholm Landbrugsskole. Hans Damgaard, formand for Kolding Herreds Landboforening, 38 år, aktiv svineproducent og planteavler, sagde: Det er jo yngre landmænd som mig, som burde have fuld fart over stepperne – men det kræver, at vi får vilkår, vi kan leve under, og her er der først og fremmest brug for et virkelighedstjek. Hans Damgaard kom selv med et bud på, hvad der skal til: Målinger fremfor beregninger. Økonomiske konsekvensberegninger. Og et gennemskueligt system.

Det er jo ikke hensigtsmæssigt, at yngre landmænd – heller ikke dem på 38 år – ikke tør fortsætte produktionen og derfor kører en nedslidningsstrategi. Det var netop en ung landmands opgivende attitude i forhold til systemet, der i sin tid fik mig selv til at engagere mig i arbejdet i Bæredygtigt Landbrug for at skabe rimelige rammevilkår for erhvervet. Det er uholdbart for landbrugserhvervet, det er uholdbart for Danmarks fødevareforsyning og økonomi, hvis unge landmænd ikke tør fortsætte deres produktion.

Retssag markerer en skillevej

I dag står vi ved en skillevej med optakten til en retssag, efter at landbruget i næsten 30 år er blevet reguleret både fagligt og juridisk forkert. Det samlede landbrug er oppe imod staten.

Spørgsmålet er: Kan den danske stat lave en regulering, når den ikke har en valid viden om miljøets tilstand? Kan man lave tiltag, der koster landbruget mindst 27 mia. kr. uden at kende miljøets tilstand? Kan man lave en regulering uden at kende de økonomiske konsekvenser af de tiltag, man beslutter? Hvorfor lave indgreb, der ikke hjælper?

Et samlet landbrug kræver, at vi skal have fuld viden om vandmiljøets tilstand. Det sikres ved hjælp af målinger ude i virkeligheden. Staten skal lave tiltag på et oplyst grundlag og kende de økonomiske konsekvenser af de forskellige tiltag, inden de besluttes og sættes i gang. På det grundlag går vi i retten.

Kikkerten for det raske øje, tak!

Danmark skal implementere EU-reglerne rigtigt. Det sker ikke i dag. Ifølge EU skal større indgreb altid følges af en økonomisk konsekvensvurdering. Det er ikke sket i Danmark.

Det må rettes nu. Et samlet landbrug forlanger, at alle politikere og embedsmænd sætter kikkerten for det raske øje og ser ud i virkeligheden – i stedet for med det blinde øje at lade sig voldføre af modeller og følelser.

Virkeligheden, fagligheden og juraen kræver målinger, realistiske målsætninger og konsekvensberegninger. Det mangler i dag, det er det, som landbrugets retssag handler om, og som EU-Domstolen må tage stilling til.

Først, når vi har valide målinger og målsætninger at støtte vores miljøregulering på, kan vi være sikre på, at dansk landbrug og fødevareproduktion vil bestå.

(Indlægget har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen