Vismænd på skovtur

Når man bygger en anbefaling op på to forkerte forudsætninger, bliver kvaliteten derefter, skriver Poul Vejby-Sørensen

Poul Vejby-Sørensen

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug

”Dansk landbrug bidrager til dansk vækst og beskæftigelse. Men landbrugsproduktion medfører også udledning af drivhusgasser til luften og kvælstof til vandmiljøet. Derfor er der behov for at regulere landbrugets produktion. Vi foreslår, at reguleringen sker ved at lægge afgifter på de aktiviteter i landbruget, der forårsager udledning af drivhusgasser og kvælstof”, skriver formandskabet for De økonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard og Torben Tranæs i Morgenavisen Jyllands-Posten.

Dermed demonstrerer vismændene endnu en gang, at når det gælder klima og kvælstof, er de ”på skovtur” langt uden for deres kernekompetencer i økonomiens verden.

Det er pinligt, at vismændene fortfarende fremturer med vurderinger, som dels bygger på halve klima-regnestykker, der ikke inddrager landbrugets CO2-binding fra atmosfæren, og dels bygger på ”røverhistorier” fra Aarhus Universitet om kvælstofs betydning for vandmiljøet.

Når man bygger en anbefaling op på to forkerte forudsætninger, bliver kvaliteten derefter.

Hvad vismændene fortier…

I oktober 2017 meddelte klimaministeren, at det var aftalt med EU, at Danmark i sin CO2-opgørelse kan medregne optag i jord og skove.

Vismændenes diskussionsoplæg fra februar 2018 indeholdt intet om dette emne (derimod ville de udrangere 17 % af verdens mest klimavenlige landbrug i Danmark med den konsekvens, at produktionen flytter til mindre klimavenlige områder, hvorfra vores atmosfære belastes mere). Nu skriver de så et nyt debatindlæg i JP – stadig uden at berøre emnet. Vismændene kører på autopilot med gammelt input.

De vurderer landbrugets klimamæssige betydning alene på udledningen af klimagas (det svarer til, at nytten af Det økonomiske Råd alene vurderes på udgiften). Det er værd at bemærke, at ethvert kulstofatom, der slipper ud af en ko eller gris, i forvejen er hentet ned fra atmosfæren via fotosyntese, idet dyr lever af planter – og ikke af fossilt brændstof.

Vismændene fortier simpelt hen planternes evne til at optage CO2 fra atmosfæren og sende en betydelig del heraf ned i jordbundens kulstofpulje.

Hvorfor ignoreres ministeren?

Men hvorfor ignorerer vismændene klimaministerens oplysning om, at reduktionen af CO2-emissionen frem mod 2030 kan ske med indregning af kulstofoptag i jord og skove?

Indregning af CO2-optag giver mere korrekt regnskab. Samtidig bliver det tydeliggjort, hvor vigtigt det er at gødske korrekt og tilstrækkeligt – især med kvælstof. Gennem to årtier har tilførslen af kvælstof været reduceret gennem politiske indgreb baseret på de såkaldte kvælstofmodeller, som nu står over for en betydelig justering efter mange års massiv kritik – senest i forbindelse med den gennemførte internationale evaluering.

Alligevel bygger vismændene deres vurdering på den falske historie om kvælstofs rolle i vandmiljøet.

Jo højere udbytte, desto større CO2-binding

Langvarige analyser viser, at der kan bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres i form af kunstgødning. Som tommelfingerregel regnes med, at der bindes 1 kg C pr. kg tilført N i kunstgødning.

Et vigtigt redskab til at klare CO2-målene er altså at gødske efter planternes behov, så CO2 kan hentes tilbage fra atmosfæren og lagres i jordens kulstofpulje. Jo højere udbytte, desto større CO2-binding.

(Indlægget er også sendt til Morgenavisen Jyllands-Posten, der imidlertid har afvist at bringe det).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen