Af Hans Jørgen Andersen, Gambakkevej 18, 4684 Holmegaard
Når magthaverne fejler, er det befolkningerne, der betaler prisen.
Nu er det pludselig en god idé at lade det statsejede Energinet etablere Baltic Pipe, der skal gennemskære Danmark 250 km fra vest til øst.
Det har befolkningen ikke fået megen information om. Så derfor må vi gætte os lidt til årsagssammenhænge og benytte os af konspirationsteorier osv.
Mange ressourcer på ingenting
Det er interessant, at en trace så lang er blevet fastlagt på mindre end et halvt år. Den korteste vej tværs over Danmark, uden at støde på hverken hasselmus eller orkideer, når vi samtidig betænker, at fastlæggelse af 15 km motorvej er pågået i 10 til 20 år og alligevel ikke rigtigt er blevet til noget. Der var ellers tale om en ”mægtig” samfundsøkonomisk gevinst. Foreløbig er det kun blevet til et ”mægtigt” forbrug af ressourcer og usikkerhed i lokalbefolkningen.
Ressourcer skal der også bruges på Baltic Pipe. Om 4 år og 16 milliarder kr. skal den stå færdig. Der skal nok lægges 10 milliarder og et par år oveni, og alt sammen uden at den danske forbruger får nogen som helst glæde af det. I info-materialet angives det, ”at sikre, at de danske gaspriser ikke stiger” (læs: det har overhovedet ingen indflydelse på prisdannelsen i Danmark).
Og strækningen over Sjælland skal ikke levere én eneste m³ til gaskunderne. Hvilket også betyder, at det overhovedet ikke er i almenvellets interesse. Derfor kan der heller ikke blive tale om ekspropriation. Jeg har købt min jord for at drive landbrug, hvis der er nogen, der vil bruge den til noget andet, er det fint med mig, men så må de til lommerne.
“Grønne” Danmark skal være transitland for norsk gas til Polen
Hvad er det så, der er så vigtigt ved den gasledning?
Jo, den skal transportere gas fra Norge, som ikke er med i EU, tværs gennem Danmark til Polen, forstås. Polen har åbenbart en gaskontrakt med Rusland, der udløber i 2022, og det kan da godt være, at det er vanskeligt at få en ny aftale med Putin.
Men at Danmark, som angiveligt står midt i den højt anpriste ”grønne omstilling”, skal være transitland for norsk gas til Polen, råber til himmelen. Kast den i havet, den har ingen gang på jord.
Understøt dog vedvarende energi i Polen i stedet for. Det vil være i alles interesse ikke at blive kvalt i afbrænding af 10 milliarder m³ gas/år. Det er der stemmer i, og vi afregner ved næste valg.
Og inden vi får set os om, har den danske stat solgt Energinet.dk til en kapitalfond, og så står vi der, som så ofte før.
Skal Rusland generes mest muligt?
De sidste 25 for ikke at sige 100 år har magthaverne i Vesten gjort, hvad de kunne, for at genere Rusland mest muligt. Og befolkningen må betale prisen. Senest havde vi Ruslandkrisen, hvor fødevareklyngen og dermed den danske befolkning betalte en absurd høj pris.
Murens fald gav ellers håb om et mere fredeligt Europa.
Men straks ”annekterede” Nato Østersølandene og Baltikum, hvilket ”vi” betragtede som en sejr (he-he), og ingen brød sig om, hvad Rusland syntes.
Så ”annekterede” også EU Østersølandene og Baltikum, hvilket ”vi” betragtede som en sejr (he-he), og ingen brød sig om, hvad Rusland syntes.
Så ”annekterede” Rusland Krim, og så blev ”vi” rigtig sure.
Så selv om Muren faldt, er der fortsat en usynlig grænse, der bølger lidt frem og tilbage, og som ingen rigtig ved hvor går.
Når Baltic Pipe er etableret og gør det muligt at dynge Polen til med 10 milliarder m³ billig gas hvert år, vil grænsen flytte sig nærmere Danmark. Kompressor-stationen i Østdanmark er en fin 30 ha stor skive, som Putin kan sigte efter. Den burde være mulig at ramme, selv på en dårlig dag med en dårlig raket.
At tage gas på befolkningen…
Sveriges regering har allerede opfordret sine indbyggere til at fylde kældrene med Surströmming og kondenseret mælk, og der oprustes på Gotland.
Måske skal vi se at få Hammershus gjort lidt i stand.
For nu at blive i retorikken.
Magthaverne kan tage gas på noget af befolkningen noget af tiden, men de kan ikke tage gas på hele befolkningen hele tiden.
(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på BL’s hjemmeside).
