Af Carsten Bach, miljøordfører (Liberal Alliance)
I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden.
Vi er beriget med rigeligt og godt grundvand, som stort set kan sendes råt ud til forbrugerne. Det kan vi, fordi vi igennem stort fagligt fokus har passet på vores grundvand.
Desværre oplever vi i stigende grad, at kommuner mister det faglige fokus i forhold til grundvandsbeskyttelsen og i stedet handler ud fra, hvad der er politisk opportunt. Det lyder nemlig besnærende og attraktivt at slå sig op som sprøjtefri kommune, men når nu de midler, vi benytter i dag, ikke udgør noget problem, så går man jo fejl i byen.
Vi har igennem tiden udviklet et unikt overvågningssystem, hvor vi både kontrollerer det dybe grundvand for fortidens forureninger og samtidig sikrer os mod at skabe problemer i fremtiden. Vi godkender nemlig i dag kun stoffer, som ikke ved regelret brug under normale forhold risikerer at forurene grundvandet. Den viden tilsidesættes dog fuldstændigt i visse kommuner.
Usaglig og ukoordineret indsats er ressourcespild
Grundvandsbeskyttelse i dag bygger på en generel regulering i statsligt regi, som bl.a. omfatter godkendelse og krav til anvendelse af forskellige midler og aktiviteter, samt en lokal indsats hvor kommunerne skal supplere de generelle krav, hvis den statslige regulering ikke er tilstrækkelig på grund af helt særlige lokale geologiske forhold.
Desværre ser vi i stigende grad, at der på det lokale niveau handles på et uoplyst og forkert grundlag, som munder ud i helt unødvendige indsatser, hvor man pålægger landbruget indgreb, der ikke kan begrundes fagligt, hvorved man ender med at misbruge samfundets ressourcer, formentlig for at score nogle lette point i den offentlige debat, hvor alle naturligvis ønsker rent drikkevand.
Eksempelvis har man i Aarhus Kommune for flere år siden konstateret en pesticidforurening ved et af kommunens store vandværker. Det pågældende pesticid har været forbudt i landbruget i mere end 25 år. Kommunen konkluderer alligevel – uden videre dokumentation – at forureningen skyldes den aktuelle landbrugsdrift omkring boringerne til vandværket.
Alt i alt bruges et to-cifret millionbeløb på at rejse mere end 75 ha skov. Efter en række forureningsundersøgelser udført af professionelle eksterne rådgivere i regions-regi konstateres det, at forureningen skyldes en nedlagt losseplads i nærheden. Det er blot ét eksempel på, at man rammer fuldstændigt forkert i kommunen, fordi man ikke har haft den rette faglighed i forvaltningen.
Slå politisk automatpilot fra og fagligheden til
At visse kommuner per automatik ikke stoler på Miljøstyrelsens godkendelsesordning er for mig aldeles bekymrende, og det kan jeg som folketingspolitiker ikke sidde overhøring. Vi vil ikke acceptere, at kommuner påbyder pesticidfri drift helt uden, at man har konstateret, at regelret anvendelse af pesticider udgør en konkret forureningsfare på arealerne.
Jeg arbejder for, at vi får en større faglighed ind over den lokale grundvandsbeskyttelse. For vi skal have fokus tilbage på de virkelige trusler mod vores grundvand, som f.eks. de gamle lossepladser, der potentielt dagligt lækker gift til vores grundvand.
I mine øjne ville det være langt mere hensigtsmæssigt, hvis regionerne overtog de kommunale indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. I regionerne har man dels bedre mulighed for at koordinere indsatsen, og samtidig er regionerne store nok til at håndtere en kompleks faglig opgave, tilsyneladende modsat mange af kommunerne.
(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk – dén version kan du læse HER. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
