Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) har givet Miljø- og Fødevareudvalget et svar, der omhandler mit tidligere indlæg om den målrettede regulering i Effektivt Landbrug.
Her forklarer ministeren, at undtagelsen af økologiske arealer fra den målrettede regulering skyldes, at ”ministeriet vurderer, at den gennemsnitlige udvaskning fra denne type arealer i forvejen er lav, og at økologiske arealer allerede er på det gennemsnitlige udvaskningsniveau, der skal opnås med reguleringen i 2019”.
Ja, men hr. minister:
For det første handler L 216 om ”målrettet regulering” – ikke om ”vurdering af gennemsnitlig udvaskning fra en type arealer”.
For det andet: Hvis ”denne type arealer” (altså økologiske) i forvejen er ”på det gennemsnitlige udvaskningsniveau, der skal opnås med reguleringen i 2019”, så bør konventionelt landbrug helt friholdes for reguleringen.
Hvorfor regulering?
Konventionelt landbrug har nemlig en gennemsnitlig udvaskning, der er betydeligt lavere end økologiske arealer.
Det siger de omtalte svenske forsøg klart – meget klart!
Det siger en række andre erfaringer i ind- og udland.
Det siger selv de danske øko-forskere i ICROFT, måske lidt halvkvædet – men dog klart, når man afkoder deres formuleringer: ”Kvælstofudvaskningen fra økologisk planteavl er på niveau med eller højere end ved konventionel dyrkning”.
Eller hvad med denne let gennemskuelige formulering: ”Den seneste vidensyntese fra ICROFS om økologiens bidrag til samfundsgoder viser, at der generelt ikke er forskel i kvælstofudvaskningen fra økologisk og konventionel planteavl, men der har manglet data fra direkte sammenligninger af de to dyrkningsformer.”
Vi tager lige sætningen igen: ”…der har manglet data fra direkte sammenligninger af de to dyrkningsformer.” Det er jo netop sådanne data, svenskerne har!
ICROFS melder dog ud: ”Udvaskningen i det konventionelle system var 51 kg N/ha, og altså på niveau med det økologiske uden grøngødning, men 12 kg N/ha lavere end i det økologiske med grøngødning.” I formuleringen skjuler sig oplysningen om, at økologisk dyrkning med grøngødning udvasker 12 kg N/ha mere end konventionel dyrkning.
Endvidere konstaterer ICROFS, at ”gødskning med husdyrgødning over tid opbygger frugtbarheden og dermed øger risikoen for kvælstofudvaskning”.
Nå… Er det med i ministerens overvejelser? Er kvælstofudvaskning acceptabel, bare man øger noget så upræcist som ”frugtbarheden”?
Aarhus Universitet hjælper ikke
Ministerens argument om at Aarhus Universitet ved opdateringen af baseline i 2015 har anvendt en gennemsnitlig kvælstofreducerende effekt af økologiske arealer på mellem 10 og 17 kg kvælstof pr. hektar i rodzonen, dokumenterer absolut intet. Det fortæller kun, at økologiske afgrøder ofte sulter, og at den positive særbehandling af økologien allerede starter på universitetet – altså i myndighedsbetjeningen. Det gør ikke tallene valide.
Endelig forsøger ministeren sig med argumentet om, at min artikel i Effektivt Landbrug kun sammenlignede planteavlsbedrifter. ”Derfor giver sammenligningen ikke et retvisende billede af, hvad den gennemsnitlige udvaskning fra økologiske og ikke-økologiske arealer er, da udvaskningen fra andre bedriftstyper varierer meget”, skriver ministeren.
Ja, vel varierer udvaskningen fra andre bedriftstyper, men det betyder vel netop, at ministeren IKKE kan drage sin konklusion! Hvorfra ved han, hvad et ”retvisende billede” er? Men lad os se på et par andre bedriftstyper.
Kvægbedrifter
Herom siger ministeren i sit svar: ”Eksempelvis er udvaskningen fra økologiske kvægbedrifter lavere, fordi de har mange græsarealer”.
Det kommer da vist an på, hvad det er for græsarealer, han taler om. Så vidt vides anvendes i høj grad kløvergræs, som i hvert fald ikke udmærker sig ved lav kvælstofudvaskning.
Så vidt vides er det også kendetegnende for netop økologiske kvægbedrifter, at de gennemsnitligt har et stort kvælstofoverskud.
Svineproduktion
Det øko-venlige ICOFS erkender, at økologisk svineproduktion har store problemer med miljøbelastningen. Når dyrene gøder og urinerer på koncentrerede områder i foldene, giver det problemer med både udvaskning af næringsstoffer og ammoniakfordampning.
Derudover fremmer eksponeringen for sol og regn både udvaskningen af næringsstoffer og ammoniakfordampningen.
Konklusion
Alt i alt hjælper det nok ikke, at ministeren påberåber sig, ”at andre bedriftstyper varierer meget”. – Det udstiller kun det politiske makværk bag den målrettede regulering yderligere. Uanset om det måtte være ”politisk korrekt”.
Når det kommer til stykket, er der nok ikke meget forskel på de svenske og de danske forskningsresultater. Forskellen består i, at svenskerne redegør for resultaterne, mens danskerne har svært ved at få udtrykt tingenes reelle tilstand, hvis det forstyrrer den offentlige mening. Derfor nøjes de danske øko-forskere med at fremhæve de ”store udfordringer”. Store udfordringer har nemlig den sidegevinst, at de kan udløse bevillinger.
Jeg argumenterer ikke for at trække målrettet regulering ned over økologerne.
Derimod argumenterer jeg imod den omsiggribende diskrimination af det konventionelle, videnbaserede landbrug, der udgør mere end 90 % af erhvervet og er langt længere fremme i skoene end det lille økologi-segment, når det gælder bevarelse af naturarealer og minimering af fodaftryk på miljø og klima.
(Indlægget har været bragt i Effektivt Landbrug – der tager tråden op, efter at miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen overfor Miljø- og Fødevareudvalget har kommenteret Poul Vejby-Sørensens tidligere indlæg. Poul Vejby-Sørensens oprindelige indlæg om emnet kan du læse HER, og HER kan du se ministerens svar til udvalget).
