Af Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver, Bæredygtigt Landbrug
Jordbrugserhvervene har den helt specielle egenskab, at de ikke kun udleder CO2 men også optager og binder CO2 fra atmosfæren.
Det er nu et halvt år siden, den danske klimaminister oplevede ”en historisk dag for Europa” på et EU-møde i Luxembourg, hvorefter han kom hjem og meddelte, at ”Danmark i sin CO2-opgørelse kan medregne optag i jord og skove”.
Hvorfor forbigår vismændene så stadig planteproduktionens unikke evne til at optage CO2 fra atmosfæren og sende det ned i jordbundens kulstofpulje? Her er jeg nødt til at reagere på, at vismændene på sjette måned endnu ikke har reageret på meldingen om, at binding af CO2 i jorden må medregnes.
Mere korrekt regnskab
Det var jo netop dette skæve regnskab, som ministeren i oktober 2017 bebudede oprettet med en aftale om, at EU tillader, at den målsatte reduktion af CO2-emissionen frem mod 2030 kan ske med indregning af kulstofoptag i jord og skove samt overførsel af ubrugte CO2-kvoter. Hermed bliver CO2-regnskabet et mere korrekt regnskab, der illustrerer landbrugserhvervets reelle CO2-balance.
Samtidig bliver det tydeliggjort, hvor vigtigt det er at gødske korrekt og tilstrækkeligt – især med kvælstof: Som tommelfingerregel regnes med, at der bindes 1 kg C (3-4 kg CO2e) pr. kg tilført N i kunstgødning. Det gælder både for landbrug med husdyr og landbrug uden husdyr, idet arealerne enten tilføres husdyrgødning eller planterester.
Mange års massiv kritik
Gennem to årtier har den danske tilførsel af kvælstof været reduceret gennem politiske indgreb baseret på de såkaldte kvælstofmodeller, som nu står over for en betydelig justering efter mange års massiv kritik – senest i forbindelse med den gennemførte internationale evaluering.
(Indlægget er en reaktion på en artikel på www.altinget.dk, der kan læses HER – hvilket dog kræver abonnement. Poul Vejby-Sørensens tidligere indlæg om emnet kan du læse HER).
