Grundlovsstridig regulering

Den enkelte landmand kan stævne staten i henhold til Grundlovens § 73, stk. 2, om ejendomsrettens ukrænkelighed - og kræve erstatning, hvis politikerne ikke skifter kurs i sagen om målrettet regulering

foto

Af Poul Erik Bjerg, landmand og lokalformand for Venstre i Serritslev, Stenum og Thise, Højensgårdsvej 25, Saltum

Miljø- og fødevareministeren fremlagde den 5. april et lovforslag på baggrund af den aftale, som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i januar om målrettet regulering. Denne aftale er en direkte følge af NPO-redegørelsen fra 1984.

I oplægget til NPO-redegørelsen havde statens forsøgsstationer ved grundige forsøg påvist, at der på daværende tidspunkt var en udvaskning på 160.000 t/N. Dette blev arrogant og udokumenteret forhøjet til en udvaskning på 260.000 t/N – og senere blev det yderligere først i 1990’erne forhøjet til 310.000 t/N – igen uden dokumentation, hvilket man vel kan betegne som en svinestreg fra Miljøministeriets side.

Det er på denne svigagtige baggrund, at Folketinget nu trækker en falsk målrettet regulering ned over den enkelte landmand, og som tvinger landmandsfamilier til ikke at kunne udnytte deres jord optimalt.

Og derudover bluffes med ord om frivillighed og kompensation.

Blufnummer

Kompensationen er nemlig også et blufnummer, da pengene tages fra landmandens ha-støtte – og det vil sige landmandens egne penge.

Jeg har været organisationsmand i Venstre på lokalt plan i en meget lang årrække og har også i en årrække været formand for et Venstre-landbrugsudvalg i den daværende Sæby-kreds.

I den forbindelse har jeg gennem årene været i kontakt med mange Venstre-folketingsmedlemmer angående landbrugets forhold – og selvfølgelig om landbrugets miljøforhold og miljøregulering.

I samtalerne med de forskellige Venstre-folketingsmedlemmer gennem årene har det tydeligt fremgået, at ”hvis vi ikke strammer miljøvilkårene, mister vi stemmer, og så vil den røde fløj jo gøre det endnu værre for landbruget”. Og desuden har meldingen været fra forskellige folketingsmedlemmer, at når der har været dyb uro i Venstres folketingsgruppe omkring vedtagelse af vandplan II og grøn vækst, kom der en tilkendegivelse fra Axelborg om, at man godt kunne stemme for skærpelserne overfor landbruget.

Martin Merrild havde et indlæg i Nordjyske den 2.1. 2016, hvor han betegnede den målrettede regulering som en moderne regulering.

Det vil jo i realiteten sige, at Axelborg igen blåstempler en katastrofal regulering af deres medlemmers ejendomme – og den målrettede regulering rammer hårdest i de husdyrtætte områder.

Det er nemlig efterhånden konstateret, at denne regulering er baseret på manipulerende indberetninger til EU, retentionskort med op til 100 procents usikkerhed og modelberegninger, der påstår en 5-dobbelt udvaskning i forhold til målinger, NLES 3, der udviser 33 procent i tab af udspredt kvælstof, mens en nyere NLES 4 viser 18 procent i tab af udspredt kvælstof.

Kort og godt er baggrunden for den målrettede regulering på glatis og har været det siden Miljøministeriets svinestreg i 1991 – ved ufagligt og udokumenteret næsten at fordoble den påståede udvaskning af N fra dansk landbrugs marker.

Naboer får forskellige vilkår

Derfor, kære politikere, er det et grundlovsstridigt indgreb mod den enkelte landmand.

I praksis vil det nemlig betyde, at to naboer får meget forskellige vilkår: Den ene landmand kan eksempelvis bruge 180 kg N/ha, mens naboen måske er tvunget til at braklægge 30 procent til 60 procent af sin jord for at kunne give marken 180 kg N/ha.

Ifølge Miljøministeriet er det målet at kunne regulere på ejendomsniveau.

Jeg er ikke sikker på, at man i Folketinget er klar over, hvilke konsekvenser det vil få: At den enkelte landmand kan stævne staten i henhold til Grundlovens § 73, stk. 2, om ejendomsrettens ukrænkelighed – og kræve erstatning.

Man må forvente, at der vil komme flere tusinde stævninger fra landmænd, der vil kræve erstatning, da deres ejendomme objektivt set vil blive urentable at drive.

Og landmanden vil i en retssag stå særdeles stærkt med sit krav, idet kammeradvokaten i et notat udfærdiget til en juridisk vurdering af Natur- og Landbrugskommissionens forslag om målrettet regulering på side 7 udtaler, citat: ”Hvis ordningen reelt indebærer, at visse landbrugsejendomme objektivt set ikke længere vil kunne drives på en økonomisk rentabel måde, vil der for disse kunne rejses alvorlige spørgsmål om grundlovens § 73”.

Rystet over politikerne

Kære partifæller på Christiansborg, det er nærmest uudholdeligt, hvis I stemmer for et lovforslag, der i den grad er i strid med det danske riges Grundlov.

Jeg vil gerne gøre jer opmærksom på, at det var Grundloven, der banede vejen for, at danske landmænd kunne blive selvejere. Og det er udenfor enhver diskussion, at det er selvejet, der over de seneste 100 år har bragt landbruget frem til det store eksporterhverv, som det er i dag.

Jeg er rystet, hvis Venstre-folketingsmedlemmer stemmer ja til at fratage landmandsfamilierne dyrkningsretten af deres egen jord – på baggrund af en løgnagtig og falsk begrundelse.

I har selv med jeres underskrift lovet, at I vil overholde Grundloven.

Skulle vi ikke i Venstre være de første til at stå vagt om Danmarks riges Grundlov?

I praksis vil det nemlig betyde, at to naboer får meget forskellige vilkår: Den ene landmand kan eksempelvis bruge 180 kg N/ha, mens naboen måske er tvunget til at braklægge 30 procent til 60 procent af sin jord for at kunne give marken 180 kg N/ha.

(Indlægget har også været bragt i Effektivt Landbrug. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på BL’s hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen