Af Anne Sofie Vestergaard Poulsen (studerer offentlig administration på UCN, Aalborg)
Kære forbruger, landbruget er ikke lig med en Morten Korch-film.
Som forbruger bør man altid have et frit valg, hvad enten man ønsker økologiske eller konventionelt producerede varer.
Det “sunde” alternativ
Mange føler sig mere selvsikre, miljøbevidste og dyrevenlige ved at vælge det økologiske mærke. Det er da også letkøbt, når der blandt andet fra butikkernes side foregår særdeles megen skiltning om økologi.
Det stopper endda ikke der; generelt i samfundet får vi også fortalt, at det sundeste alternativ altid er økologisk produceret, at køerne ’’danser’’, at grisene er gladere, som var der foretaget en meningsmåling, hvor grisene var spurgt direkte.
Ja, det er ligefrem det rene Morten Korch, som udlægges om det økologiske landbrug – fryd og gammen.
Pesticider beskytter faktisk planten
Og hvad har vi så tilbage? Det giftige, farlige konventionelle landbrug. Der, hvor dyrene aldrig ser et strejf af sollys, bliver mishandlet og græder ægte tårer. Det er selvfølgelig en lodret løgn, men alligevel skyder vi skylden på landmændene.
Det er tydeligt at se den grøft, som udspiller sig mellem det økologiske og konventionelle landbrug. Oftest handler det om, at forbrugeren ikke er oplyst ordentligt, men følger en trend, så man kan fremstå så ’’sund’’ og ’’miljøbevidst’’ som muligt. Mange har også blot valgt skyklapper og ørepropper over for viden, der ikke harmonerer med deres følelser.
Vi associerer ’’gift’’ med noget dårligt. Det i sig selv er ikke mærkeligt. Det, der er mærkeligt her, er, at vi ikke tænker videre på den tanke, at pesticider er til for at beskytte planten. Man kan sammenligne det med en vaccine; man holder sygdomme væk og formår derved at holde den rask. Vi tænker ikke på, at der er så stramme regler for, hvad der må bruges, og at de tilladte pesticider ikke engang kan sive ned i grundvandet, og at der ikke kan findes noget belæg for, at det er usundt for os – for det er så uhyre små mængder, vi taler om. Vi tænker ikke på, at landmanden ved bedst for hans dyr, at han ved bedst for, hvordan man undgår sygdomme og for eksempel giver kalven en sund opvækst, eller hvordan han bedst undgår, at soen lægger sig på sine nyfødte smågrise. Vi tænker ikke på, at køer får skoldede yvere af at være udenfor. Vi tænker ikke på, at landmanden kan være så økonomisk presset, at han må træffe valg – for eksempel om, hvorvidt køerne skal ud eller ej.
I stedet romantiserer man det, tillægger det følelser, som var smågrisen og kalven vores egen lille baby.
Mange ved åbenbart mere om landbrug end landbrugeren…
Mærkeligt nok mener en del, at de har en større viden om landbrug end dem, der praktiserer det i dagligdagen, hvilket er særdeles foruroligende. Et eksempel er hypen om øko-dagen. Dagen, hvor speltmødrene skal dokumentere deres miljøbevidste og dyrevenlige valg med selfies af barnet og køerne. Et hashtag efterfulgt med ordet ’’dyrevelfærd’’ er også særdeles vigtigt i denne sammenhæng.
Vi negligerer fuldstændig den viden og den fakta, der er på området, med følelser, som vi tillægger større betydning. Det er en foruroligende udvikling.
Besøg også gerne et moderne landbrug
Så kære forbruger, kom ind i kampen og gå mod strømmen; jeg opfordrer dig til at besøge et konventionelt landbrug en dag, i stedet for kun at se landbruget på øko-dagen. Jeg er helt sikker på, at en masse konventionelle landmænd hellere end gerne vil tale deres sag – det handler i særdeleshed om at lytte, for de har mere styr på det end dig og mig.
Lad mig til slut understrege, at der bør og skal være plads til begge typer produktionsformer. Det ene udelukker ikke det andet.
(Indlægget har også været bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
