Af Jørgen Lund Christiansen, Skanderborg
Jeg er opvokset på et økologisk landbrug i efterkrigsårene – med kakkelovn, petroleumslampe, lokum i gården og vandpumpe en snes meter fra ajlebeholderen. Den nedsivende saft fra møddingen satte prikken over i’et.
Så kom den grønne revolution med ny kornsorter, mineralske gødninger fra fabrik og sprøjtemidler – baggrunden for, at kloden i dag kan føde en befolkning på 7,7 milliarder mennesker mod 2,5 i min barn- og ungdom. Hjemme hos os blev der råd til el, radiatorer og rindende rent vand fra 50 meter dyb boring.
Som det er med meget nyt, gik det nu og da for vildt til. I 1959 var jeg elev på statens planteforsøgsstation i Ødum. Nu skulle der gødskes og planteværnes. Det ville staten lære de økologiske bønder. Jeg husker en agronom på traktor uden førerhus køre med sprøjten gennem roemarken forbi os elever, der arbejdede med græsforsøg ved siden af. Vinden bar vores vej. ”Hold jer for næsen!”, råbte han. ”Det er giftigt”. Han bekæmpede lus med bladan!
Uffe Elbæk og Alternativet tror, det stadig er sådan – og ønsker sig tilbage til efterkrigstidens 100 procent økologi. Elbæk bygger sit program på paranoia, altså vrangforestillinger, som ifølge fagfolk kan bygge på arv og miljø, og sådan er det: By- og embedsmandsmiljøet vil, ofte uden kendskab til fakta, bestemme over naturen, men dog kun så længe, det ikke rammer dem selv.
Ja til økologi, nej til støtte
Når der er en efterspørgsel efter økologi, så leverer landbruget. Naturligvis. Forretning er forretning. Men hold mine skattekroner og momsfritagelse udenfor. Landbrugsstøtte skal afvikles, ikke udvikles.
Økologi er ikke bedre end den konventionelle videnbaserede og faktaoptimerede produktion, som hele tiden inddrager alle landvindinger, også når det gælder miljø, natur, klimaforhold og dyrevelfærd. Ingen kan påvise, at økologi er sundere eller smager bedre. At nogen tror det, er en anden sag. Tro er religion. Fakta er, at økologien kører efter et sæt gamle dogmeregler, hvilket netop er erkendt af såvel den formentlig kommende præsident for Danmarks Naturfredningsforening som af formanden for Økologisk Landsforening. Nu skal der optimeres, siger de begge, dog ikke sammen med fagfolkene i Seges samt Landbrug & Fødevarer. For tro og viden kan være en farlig cocktail, som kan underminere trosbekendelser.
Misinformation og ”glemsel”
Elbæk har i avisen Danmark, senest 9. marts, været ude med riven efter landbruget. Fint nok. Men det er ikke i orden at misinformere eller ”glemme” ubehagelige kendsgerninger, og det gør han. Nogle eksempler:
Når vibebestanden er faldende, skyldes det bl.a., at økologer bekæmper ukrudt med strigler, som ødelægger rederne i yngletiden. Det kunne skånsomme, moderne sprøjtemidler hindre. Men nej, for der er gift i hver tredje-fjerde boring, så nul kemi, siger den gamle kaospilot. Det er i bedste fald noget vrøvl, i værste fald en bevidst usandhed.
Under en halv pct. af kemiforbruget
GEUS fortæller, at pr. 31. december 2016 var 108 boringer ud af 6.831 taget ud af drift, heraf 15 pga pesticider. Jeg gætter på, årsagen i de fleste af de 15 tilfælde er stoffet BAM, som bl.a. blev brugt rundt om vandværker og på baneskråninger. Elbæk vil svare, at der er mikro-mikrofund af pesticider i flere boringer, og det har han ret i, men langt under grænseværdien, som er sat ekstremt lavt. Indholdet af kogsalt, koffein, medicin, undervognsbehandlingsmiddel og andet grimt er langt større – og langt giftigere. Det er stoffer, som alle vælgere bruger, så her holder Elbæk sig for mund, øjne og ører.
Han taler heller ikke om naturens egne gifte i planterne, toxiner fra svampeangreb. Dem må økologerne ikke bekæmpe, hvorfor de kan smutte med i fødevarerne. Det er set.
Dagens sprøjtemidler er miljøvenlige og godkendt efter en hård bedømmelse baseret på viden, og de udgør under en halv pct. af kemiforbruget i Danmark. Men hvor er brugen synlig til forskel fra aktiviteterne i fabrikker og husholdninger.
Forbyd dog biler, rødvin og medicin
Jeg har hørt, at Alternativet, DN og Enhedslisen med flere siger: Vi vil bare ikke have gift i vandet. Punktum! Fint nok. Men så forbyd bilkørsel, vaskemaskiner, kosmetik, kaffe, rødvin og medicin. Medicin er jo om noget pr. definition gift.
Jeg har netop fået kommunal skrivelse om, der i regnvejr sker et afløb fra asfaltveje af tjære/olieprodukter. Alle vore vejgrøfter, søer og mølledamme er forurenede, hedder det. Oprensning skal for fremtiden køres i deponi eller på Kommunekemi. Når hertil kommer, at der i en normal vinter bruges ni kg. vejsalt pr. meter landevej, må et krav fra Alternativet om forbud mod bilkørsel og opharvning af alle asfaltveje ligge lige for. I modsat fald er der ganske enkelt ikke konsekvens i partiets miljøpolitik.
Mere by, færre fugle
Der er færre fugle i det åbne land end for et par generationer siden. Ja, men dengang var der 3,2 millioner hektar landbrugsjord, i dag 2,6 millioner hektar. For at sikre fuglebestanden må vi altså holde op med at bygge nyt og anlægge veje. Og så er der den der med, at rigtig mange fugletællere er de samme i dag som for en generation siden, og langt fra alle har fået sig et høreapparat.
Smågrisedødelighed står også på Elbæks agenda – dog uden han nævner, at den er 50 pct. større i det økologiske landbrug end i det videnbaserede. Elbæks sandheder er selektive.
Det er helt for galt, at landbruget sidder på 62 pct. af Danmarks jord, når procenten er mindre i andre lande – hvor de har bjerge og store skove. Men intet om, at procenten er større i både Skåne og Slesvig-Holsten, for de områder kan jo drukne sig i resten af Sverige og Tyskland. Det svarer til at tage Grønland med i den danske udregning.
Dobbeltmoral
Stop hykleriet, Elbæk! Og bidrag til, at det videnbaserede landbrug fortsat faktaoptimerer sig og dermed lægger større og større afstand til alternative produktionsformer. Økologer bruger jo også kvælstof, som ikke er gift, men udelukkende kommer fra 78 pc. af den luft, vi indånder. Økologerne henter deres kvælstof fra konventionelle landmænds gylletanke, hvorefter de må købe mineralske erstatningsgødninger. Det er da dobbeltmoral.
Og hvad med de flere end 30 pesticider, som økologerne godt må bruge, for ellers går det jo galt. Og hvad med de titusinder af hektar landbrugsjord omlagt til økologi, som efter fem år og et tiltagende helvede med ukrudt vender tilbage til faktaoptimering? Hvorfor hører vi aldrig herom? Det sidste spørgsmål retter jeg også til mine journalistkolleger i dagspresse, radio og tv.
(Indlægget har også været bragt i Avisen Danmark – fællessektionen for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S).
