Sagen om plastikposer – om igen

Forkerte oplysninger fører til forkerte handlinger, og det er der flere eksempler på i dansk miljøpolitik, påpeger Alfred Olesen

20180301baeredygtigt-personale021

Af Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Tværsiggaard, Nørregade 53, Hornsyld

Helt ny forskning er kommet frem til, at brugen af plastikposer er miljøvenligt.

Under alle omstændigheder bedre for miljøet end at anvende en økologisk bomuldspose – med mindre man bruger denne økologiting mindst 20.000 gange. Her er vi alle blevet vildledt. Politikerne så meget endda, at de har lagt afgifter på plastikposerne og givet tilskud til økologien.

Ikke et enestående tilfælde

Men denne plastikposesag er ikke enestående. Vi har mange sager, hvor forkerte oplysninger fører til forkerte handlinger. Her er miljøindsatsen enestående, fordi man i mange år har reguleret på følelser og formodninger i stedet for viden og målinger. Regulering af næringsstoffer er et sådant eksempel.

I Danmark har man fokuseret på kvælstof som årsag til miljøproblemer. Derfor har man skåret og skåret i det for planternes vækst så livsvigtige kvælstof. Kvælstof er byggestenen til protein. Man var nået så langt med love og regler, at planterne sultede, og mange eksportmarkeder ikke ønskede dansk korn. Det blev der lavet om på. Uden at miljøets tilstand blev påvirket.

Fosfor fra flere kilder

Fosfor er et andet næringsstof for planterne, ligesom det benyttes til vask i vaskemaskiner. Gennem spildevand ledes fosfor ud i naturen, og på bunden af mange af vore vandløb og søer findes fosfordepoter.

Fosfor fra landbruget ledes ikke ud på samme måde som kvælstof. Det bindes til jordpartikler. Når jorden forsumpes, eller der sker brinkerosion, dvs. at jorden fra vandløbets sider falder i vandet, kan fosformættet jord komme ud i vore vandløb og derved opløses.

Fosfor fra begge kilder skal minimeres. Det vil sige, at rensningsanlæg skal sørge for fosforrensning og for at minimere deres regnbetingede overløb. Og landbruget skal gøre sin indsats. Men det nytter ikke at lave en generel begrænsning på brug af fosfor. Så ender man blot i samme fælde som med kvælstof. Man skal undgå brinkerosion og forsumpning. Det kan ske ved, at vandløb renses op, således at vandet kan løbe væk og ikke forårsager hverken forsumpning eller afbræk af vandløbsbrinker.

Det er væsentligt at fokusere på forholdet mellem fosfor og kvælstof. I Danmark har man begrænset kvælstof og ladet fosfor være. Det har givet en stor ubalance. I Sverige kører man kvælstof ud på de frosne søer, så det kan synke til bunds og gå i symbiose med fosforen og dermed virke rensende.

Lad landmanden gøde efter planternes behov

Hvis ikke vi skal have endnu en plastikposesag, kunne man gøre som i Sverige – eller i det mindste lade landmanden gøde efter planternes behov og arbejde for fosforbegrænsning, dvs. undgå brinkerosion og forsumpning.

Det kunne også være en fordel at se på hele miljøtilstanden, når man skal vurdere det – i stedet for at stirre sig blind på et enkelt forhold som kvælstof.

(Indlægget har været bragt i flere medier).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen