Omstilling på alle fronter

Dansk landbrug er skam omstillingsparat og klar til at tænke stort. Men vi skal behandles tidssvarende og reguleres korrekt, understreger BL-formand

formand

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

Lektor Niels Arbøl, folketingskandidat for Det Radikale Venstre, argumenterer i et længere indlæg i Nordjyske (22.3.) for, at landbruget skal omstille sig.

Javel, hr. lektor. Hvorfor tror du, at landbruget stadig er en væsentlig faktor for dansk eksport og for livet i Produktions-Danmark? Det er, fordi landbruget i bogstaveligste forstand brødføder Danmark og store dele af verden. Sidste år var eksporten på 166 milliarder kr. – langt, langt størstedelen af fødevarerne var fra det konventionelle (moderne og vidensoptimerede) landbrug. Det er der grund til at være stolt af.

Landbruget er, som alle dynamiske erhverv, selvfølgelig i en stadig omstillingsproces. Produktiviteten er stigende, ny teknologi, miljøvenlige dyrkningsmetoder, nye staldsystemer, vildtstriber i marken og omlægning af produktionen – hele tiden afprøves nye ting. Det er spændende at være en del af, og det glæder mig, at lektoren anerkender landbrugets store miljøindsats.

Hvorfor skal landbruget ikke benytte den moderne teknologi?

Lektor Arbøl har samtidig lagt mærke til, at antallet af landbrug er faldende. Ja, for vi er ikke maskinstormere i landbruget. Vi bruger den moderne teknik, og så kan den enkelte med større omsorg passe et større areal og flere husdyr.

Sagt på en anden måde: Når en mand på en mejetærsker kan høste 500 ha., er det omsonst at lade 200 gå med en le på samme areal, som de måske gjorde i lektorens barndom. Kvaliteten af afgrøderne bliver bedre med mejetærskerhøsten, sliddet på den enkelte landmand bliver mindre, og jorden kan hurtigere sås til igen til fordel for opsamlingen af næringsstoffer og dermed for miljøet. Og hvorfor skal landbruget ikke benytte den moderne teknologi – som resten af samfundet?

Tydelig overregulering

Ja, det har kostet i investeringer. Du skriver, at danske landmænd er de mest forgældede. Vend det om: Danske landmænd er de mest overregulerede.

Det har kostet, fordi reguleringen er ført på et forkert grundlag. Fordi man har haft en nitrat-forskrækkelse hos visse myndigheder, blev danske landmænd frarøvet det vigtige kvælstofgødning i mange år. Det betød et væsentligt fald i proteinindholdet i dansk korn. Det betød, at på de eksportmarkeder, hvor der blev solgt europæisk korn, hed det: Danish excluded. Det betød samtidig, at danske landmænd skulle importere dyrt soja i større mængder for, at deres husdyr fik protein nok. Det er heldigvis vendt nu med Landbrugspakken.

Flere farer lurer – men nu venter vigtigt retsopgør

Men der lurer lignende farer. Den danske implementering af EU’s vandområdeplaner er katastrofal. Konsekvenserne for landbruget er enorme. Resultatet af den nuværende implementering vil blive, at 255.000 ha landbrugsjord skal braklægges – det bekræfter både Aarhus Universitet og Seges. Planerne – som de ser ud nu – vil koste landbruget mindst 27 mia. kr. i værditab. Der er altså tale om særdeles alvorlige økonomiske konsekvenser. Det er et vanvittigt beløb, der naturligvis har stor bevågenhed fra landbrugets økonomiske samarbejdspartnere, ligesom landmanden selv knap tør disponere, når han ikke ved, om han er købt eller solgt. Men samfundet har aldrig regnet på disse alvorlige økonomiske konsekvenser, som EU har forlangt, og som kunne have ændret planerne uden at have skadet naturen.

De enorme omkostninger, der er pålagt landbruget af en forfejlet landbrugspolitik igennem mere end 25 år, har en stor del af æren for den gældsætning, landbruget står i. Der forestår nu et opgør om implementeringen af vandområdeplanerne. Et samlet landbrug går nu i retten mod staten.

Vigtigt erhverv – husk det!

Kære lektor – vær omstillingsparat og tænk stort. En fond, som du omtaler, der på et år kan samle 27 mio. kr., kan købe et mellemstort landbrug. Det vil være fint at få med ind som en del af de forskellige ejerformer, som landbrugserhvervet opererer med i dag – men det flytter ikke noget. Det er dejligt, når højskolerne interesserer sig for landbruget, det gør de flere steder, det er jo også deres rod. Det er et lille supplement til de gode landbrugsskoler, vi har, hvor eleverne bliver bibragt faglig viden.

Hr. lektor, du har fat i en ting: Landbruget er et vigtigt erhverv for hele Danmark, det er fundamentet for Produktions-Danmark og vores kultur. Det kan det blive ved med, hvis det behandles tidssvarende og reguleres fagligt og juridisk korrekt. Forhåbentlig vil du bruge dit mandat som folketingskandidat til at sikre det.

(Indlægget har også været bragt i Nordjyske).

Del:

Deltag i debatten

Scroll til toppen