Et fald på 20 % i skovenes fugle fra 1998 til 2016 blev til en stigning på 30 %. Landbrugsarealets fugle faldt kun 20 % mod 40 %. Øvrige almindelige fugle steg med 10 % i stedet for at falde med 20 %. Det er konsekvensen af at skifte til en ny og bedre optællingsmetode i Sverige.
”Det nye system med standardruterne er et meget bedre system, da det systematisk optegner hele Sverige”, fortæller Martin Green fra Svensk Fågeltaxering.
Det gamle svenske system svarer til det nuværende danske, hvor folk selv vælger, hvor de vil gå. I det nye system er ruterne fordelt systematisk over hele landet. Det gamle system skulle egentlig være droppet, men da det er billigt og er en nem måde at lære at tælle fugle på, har man fortsat med det sideløbende. Derfor kan man i dag sammenligne udviklingen.
Forskellen kan ses af de følgende grafer, hvor den nye metode er indtegnet med orange, mens det gamle system er den farvede ubrudte linje.
Martin Green fra Svensk Fågeltaxering angiver to hovedårsager til den store forskel på de to systemer. Som vi har skrevet om tidligere på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside, er aldersrelateret høretab et problem, der giver falsk nedgang i fuglebestanden.
Dette problem fortæller Martin Green, at de også i Sverige har ved den gamle metode med punktruter, fordi fugletællerne ofte bliver ved med at tælle i mange år. Men ruterne i det nye system er otte km, og det har betydet, at de ældre er faldet fra, så gennemsnitsalderen har været konstant på omkring 48-50 år.
Folk går der, hvor de bor
Men svenskerne har også en anden forklaring på forskellen på de to systemer.
”Det gamle system bygger på, at den, som tæller, selv bestemmer, hvor han vil gå. Det betyder, at systemet aldrig vil komme til at dække hele Sverige systematisk. Det skyldes, at folk vælger at gå der, hvor de bor. Så vi har mange, der går i Skåne, ved Göteborg og Stockholm ved Mælardalen, men få i indlandet i Nordland”, fortæller svenske Martin Green.
Martin Green forklarer, at marker ved byområder ikke har det samme fugleliv som marker længere væk. Det skyldes blandt andet, at der er mere larm, forurening, og han nævner også noget som katte. I Sverige regner man med, at omkring 16-17 mio. fugle hvert år bliver taget af katte. Disse bor især i og ved byområder. Det er dog et skøn, så tallet skal tages varsomt.
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) er bekendt med den svenske metode. Adspurgt om svenskerne ikke har en bedre metode svarer Henning Heldbjerg fra DOF:
”Det har de også. I Sverige har de den fordel, at de ikke har et miljøministerium, der er presset i bund af en miljøminister, der ikke kan lide at være miljøminister. Der er helt andre midler i Sverige til det. Men det her [den danske] er stadigvæk en god og anerkendt metode. Hvis vi fik 10 gange så mange penge til arbejdet, kunne vi godt gøre det mere repræsentativt”.
Ingen ligelig fordeling af optællinger
I Danmark blev der talt fugle 15 steder på Bornholm og 32 steder ved hovedstaden i ynglesæsonen 2016. Til gengæld kun et enkelt sted på Lolland og kun 10 og 14 i de gamle Sønderjyllands og Ribe Amter, der geografisk er langt større. Henning Heldbjerg anerkender, at der ikke er en lige fordeling.
”Det er ulønnet job, så vi kan ikke tvinge folk ud. Det er ikke miljø, der får mange penge i det her land. Det er der andre, der gør”, siger han.
I Sverige ligger fugletællingerne i det offentlige, og fugletællerne får betaling. Henning Feldberg påpeger dog, at Sverige er et anderledes land, hvor der er større forskel på naturen.
Forskellen på de svenske og de danske systemers systematik og repræsentativitet på et kort.
I Bæredygtigt Landbrug er der også en tro på, at der er fugle i landbrugsarealerne, hvor der er en reel tilbagegang. Men direktør Hans Aarestrup påpeger den store forskel i de svenske analyser.
Bør være en offentlig opgave
”Vi er nødt til have et bedre og mere repræsentativt program. En undskyldning om, at der ikke er økonomiske ressourcer til det, holder ikke. I et ministerium med 4.500 ansatte kan man selvfølgelig finde en million eller to om året til fugletællinger”, siger Hans Aarestrup med henvisning til Miljø- og Fødevareministeriet.
Han mener, at tællingerne bør foregå i offentligt regi, og at der er behov for test af de, der tæller fugle. Fugletællernes gennemsnitsalder er steget fra 35 år til 65 år på 40 år. Det gav ifølge DOF’s egen blad problemer med aldersrelateret høretab.
Tvivler på egen undersøgelse
Men Dansk Ornitologisk Forening mener i modsætning til Svensk Fågeltaxering ikke, at problemet med aldersbetinget høretab er relevant, når man ser på udviklingen blandt agerlandets fugle. Henning Heldbjerg tvivler på deres egen undersøgelse.
”Det reelle problem handler nok om ganske få arter – såsom fuglekongen. Det kan vi undersøge, og det vil vi gøre, men det kræver nogle midler til, at vi kan gøre det”, siger Henning Heldbjerg.
Henning Heldbjerg mener i det hele taget, at man i stedet for at kigge på Sverige bør se til andre lande som Tyskland, England og Holland, hvor der også er tilbagegang i fuglebestanden.
Når fuglene i landbrugsarealerne i Sverige falder, angiver de flere årsager. De mener, at der er et reelt fald i landbrugsarealerne, men påpeger også, at landbrugsarealet i sig selv er faldende. Det sker også i Danmark, hvor landbrugsarealet har været faldende siden begyndelsen af 1960’erne.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk, og Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk
