Af Henrik Møller Andersen, cand.praktik. i fødevarer, emeritus, medlem af Bæredygtigt Landbrug, Frederiksens Allé 4b, Svindinge, 5853 Ørbæk
Det er landbrugets skyld!
Sådan lyder parolen, når noget ændrer sig i naturen.
Ornitologerne kan også bruge den, og det er forståeligt, når andre har haft succes med påstanden.
Henrik Wejdlings kronik i Jyllands-Posten forleden kan jeg godt følge et langt stykke, men jeg er ikke i tvivl om, at du vil blive slemt skuffet om 20 til 30 år.
Hvorfor nu det? Fordi der er for meget skrivebord og teoretiske tanker, der er baggrund for det fremlagte.
Lidt om mine unge år…
Der skal ikke herske tvivl om, at det er en meget uheldig udvikling, der er sket, og som jeg har fulgt hver dag i snart 80 år, hvor jeg har levet i og af naturen.
Men tilstanden i de 40 år, som den nævnte undersøgelse drejer sig om, er på mange områder et resultat af tiltag, der blev taget de foregående 10 til 20 år.
Hvorfor nu det? Jo, i mine unge år var det almindeligt, at der blev lagt giftæg ud i skoven og markhegnene om foråret, hvor kragerne var ved at få unger. Da kragen og skaden skal bruge æg til sine unger, var det en effektiv måde at regulere på, men i mine og nutidens øjne ganske uacceptabel måde at gøre det på. Resultatet var, at det var en sjældenhed at se en krage komme forbi, foruden musvåger, duehøge og spurvehøg, glenten var stort set ukendt.
Men det betød, at der var utroligt mange fasaner, agerhøns og harer, men også mange flere markfugle.
Da forandringen kom
At viben vil ruge, hvor der er vådt, har viberne her på egnen ikke lært. Da vi gik og hakkede roer sidst i halvtredserne, var der for det meste 3 til 4 vibereder på 3 ha roemark. Og jeg har tit undret mig over, at de ville være på en åben og bar mark.
Giftæggene blev heldigvis forbudt, men så begyndte forandringen at melde sig. Kragebestanden begyndte langsomt at stige, og det, jeg oplevede, var, at vildtbestanden langsomt faldt, og det samme skete med småfuglene.
Påfaldende udvikling med fasaner
Det, der var påfaldende, var udviklingen med fasanerne. Førhen var de fleste fasaner fuldfjerret 1. oktober, idag er det ca. tre uger senere.
Årsagen til dette fænomen er, at første kuld fasanæg bliver taget af kragerne til deres unger, så fasanerne skal starte forfra. Og jeg skal hilse og sige, at kragerne nøjes ikke med fasanæg, der smutter enkelte harekillinger og agerhønsereder med.
Hov – der er jo blevet mindre landbrugsland!
Kære ornitologer, prøv at lægge mærke til, hvor meget kragerne går rundt på markene, især i yngletiden, krager ser alt, også lærkereder og vibereder.
Jeres optælling er særdeles tankevækkende, men I dramatiserer tingene med, at landbruget forvalter 60 % af vores areal, og det er ikke i orden. Da skal det lige med, at i de samme 40 år er landbrugsarealet blev reduceret med 10%, det svarer til Egeskovs landbrugsareal 260 gange, på det areal er der nok ikke så mange lærker og viber mere.
Skal der så tages 10% mere til natur- og biomangfoldighedsformål, begynder det at blive et alt muligt andet land, men stadig uden ret mange fugle…
(Morgenavisen Jyllands-Posten har afvist at bringe indlægget, der i stedet offentliggøres på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
