Landbruget værner om fuglelivet

Bæredygtigt Landbrug mødtes med Jørgen Lundsgaard, som koordinerer et stort biodiversitetsprojekt for Dansk Planteværn, for at finde ud af, hvordan man bedst muligt laver striber og andre gode tiltag for de danske agerlandsfugle

joergen-lundsgaard

”Vi kalder dem ikke vildtstriber. Her hedder det naturstriber”, siger Jørgen Lundsgaard og tager en tår af sin kaffe.

Han taler om de tiltag, som Dansk Planteværn bruger på Ryegaard, der er en konventionel planteavlsbedrift og et demonstrationsbrug for Dansk Planteværns biodiversitetsprojekt. Jørgen Lundsgaard er koordinator på projektet, og vi får en bid morgenmad på et lille kontor, inden vi skal ud og se, hvad det egentlig er, der sker på testarealet.

Bæredygtigt Landbrug besøgte Ryegaard i det nordvestsjællandske mellem Holbæk og Roskilde, fordi det snart er tid til at udnytte det gunstige forår til at starte tiltag, der gavner dyrelivet rundt omkring i landet. Derfor var det oplagt at lære mere om biodiversitets-tiltagene, inden det allerede er for sent i denne sæson.

Inden vi forlader det lille, lune kontor, spørger jeg til hans tanker om Dansk Ornitologisk Forenings nyhed om agerfuglenes tilbagegang.

”Udvikling har vi altid haft, og det er ikke noget, man kan stoppe. At naturen ændrer sig kan ikke komme som en overraskelse. Vi vil gerne forbedre vilkårene for blandt andet fugle, men vi kan ikke forvente, at der bliver ved med at komme flere og flere. Sådan virker det ikke”, svarer han.

Godt fra start

Efter morgenmaden bevæger vi os mod det første punkt på vores rute på testarealet. Formiddagen er kold nok til, at man skutter sig en smule, og vinden river godt til.

Vi stiller os ved en gammel naturstribe, hvor Jørgen Lundsgaard rutineret begynder at fortælle:

”Hvert år laver vi nogle tiltag, med eksempelvis såning af naturstriber. Vi har 180 hektar, som vi kalder testareal. De er sået med ganske almindelige danske afgrøder, som hvede, raps og byg. Bag os er en engrapgræsmark, så vi har også frøgræs”, siger han.

Han fortsætter og forklarer, at det ikke kun er fugle, der nyder gavn af naturstriberne.

”Der er seks marker i de 180 hektar, der har vi fokuseret på, hvad der er af agerhøns, lærker og viber. Udover det har vi fokus på vilde bier. Vi har striber, som er til stor gavn for vilde bier, og vi har såkaldte bi-hoteller, hvor de vilde bier kan have larver liggende, og som klækker ganske snart. Vilde bier er til stor gavn for dansk landbrug og planterne i naturen. Derfor har de stor betydning,” fortsætter han.

Bi-hoteller er mindre konstruktioner, hvor man lægger lag af brædder med riller i, hvor bierne kan putte sig selv eller deres larver i sikrere rammer.

Mere for mindre

Selvom det kan lyde som et projekt, der kan være vanskeligt at gå til, skal der faktisk meget lidt til at gøre rigtig meget.

”Vi sår 4 til 4,5 kilometer 3-meter-striber. Det svarer cirka til én procent af det dyrkede areal. Den erfaring, vi har indtil videre, er, at en halv til en hel procent gør utroligt meget for markens fauna. Selvfølgelig er to procent med tiltag bedre, men den første halve til ene procent gør virkelig meget.”

Også gamle striber kan bruges igen. Dyrene har brug for skjul, føde og et sted at reproducere. Gamle striber kan ifølge Jørgen Lundsgaard sagtens bruges af eksempelvis agerhøns, der gerne vil have noget mere grov vegetation, så de kan lave reder i skjul for krager og andre rovdyr.

Hvordan gøres det bedst?

”Vi skal konkurrere med markens ukrudt, så vi skal give planterne i striberne så gode muligheder som overhovedet muligt. Det gøres ved at have et godt så-bed, der skal være en fin formuldning af jorden, og så skal der såes på et tidspunkt, hvor der er 10-12 graders jordvarme – omtrent det tidspunkt, hvor kvægavlerne begynder at så majs”, forklarer Jørgen Lundsgaard.

På den måde får planterne i striberne en god start, og så kan de konkurrere med det ukrudt, der også skyder op. Der kan ikke bruges ukrudtsmidler, for der findes ikke midler, der er selektive nok til ikke at ødelægge de planter, vi gerne vil så i processen.

Tidspunktet skal være, når der er god temperatur i jorden, men der skal også tages hensyn til jordfugtigheden. Nedbøren skal helst falde kort tid efter såning.

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen