Hvem er mon imod målinger i virkeligheden?

Også i Danmark burde vi fremadrettet benytte EU's regelsæt på en konstruktiv måde, lyder det fra BL-formand Flemming Fuglede - efter et besøg i Tyskland

Bæredygtigt Landbrug holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole med forskellige indledende oplæg.

Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Borupgård, Løkken

At være på besøg hos dr. Rasmus Thamsen i Slesvig er – igen – en øjenåbner af rang.

Dr. Thamsen er leder af miljømyndigheden i Slesvig – området fra den danske grænse i nord til Hamburg i syd. Det er et areal på størrelse med halvdelen af Danmark med stort set tilsvarende landbrugsareal som det danske. Budgettet er på ca. 10 mio. euro, der er 40 ansatte og over 4.000 landmænd.

Tysk grundighed – og åbenhed

Miljøreguleringen foregår med tysk grundighed. I en database gemmes samtlige målinger fra alle år siden 1991. Der er målt på 14 parametre på 270 målepunkter mindst en gang hver måned. Samtlige målinger ligger frit tilgængelig i en meget brugervenlig database. Den åbenhed er helt modsat den danske, hvor der ikke er fri adgang til de offentlige data, og hvor det at søge aktindsigt er blevet en kæmpeopgave, der er nødvendig, hvis man skal holde sig orienteret om forholdene.

Dermed er man i stand til – med ægte tysk grundighed – at regulere på basis af virkeligheden. Er der en forhøjet måling, kan man straks gå til kildens rod og få rettet problemet til glæde for miljøet. Med hensyn til forhøjede nitratmålinger skyldes det sjældent landbruget. Hvis landmanden gøder efter godt landmandsskab, er det næsten ligegyldigt, hvor meget kvælstofgødning han bruger – sunde planter spiser jo op, pointerer Thamsen. Hvis kilden er landbruget, går de ansatte til landmanden med faglige anvisninger på, hvordan det kan gøres bedre. Ofte stammer de forhøjede nitrat-tal fra turistområderne på de små øer.

Regulering baseres på målinger, ikke beregninger

Dr. Thamsen understreger, at det ikke kan nytte kun at indberette fra de målestationer, der viser højt nitratindhold, det giver ikke et korrekt gennemsnit af udledningen. Det tyske system med de grundige målinger betyder, at der ikke bliver truffet beslutninger uden målinger. Regulering af landbruget baserer sig fuldt og helt på målinger af virkeligheden – ikke på beregninger. Målinger er således grundlaget for alle beslutninger om regulering af landbrugserhvervet i Tyskland.

Også i Danmark burde vi fremadrettet benytte EU’s regelsæt på så konstruktiv en måde, at vi får mulighed for at regulere ud fra virkelighedens verden og ikke ud fra modeller. Hvem er i grunden modstandere af at regulere ud fra målinger og ud fra virkelighedens verden?

(Indlægget har også været bragt i diverse medier).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen