Hør Knud Jeppesen tage landmandens parti mod ulven

Jelling-landmand har netop deltaget i "Ulvetimen" i radioens P1. Du kan høre programmet her...

Bæredygtigt Landbrug holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole med forskellige indledende oplæg.

“Jeg vil opfordre alle dem, der er berørt og har oplevet ulvene på nært hold, til at stå sammen og blive ved med at gøre opmærksom på problemerne. På samme måde som dræberhunde skulle aflives på stedet ved angreb, skal ulve også. Det er ikke naturligt for ulve at tage husdyr, så disse ulve skal fjernes!”

Sådan lød det forleden fra Knud Jeppesen – 59-årig landmand fra Jelling og et engageret medlem af Bæredygtigt Landbrug – da han gav “ulve-vennerne” tørt på i et længere indlæg på www.altinget.dk.

Dét indlæg kan du læse HER.

Nu har han gentaget sine synspunkter om det dyr, der blandt andet har overfaldet drægtige rådyr på Knud Jeppesens naboejendom. Denne gang var det radioens P1 – hvor den gæve Jelling-landmand også tidligere har forsvaret dansk landbrug – der spurgte Knud Jeppesen ud om hans holdninger til ulve. Igen fik han godt med taletid – og gjorde det rigtig flot.

Du kan høre “Ulvetimen” på P1 HER

Knud Jeppesen var også en af oplægsholderne på Bæredygtigt Landbrugs generalforsamling i Horsens forleden. Her berettede han om sin årelange kamp for at oplyse offentligheden om landbrug.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top