Fælles landbrugspolitik skal sikre lige vilkår

Landbrugstøtten skal ikke tilgodese små landbrug på bekostning af de større, mener Erling Bonnesen. I Danmark har vi set en strukturudvikling mod færre, større og mere effektive landbrug, der gør et fantastisk stykke arbejde - det ville da være tosset at straffe landbrug som de danske, fordi de har optimeret deres produktion, skriver han

erling-bonnesen

Af Erling Bonnesen, folketingsmedlem samt miljø- og fødevareordfører for Venstre

I løbet af i år ventes EU-kommissionen at komme med sit forslag til EU’s landbrugspolitik efter 2020.

Brexit kommer uden tvivl til at sætte sit præg særligt på budgettet. I tirsdags deltog jeg i debatten om netop fremtiden for EU’s landbrugspolitik på en konference i Tønder sammen med blandt andre landbrugskommissær, Phil Hogan. Her gjorde jeg det helt klart, hvordan Danmarks interesser ser ud, og at de spiller fint sammen med hele ideen bag landbrugspolitikken, nemlig en effektiv produktion af højkvalitetsfødevarer til det indre marked og til eksport.

Nej tak til nationalisering af støtten

For det første er det utroligt vigtigt at sikre, at landbrugsreformen ikke ender med en renationalisering af landbrugsstøtten. Styrken ved den fælleseuropæiske landbrugspolitik er netop, at den er fælles. Særligt med et kommende Brexit, som risikerer at ramme eksportlande som Danmark, er det nødvendigt at stå sammen. Ingen har interesse i, at det bliver alle mod alle og en kamp om, hvem der kan bruge flest skattekroner på støtte.

Intet i vejen med store landbrug

Ifølge det udspil, som Kommissionen er kommet med, så er der til en vis grad lagt op til at indrette landbrugsstøtten, så den i højere grad tilgodeser små landbrug på bekostning af de større.

Det er absolut ikke den bedste måde at forvalte landbrugsstøtten på. Støtten skal fremme en effektiv fødevareproduktion med plads til landbrug af alle størrelser, både små og store. Landbrugsstøtten skal ikke fratage effektiviserings-incitamentet ved at fastholde små landbrug på understøttelse, for eksempel bjergbønderne i Sydeuropa. Det er ikke sådan, vi får flest og bedst fødevarer for de europæiske støttekroner, som udgør en betydelig del af det samlede EU-budget.

I Danmark har vi set en strukturudvikling mod færre, større og mere effektive landbrug, der gør et fantastisk stykke arbejde med at producere mest muligt for færrest ressourcer til gavn for miljø, klima og alle de forbrugere i og uden for EU, der efterspørger de danskproducerede fødevarer. Det ville da være tosset at straffe landbrug som de danske, fordi de har optimeret deres produktion.

Vi kæmper for danske interesser

Vi vil i samarbejde med andre medlemslande, der deler vores interesse, arbejde for, at landbrugsstøtten også i fremtiden sikrer fair og nogenlunde lige konkurrencevilkår.

Meget af det, som allerede er meldt ud om landbrugsreformen, er rigtig fornuftigt set fra et dansk perspektiv. Men på de punkter, hvor vi er uenige, er det vigtigt, at vi kæmper vores sag. Jeg er sikker på, at kommissæren vil tage synspunkterne fra de mange fremmødte til konferencen med sig til Bruxelles. Regeringen vil fortsætte arbejdet for, at den fælleseuropæiske landbrugspolitik efter 2020 også afspejler danske interesser.

(Indlægget har også været bragt i flere medier. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen