Det er såre logisk – man kan ikke regulere uden målinger!

I Slesvig-Holsten har myndighederne målinger fra vandmiljøet på 14 parametre, taget en gang om måneden siden 1991. Her ville man ikke drømme om at regulere erhvervslivet, herunder landbruget, uden at have konkrete målinger at arbejde ud fra

tyskeren-2

Dr. Rasmus Thamsen, en energisk og meget vidende mand, tager gerne imod og fortæller om Slesvig-Holstens miljøregulering efter EU’s nitratdirektiv. Umiddelbart inden påske modtog han en gruppe danske landmænd, konsulenter samt MF Hans Chr. Schmidt (V).

Rasmus Thamsen er leder af Landesamt für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume Schleswig-Holstein, Standot Nort. Det vil sige, at han er leder af miljømyndigheden i Slesvig – området fra den danske grænse i nord til Hamburg i syd. Det er et areal på størrelse med halvdelen af Danmark med stort set tilsvarende landbrugsareal som det danske. Budgettet er på ca. 10 mio. euro.

Tysk åbenhed – dansk lukkethed

Dr. Thamsen fortæller om den tyske regulering af landbruget ud fra en hjemmeside, som ligger frit tilgængelig på nettet. Du kan se hjemmesiden HER.

Her findes månedlige målinger fra alle årene siden 1991 på 14 parametre spredt med 270 målepunkter fra området i Slesvig. Den åbenhed er helt modsat den danske, hvor der ikke er fri adgang til de offentlige data, og hvor det at søge aktindsigt er blevet en kæmpeopgave, hvis man skal holde sig orienteret om forholdene.

Sjældent at problemet spores til landmanden

Rasmus Thamsen har 40 medarbejdere, som skal kontrollere flere end 4.000 landmænd. Det er vigtigt for Thamsen, at alle de ansatte forstår, hvordan landmænd tænker, og at de alle kender til de praktiske dyrkningsforhold.

”Hvis der på overvågningen måles et problem med f.eks. nitrat, skal der gås til kildens rod. Så må man finde ud af, hvor den for høje måling stammer fra. Det er sjældent, at sådanne målinger spores til landbruget. Hvis det sker, er det det tyske systems opgave at hjælpe landmanden, så han uddannes til at gøre tingene korrekt”, fortæller Rasmus Thamsen.

Man bør gøde efter udbyttepotentiale

Hans mangeårige erfaring med overvågning af landbruget har vist ham, at det, der betyder noget, er, at landmanden tilpasser gødskningen efter planternes behov og i øvrigt udviser godt landmandsskab. Den tyske model tilsiger, at man skal gøde efter udbyttepotentiale. Det giver lavere udvaskning.

Han fortæller, at der blot er problemer med 1 til 2 procent af landmændene, som ikke lytter, når medarbejderne tager kontakt til landmanden med faglige anvisninger. Og så falder sanktionerne med træk i EU-støtten. Med de fleste landmænd er der et ganske fortrinligt samarbejde. Og der er tale om et SAMarbejde, understreger Thamsen. Dermed benyttes høje målinger konstruktivt til straks at få bugt med problemerne til glæde for miljøet.

Landmandens nitrat næsten uden betydning

Det er sjældent, at det er landbruget, der er årsag til problemerne, understreger og gentager dr. Thamsen.

”Det kan vi jo vise med vore målinger. Det er jo næsten ligegyldigt, hvor meget nitrat landmanden bruger”, understreger han.

”Med godt landmandsskab vil tilførslen af nitrat-gødningen gavne planterne, der vil spise op, og dermed vil udledningen ikke påvirkes. Faktisk er det fra de steder, hvor planterne af den ene eller anden årsag ikke er kommet i god vækst, at der kan være problemer”, mener han.

”Hvis der er problemer, sporer vi dem jo tilbage til kilden. Vi må se, hvor problemerne er og så løse dem”, understreger han med sin rod i tysk grundighed og fortæller, at på de tyndt befolkede turist-øer oplever han faktisk af og til de største problemer med nitrat-udledning. Her er intet landbrug.

Rasmus Thamsen oplever også i Tyskland en debat om landbruget og mod udbringning af gylle om foråret, men så er embedsværket med til at forklare fagligheden på baggrund af deres faglige viden.

Mere nitrat betyder mere ilt

Rasmus Thamsen gør meget ud af at påpege, at nitrat-nedfaldet gennem regn og baggrundsudvaskningen fra naturen er væsentlige faktorer, der ofte overses. Faktisk er nogle af de punkter, hvorfra der i hans område måles mest udledning af nitrat, rene naturområder. Samtidig giver han eksempler på, at det i søer har været nødvendigt at tilføre nitrat – NO3 – så søen på den måde får tilført ilt. På bunden af søen ligger jo slam med megen fosfor. Det er fortidens synder, der skal opløses, det gøres med NO3. Samme metode benyttes i øvrigt i både Sverige og Canada. Det sker, hvor der er så lidt nitrat i forhold til fosfor, at det økologiske system ikke fungerer. Der skal tilføres NO3, f.eks. for at bekæmpe blåalger.

Thamsen understreger, at det ikke kan nytte kun at indberette fra de målestationer, der viser stort nitratindhold, det giver ikke et korrekt gennemsnit af udledningen fra hele området.

Hans hovedbudskab til denne gruppe af danske besøgende er, at i det tyske system bliver der ikke truffet beslutninger uden målinger. Og kun på baggrund af målinger – ikke beregninger. Målinger er grundlaget for alle beslutninger om regulering af landbrugserhvervet i Tyskland.

Danskerne bør lære af tyskerne

Den danske besøgsgruppe ville ønske, at man også i Danmark fremadrettet vil bruge EU’s regelsæt på en lige så konstruktiv måde og dermed få mulighed for at regulere ud fra virkelighedens verden og ikke ud fra modeller.

På en video kan man se, hvordan tyskerne har givet offentligheden adgang til alle data indenfor grundvandsmålinger. Du kan se videoen med dertilhørende instruktion HER.

Af Anne-Marie Glistrup, amg@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen