BL takker for opbakning: Nu skal EU vinde slaget for os!

Bæredygtigt Landbrugs vandplansag har nu fuld opbakning fra Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter samt Landbrug & Fødevarer

Formand Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug, som holder generalforsamling på Bygholm Landbrugsskole.

Interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug stævnede allerede lillejuleaften 2016 den danske stat for de vandområdeplaner, der risikerer at lægge store dele af dansk landbrug brak.

Nu indtræder de tre organisationer Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter samt Landbrug & Fødevarer som såkaldte biintervenienter og bliver dermed en del af sagen.

Klart signal om “århundredets retssag”

”Det glæder mig, at et samlet landbrug tager den EU-juridiske handske op”, lyder det fra Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug.

”Medlemmerne i alle dele af landbruget har sendt et klart signal til os om det, mange betegner som århundredets retssag for dansk landbrug. De vil, at vi tager livtag med det, som juraprofessor Peter Pagh allerede i 2011 kaldte for svindel og magtmisbrug ved den danske implementering af EU’s miljøregler for vandområder. Vi har indset, at vi ikke kan forvente, at de danske retsinstanser skal tage os alvorligt, når vi taler om så dybt alvorlige emner – hvis ikke vi taler med én og samme stemme i landbruget”, tilføjer han.

Krav om konsekvensvurderinger

BL sætter nu yderligere kraft på at få pådømt vandplanernes lovlighed ved EU-Domstolen.

”Vi vil ikke finde os i, at man i Miljøstyrelsen opsætter unødvendigt skrappe miljømål uden at have foretaget de af EU krævede konsekvensvurderinger som grundlag. Derfor bider vi os fast og bliver ved – nu med én stemme. Organisationerne er enige om at fortsætte, til slaget er vundet”, siger Flemming Fuglede Jørgensen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Del:

Deltag i debatten

Kategorier

Bedre vilkår for danske landmænd

Bliv medlem idag

Vi opfordrer til, at du bliver medlem af Landsforeningen for Bæredygtigt landbrug og dermed støtter foreningens arbejde for fremtidens danske landbrug

Q8

Rabataftale med Q8

Bæredygtigt Landbrug har indgået et samarbejde med Q8 om en fordelagtig rabataftale på brændstof.

Scroll til toppen