Af Hans Chr. Schmidt, Vojens, folketingsmedlem for Venstre
Siden 1985 er antallet af landbrug i Danmark mere end halveret. Det er blandt andet et resultat af det store pres, som vi gang på gang pålægger landmændene gennem pesticidafgifter, fosforlofter etc.
Det er store udgifter, som ikke er pålagt de udenlandske konkurrenter. Vi kan simpelthen ikke være bekendt overfor det landbrug, som vi i så høj grad er afhængige af, at give dem så dårlige vilkår i en branche, der er præget af stor konkurrence. Landmændene har gennem mange år udvist stor velvilje til at tage en tørn med, for at sikre et godt miljø. Det sætter vi stor pris på. Men nu er det vist også på tide, at vi viser landmændene lidt velvilje.
Stor økonomisk belastning for danske landmænd
Den meget høje pesticidafgift, der i dag har et forventet afgiftsniveau på over 640 mio. kr., har i sin nuværende form store økonomiske konsekvenser for dansk landbrug. Her er en reducering af afgiften altafgørende. Mange landmænd har i de seneste 10 år været ramt af negative økonomiske resultater. Disse landmænd er nødsaget til at lånefinansiere afgiften i banken, da den skal betales, uden at man reelt ved, om man har tjent en eneste krone. Landbruget bliver derfor langsomt malket for penge, og det kommer i sidste ende til at koste arbejdspladser i landdistrikterne.
Hvis pesticidafgiften blev fjernet, vil en bedrift på 141 hektar med specialiseret planteavl derimod opleve et forbedret økonomisk resultat på hele 20 pct. Det er selvfølgelig også en mulighed helt at stoppe brugen af plantebeskyttelsesmidler. Så vil landmændene slippe for at betale den høje pesticidafgift. Det er desværre bare ikke en holdbar løsning for landmændene. Hvis landmændene undlader brugen af plantebeskyttelsesmidler, vil deres udbytte blive reduceret med op mod 50 pct.
Pesticidafgiften forringer hele landbrugets konkurrenceevne, da vores nabolande ikke er pålagt urimeligt høje plantebeskyttelsesafgifter. Og det koster det danske landbrug rigtig mange penge hver eneste dag. Det er derfor på tide, at vi sætter os ned og evaluerer, om pesticidafgiften i den nuværende form har den ønskede effekt. Landbruget skal have bedre rammevilkår.
Afgiften rammer ikke skiven
Pesticidafgiftens formål er at begrænse forbruget af farlige stoffer. Der er dog det problem, at pesticidafgiften ikke virker adfærdsregulerende. Afgiften er derimod resistens-fremmende.
Landmændene er nødsaget til at anvende plantebeskyttelsesmidler for at holde sine planter sunde og undgå kvalitetsforringelser. Det ændrer afgiften ikke på, og derfor leder afgiften heller ikke til en forbedring af miljøet. Afgiften leder derimod valget af middel i en uhensigtsmæssig retning, der på sigt vil gøre ukrudt og insekter resistente. Det er fremtidige udfordringer som disse, som vi skal være på forkant med.
Mange målrettede tiltag er allerede indført
Gennem mange år er der gjort forskellige forsøg på at nedbringe brugen af pesticider, blandt andet via resistente sorter. Konklusionen er desværre, at det har vist sig meget svært at finde andre løsninger end kemisk plantebeskyttelse.
I Danmark har vi nogle af de bedst uddannede landmænd, hvor hensigtsmæssig adfærd i sprøjtearbejdet er en grundlæggende del af deres uddannelse. Ligeledes har landmændene vist stor vilje til at reducere forbruget af pesticider og tager derfor del i de allerede indførte målrettede tiltag som eksempelvis vaskepladser, nyt og moderne udstyr, samt gennemførelse af indsatsplaner til reducering af pesticider.
Vi kan sagtens sænke afgiften og samtidig sikre beskyttelsen af miljø og sundhed for sprøjtefarer. I Danmark har vi i forvejen et af de strengeste godkendelsessystemer for pesticider i verden. Og med dette godkendelsessystem sikrer vi, at det er nogle af de bedste midler, som bruges. Hvis vi reducerer pesticidpriserne, vil forbruget kun stige svagt, og dette kan målrettede tiltag kompensere for, så vi opretholder et højt beskyttelsesniveau.
Landbruget lider under de absurd høje afgifter. Det skal vi gøre noget ved.
(Indlægget har også været bragt i Jysk Fynske Medier A/S. Skribenten har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).
