Alternativet udnytter sine vælgeres manglende viden, når man missionerer for grønt landbrug

Det er desværre blevet en kæphest for mange på venstrefløjen at opfinde et "akut problem" om f.eks. vores allesammens grundvand for at kunne fremme en politisk agenda - skriver Carl Andersen

vandglas

Af Carl Andersen, landsformand, Liberal Alliances Ungdom

Alternativet har nu for alvor meldt sig på banen i debatten om dansk fødevareproduktion med udspillet “Bæredygtigt Landbrug?”, der mest af alt er et manifest for økologer og medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening.

Det ses tydeligt på de sociale medier, hvor man fra Alternativets presseafdeling er gået all-in på at sprede budskaberne om, hvor forfærdeligt det står til med vores miljø grundet dansk landbrug. Det er jo let at give dem skylden – de stemmer alligevel ikke på Uffe og Co.

Ikke særligt fremmende for “den nye politiske kultur”

Det, som er gennemgående i Alternativets kommunikation, er en aktiv udnyttelse af modtagernes manglende faglige indsigt. Det er politisk smart af Alternativet, men ikke særligt fremmende for den dialog og nye politiske kultur, som ellers skulle være bærende elementer i dette nye projekt.

Beskæmmende påstand

Det seneste skud på stammen er noget af det mest beskæmmende, jeg længe har set fra et parti på Christiansborg:

En sort baggrund med en hvid vandhane, hvorpå der drypper en enkelt dråbe med et dødningehoved. Illustrationen er behæftet med teksten “Stop brugen af pesticider – sprøjtefrit landbrug nu!”.

Jeg var lige ved at falde ned af stolen. Det er simpelthen direkte ukorrekt, når Alternativet går ud med budskabet om, at dansk landbrugs brug af sprøjtemidler skulle skade kvaliteten af dansk grundvand. Hvis der er ét område i Danmark, der er gennemreguleret, så er det om noget dansk landbrug – også brugen af sprøjtemidler. Alle midler, der benyttes på danske marker, er miljøgodkendte og er ikke til skade for grundvandet ved korrekt benyttelse. Alle, der benytter disse midler, skal have sprøjtecertifikater.

Derfor er der flere og flere “forurenede” drikkevandsboringer

Jeg vil dog give Alternativet ret i, at der findes pesticidrester i vores drikkevand (hvilket der gør i langt de fleste fødevarer, som vi indtager). Det er dog langt fra på niveauer, som er skadelige for hverken mennesker eller dyr.

Det er jo sådan, at langt de fleste ting er skadelige i de forkerte mængder: Alt fra madkulør til postevand. Derfor laver man ADI- (Anbefalet Dagligt Indtag) analyser af en lang række tilsætningsstoffer. Og nu kommer fælden: Der er 0-tolerance, når det kommer til drikkevand. Udgangspunktet er her, at grænseværdien er “den til enhver tid mindst målelige”. Derfor ser vi flere og flere “forurenede” drikkevandsboringer i takt med, at vi får bedre og mere præcist, teknologisk måleudstyr.

Hvor mange drikker 3.000 liter vand om dagen?

Grænseværdien for pesticidrester i drikkevand er i øjeblikket på, hvad der svarer til 1 g per 10 millioner liter vand. Grænseværdien for pesticidrester i drikkevand er som sagt ikke fastsat ud fra en sundhedsfaglig risikovurdering, men er politisk fastsat meget lavt, fordi man principielt ønsker pesticidfrit drikkevand. Den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse af drikkevand er i en vurdering fra Miljøstyrelsen vurderet til at være flere hundrede gange højere.

Sagt med andre ord skal man drikke 3.000 liter vand fra en forurenet drikkevandsboring (dagligt) for at være udsat for en potentiel sundhedsrisiko.

Man lukker altså, helt usagligt og unødvendigt, velfungerende drikkevandsboringer. Det er ikke godt for hverken miljø eller fremtidige generationers adgang til verdens reneste drikkevand – produceret under danske marker.

Økologisk produktion er ikke mere bæredygtig

Af bæredygtige tiltag er en forherligelse af ideen omkring at omlægge produktionen til 100 pct. økologi. Som liberal stoler jeg på markedet, da jeg stoler på mine medmenneskers frie, oplyste valg, når de hver dag stemmer med deres kreditkort. Derfor har jeg intet imod de, som producerer eller handler økologiske produkter. Der, hvor problemet opstår, er, når det ikke sker på et oplyst grundlag. Økologisk produktion er ikke mere bæredygtig end almindelig produktion – tværtimod. Det har tænketanken Concito også slået fast adskillige gange.

Økologisk produktion medfører nemlig et større madspild. Det skyldes, at økovarer ikke kan holde sig grundet angsten for konserveringsmidler, at økoafgrøderne bliver ødelagt på markerne af insekter, eller at de ikke opnår en ordentlig kvalitet. Det medfører, at der skal bruges et større areal til produktionen, hvilket forringer menneskers udviklingsmuligheder. Vi har kun én jord, hvorfor det ikke kan bruges på infrastruktur, byudvikling, rekreative eller uberørte områder, hvis det skal bruges til økologisk mad.

Hvis de hede drømme om 100 pct. økologisk produktion skal realiseres, vil man skulle tage enorme mængder af ekstra arealer i brug. Studier fra Stanford University viser, at USA ville skulle inddrage alle deres skove og naturreserver til landbrugsproduktion, hvis landet skulle gå helt over til økologisk landbrug. Man vil også opleve en øget udledning af drivhusgasser, større dødelighed, mere sygdom og flere skader i økologisk husdyrproduktion end ved almindelig produktion.

Kritikere vil indvende, at Alternativet samtidig ønsker at reducerer danskernes kødforbrug igennem bl.a. kødfrie dage. Det vil klart gøre problemerne mindre, da det meste markareal bruges til at fodre dyr, men ønsker vi virkelig at leve i et samfund, hvor politikerne detaljestyrer vores liv helt ned til spisebordet? Ikke på min vagt!

Miljødebatten op på et mere sagligt niveau, tak!

I en tredje kampagne er det de danske svineproducenter, som skal stå skoleret for Alternativets moralalter. Man går ud og hentyder, at der foretages brud på loven, når 97 pct. af de danske grise får klippet en del af halen af fra fødsel. Alternativet har helt ret i, at man ikke uden videre må foretage halekupering, og at det ikke må foretages rutinemæssigt. Men de undlader en vigtig undtagelse, nemlig at grise kan halekuperes, hvis “der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som følge af, at kupering ikke er foretaget.” Lovgivningen skal derfor alene forhindre, at der ikke foretages indgreb, som man ikke har tænkt over, hvorfor man gør. Denne praksis er helt lovlig og støttet af alt fra Fødevarestyrelsen til professorer på Københavns Universitet.

Det er vigtigt, at vi tager miljødebatten op på et mere sagligt niveau. Det er desværre blevet en kæphest for mange på venstrefløjen at opfinde et “akut problem” om f.eks. vores allesammens grundvand, for at kunne benytte dette til at fremme en politisk agenda om at gøre alt udenfor de større byer til naturreservater og økologiske testcentre til glæde for byboerne.

Det føles jo så godt i maven…

(Indlægget har også været bragt i flere medier. Skribenten har sagt god for, at teksten ligeledes offentliggøres på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen