Smådøve fugletællere klokker i det

Danske fugletællere kan ikke høre fuglene på grund af aldersrelateret høretab. Faldet i fugle er ofte kun i ørerne på den aldrende fugleoptæller, skriver Dansk Ornitologisk Forening

Sanglærke fouragerende på Stubben. København

Der skulle ifølge Dansk Ornitologisk Forening være forsvundet næsten tre millioner fugle fra det danske landbrugsareal.

Den nyhed kom ornitologerne frem med tidligere på måneden. Hvis du er bange for, at du om få år ikke kan høre så mange fugle i det danske landskab, så er din frygt muligvis berettiget. Dog er det måske ikke, fordi fuglene forsvinder, men derimod fordi aldersrelateret høretab er noget, der rammer rigtig mange danskere. Det er sandsynligvis også en af grundene til, at der forsvinder fugle i optællingerne. Det viser en undersøgelse lavet af Bo Kayser fra Dansk Ornitologisk Forening.

Sløvere og sløvere med alderen

”Både med syn, hørelse og sanseapparatet i det hele taget, så bliver vi sløvere og sløvere fra omkring 60 års-alderen”, fortæller Bo Kayser.

I undersøgelsen fortæller han, at gennemsnitsalderen blandt de danske fugletællere er steget fra ca. 35 år til ca. 65 år på 40 år.

Han blev selv ramt af høretab og undersøgte derfor, hvilken forskel der var, hvis han talte fugle med og uden høreapparat. Ved punkttællingerne i Danmark går fugletællerne en rute med 10-20 stop, hvor de står stille i fem minutter hvert sted og tæller både de fugle, de kan se og høre.

Bo Kayser gjorde sit forsøg i skovområde, hvor der forholdsmæssigt er flest fugle, der bliver hørt i forhold til, hvor mange der bliver set. Han fandt frem til, at han kunne høre langt flere fugle. Antallet steg med 58 procent, når han brugte høreapparat.

Aldersrelateret høretab rammer oftest lyde med høje frekvenser først. Derfor undersøgte Bo Kayser også, om der var forskel på, hvor mange fugle han kunne høre i forhold til, hvor høj en sang de har.

Hans undersøgelse viste, at det især var fugle med høje og mellemhøje stemmelejer, et høreapparat kunne hjælpe med at høre. I undersøgelsen steg disse to grupper med 72 % og 64 %. Dette inkluderer blandt andet sanglærken, tornirisk og gulspurven, som han lister blandt dem med høje stemmer. Disse tre fugle står for 2,8 mio. fugle fra det danske landbrugsland, der ifølge DOF er forsvundet. Ifølge DOF’s statistikker er der mellem 62 % og 68 % færre af disse fugle i 2016 i forhold til 1976. Men dette er trods alt fugle, der hører til landbrugsarealer. På disse arealer ser man et signifikant større antal fugle, end man hører.

Bo Kayser har ikke undersøgt, hvor stor forskellen mellem en person der bruger høreapparat og en person uden høretab er. Men Anne Mette Kristensen fra Høreforeningen, der til dagligt arbejder med området, fortæller, at et høreapparat kan hjælpe, men ikke give hele tabet tilbage. Desuden forklarer hun, at det er almindeligt, at folk har et høretab i årevis uden at vide det.

Bo Kayser fra DOF slutter sin undersøgelse med en anbefaling om, ”at ornitologer på 60 år og derover får undersøgt deres hørelse og får høreapparat, hvis hørelsen er nedsat”.

BL-direktør: Utroværdig optælling

Direktør i Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, mener, at det rokker ved optællingernes troværdighed.

”Jeg er overbevist om, at den enkelte optæller gør sit bedste. Men når gennemsnitsalderen er langt over, hvor aldersrelateret høretab sætter ind, så skal der naturligvis tages højde for dette”, siger han og opfordrer til, at systemet bliver gennemgået kritisk.

”Der må være en høretest af dem, der tæller fugle. Dansk og europæisk landbrug skal ikke angribes på baggrund af utroværdige optællinger. Vi er nødt til at få lavet et bedre system”, forklarer han.

Landmænd kan gøre en indsats for fuglelivet

Selvom optællingerne er upræcise, opfordrer Hans Aarestrup dog Bæredygtig Landbrugs medlemmer til at gøre noget aktivt for at hjælpe fuglelivet.

”Fuglene søger hen, hvor der er føde. Det, som landbruget kan gøre for agerlandets fugle, er at forbedre habitaterne gennem tiltag. Det kan være vildtstriber, billebanker eller dyrkning af insekter i øverste jordlag,” siger Hans Aarestrup.

Man kan ikke drage præcise konklusioner ud fra Bo Kaysers undersøgelse, da den naturligvis ikke er repræsentativ. Og der er selvfølgelig reelle ændringer i fuglebestandene. Ikke bare i Danmark, men også andre steder i Europa.

Kendt problem i Sverige

Men problemet med aldersrelateret høretab blandt fugletællere er internationalt anerkendt i forskerkredse. Svensk Fågeltaxering bekræfter da også til Bæredygtigt Landbrug, at problemer med aldersrelateret høretab er et kendt problem, når fugletællerne bliver ældre. De påpeger dog også, at svækket syn og mindre opmærksomhed er et problem.

I Sverige har man haft det samme problem som i Danmark. Der kommer simpelthen for få nye fugletællere til, så der er mange, der har talt i årtier og nu bliver ramt af en svækkelse af deres sanser.

”Vi ved ikke, hvor stor en effekt det har”, fortæller Bo Kayser.

Også enkelte fordele

Han peger på, at der også kan være fordele ved, at nogle fugletællere har været aktive i mange år – de har større erfaring. Alligevel ser han gerne større fokus på området.

 ”Vi har behov for at vide noget mere. Der skal sættes langt flere undersøgelser i gang for at isolere, hvad der er hvad”, siger Bo Kayser.

Det er en opfordring, som Hans Aarestrup fra Bæredygtigt Landbrug bakker ham op i.

Af Anders Lei, journalist@baeredygtigtlandbrug.dk, og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top