Næringsstoffer kan kun fjernes én gang

Landbruget er parat til at gøre en indsats, men der skal være mening med arbejdet. Marker, der afvander til et minivådområde, bør friholdes for yderligere og helt overflødige restriktioner

joergen-evald-jensen-video

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Munkholmvej 49, Poulstrup

Minivådområder er en ny mulighed i miljøreguleringen for at mindske landbrugets påståede udledning af næringsstoffer.

Det er en indsats, der mange steder kan virke fornuftigt – dels fordi den er effektiv, dels fordi indsatsen ikke fylder store dele af dyrkningsfladen, og fordi den også er virksom overfor fosfor, idet de fosforbundne jordpartikler vil bundfælde i bassinet, hvis der er et fosforproblem.

Men næringsstoffer kan kun fjernes én gang. Når de fjernes i minivådområdet, er det spildte kræfter at lave en indsats på den dyrkningsflade, der afvander til minivådområdets bassin. Derfor må det være logisk at friholde marker, der afvander til et minivådområde, for yderligere og helt overflødige restriktioner. Landbruget er parat til at gøre en indsats – men der skal være mening med arbejdet.

(Indlægget har været bragt i flere aviser).

Scroll to Top