”Hvis vi ikke havde været med, så havde vi fået et udspil til høring om indsatsplan, hvor jorden skulle dyrkes på basis af fejlinformation og ideologi”, siger Helle Jensen.
Hendes mand Henrik Jensen sidder i det lokale vandværks bestyrelse i Aarestrup og har været medlem i seks år. Men Helle Jensen er også med, når de forkromede rapporter fra myndighederne skal omskrives til dansk. Og Henrik og Helle gør en forskel.
I vandværksbestyrelsen får de tidligt information om de ønsker og planer, der er på vej fra politisk side. Det gør, at de kan være med til at påvirke dem gennem faglige indspark.
Indsatsplanerne er dem, der kan indeholde bestemmelser om, at der skal være boringsnære områder, hvor der ikke må gødskes eller sprøjtes med pesticider. Det kan være ganske store områder, der bliver påvirket. Nogle steder er de få hundrede meter omkring vandboringerne, mens det andre steder kan være flere kvadratkilometer.
Planlægningen finder sted netop nu
”Indsatsplanerne i Rebild Kommune kommer først i høring i år. Det er planen, at det skal være i 1. halvår. Det er det også i mange andre kommuner, så det er nu, at planlægningen for de kommende år bliver vedtaget”, siger Helle Jensen.
Der er valg til bestyrelsen i februar og marts i de fleste vandværker. Helle Jensen mener, at andre landmænd bør bruge den chance.
”Jeg vil gerne opfordre landmændene til at gå ind i vandværksbestyrelser, så de kan få medindflydelse på, hvordan indsatsplanerne bliver udformet”, siger Helle Jensen.
Det gælder både aktive landmænd og landmænd, der er gået på pension.
”De kan bidrage med en enorm stor viden om, hvilke ting man har arbejdet med i landbruget siden 1970’erne og 1980’erne. Der er mange, der ikke ved, hvilke restriktioner der allerede er på landbruget”, siger hun.
De første, der ved besked…
Direktør for Bæredygtigt Landbrug, Hans Aarestrup, er enig:
”Vores erfaring stemmer overens med Helle Jensens oplevelse. De første, der ved besked, er ofte dem, der sidder i bestyrelsen i vandværket”, siger han og fortsætter:
”Det er vigtigt, at der kommer faglighed ind i bestyrelserne i vandværkerne. Derfor kan det være en god idé at bruge lidt tid på det arbejde”.
En fordel med kendskab til gødningsregnskaber
Helle Jensen kommer med et eksempel fra Rebild Kommune. Her så det ud som om, at der var en risiko for, at mængden af nitrat i grundvandet steg. Men fordi Helle Jensen havde kendskab til gødningsregnskaber, kunne hun se, at det ikke var en reel ændring.
Et område, der havde været lejet ud, skiftede lejer. Den tidligere lejer havde ikke lavet gødningsregnskab, da det ikke er nødvendigt, hvis man ikke søger EU-tilskud. Det gjorde den nye lejer. Derfor troede kommunen, at der blev dyrket et større areal, men virkeligheden var nøjagtig den samme: Et græsareal med kløvergræs og afgræsning. En skrivebordsøvelse var altså ved at ændre indsatsplanerne. Den slags kan landmænd være med til at afsløre.
”De kunne i princippet bare have taget jord ud af gødningsregnskabet, så ville det have set pænt ud”, forklarer Helle Jensen.
Indsatsplanen ser nu ud til at lande et andet sted med udgangspunkt i faglighed. Der kommer en opfordring til, at alt, der ikke er bymæssig bebyggelse. bør være en del af gødningsregnskabet, sådan at man er sikker på, at arealet dyrkningsmæssigt lever op til de krav, der er sat af Miljøministeriet.
Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk
