DN vil tage jorden fra folk

Indstilling til fredning beror mere på følelser end fornuft, lyder det om Odense-projekt. BL's faglige konsulent håber, at lokalpolitikerne vil beskytte folks råderet over egen jord

stig-sandholt-andersen

Af Stig Sandholt Andersen, faglig konsulent, Bæredygtigt Landbrug, Gl. Tårupvej 48, 7000 Fredericia

Danmarks Naturfredningsforening vil – som det fremgår af Fyens Stiftstidende – frede området ved Hesbjerg-kilen vest for Odense.

I alt 53 lodsejere og 486 hektar jord er berørt af forslaget. Heriblandt medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, som nu chokeret ser til, mens en privat forening uden demokratisk legitimitet forsøger at fratage dem deres jord og levebrød. Hvor stopper det, hvis en kommune bare giver frie hænder til dén slags?

Fredning vil indskrænke folks ejendomsret

Fra Odense Kommune lyder det, at man ”ønsker at få beskrevet fredningssagen fra begge sider”, inden der tages en politisk beslutning.

Man må sandelig håbe, at lokalpolitikerne forstår, at en fredning vil indskrænke folks råderet over egen jord – og at byrådet derfor forhåbentlig vælger lodsejerens ret til at dyrke det pågældende areal.

Definitionen af rigtig natur

Indstillingen til fredning beror åbenlyst mere på følelser end fornuft.

Definitionen af, hvad der er rigtig natur, ligger således ikke i, om det er fredet eller ej. En juletræsproduktion kan eksempelvis have lige så meget biodiversitet som fredet natur, men da juletræsproduktion kan sammenlignes med almindelig landbrugsdrift, hvor man sår og høster, er ”naturfrederne” som altid modstandere af det.

(Indlægget har også været bragt i bl.a. Fyens Stiftstidende).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen