Spild for millioner

De professionelle naturplejere kan fortælle, hvor meget unødigt bureaukrati der er lavet omkring naturpleje igennem årene både af stat og kommunerne

mark1000x400

Af Ulf Nielsen, Brøndum Nørgård Natur-Ox, Kollerup Strandvej 19, 9690 Fjerritslev

Den herskende klasse, en masse faktasky distanceblændere, biologer, bureaukrater og andre parasitter har misbrugt mange offentlige midler.

Vedbliver politikerne og de bevilgende myndigheder med at agere, som om de har vand i hovedet i stedet for hjerne?

Teoretikernes tydelige fingeraftryk

Med 30 års erfaring med naturpleje, hvor vi siden 2001 har haft naturpleje som driftsgren, og med salg af naturkød i vores gårdbutik, uden anden indtægt, har vi oplevet, at en masse teoretikere snakker om at etablere naturpleje som driftsgren.

Det forarger mig voldsomt at se, hvor mange projekter og spildte tilskudskroner, der er spildt gennem årene, uden at der er foretaget evaluering af ét eneste projekt.

Projekt-eksempler:

Nordjysk naturkød med Orla Hav som idémand, 5,7 millioner gode EU-kroner brugt uden noget udbytte, bortset fra at Hadsund Kreaturslagteri overtog brandet, Nordjysk naturkød, som efter flere års dvale blev vakt til live igen.

Smagen af Nordjylland, flere millioner spildt.

Smag på landskabet, 12,1 millioner brugt. Projektet kuldsejlet, og alle spor efter det slettet på nettet.

Tyndbenet forsøg

Den nye danske naturfond er også skræddersyet til halvoffentlige projekter. Eksempelvis har de efter sigende finansieret 7-8 vildhesteprojekter indtil nu.

Et af projekterne er ved molslaboratoriet, hvor man har et såkaldt rewildings-projekt, oversat til dansk, at udelade at fodre dyrene om vinteren for at lade dem dø, der ikke klarer vinteren.

Et projekt til 1,2 millioner kroner til opstart. Dette forsøg er dog ufarligt for de 12 udsatte dartmore-ponyer importeret fra England, idet de har godt 150 ha til rådighed hele året, og ponyerne er i forvejen vant til at klare sig selv i naturen, hvor de kommer fra. Altså et meget tyndbenet forsøg.

Jordfordelingsprojekt i Jammerbugt og to andre kommuner sponsoreret af Realdaniafonden, under navnet Collective Impact med 10 millioner til jordfordeling. Resultatet blev, at 8 ha klit blev opkøbt, og 3 ha byttet mellem naboer indenfor det oprindelige jordfordelingsområde, samt ca. 90 ha, som man klogeligt gik udenfor det oprindelige område for at mageskifte.

De tildelte tilskud til en udmærket landinspektør fra firmaet Orbicon. Tilskuddene vandt kommunerne i en konkurrence, hvor de fra 2015 har brugt en masse ressourcer i administrationen. Altså skatteydernes penge, mens tilskudskronerne gik til udenbys firma.

De mange ressourcer brugt til jordfordeling kunne være givet bedre ud til områder, hvor kommunen får dumpekarakter grundet besparelser.

Kun bønderne var til møde for egen regning

Et godt eksempel på misbrug af offentlige fondsmidler er, at der ved erfa-møde om jordfordeling i de tre kommuner var 32 personer fra diverse universiteter og andre offentlige ansatte samt vi fire bønder.

Jeg fik ved håndsoprækning konstateret, at vi fire bønder var de eneste, der var til mødet for egen regning. Alle de andre fik løn eller diæter samt kørselspenge.

Der er også kommet et nyt ord for mislykkede projekter, det nye ord er, at man har sået frø. Det betyder vist det samme som det gamle ordsprog: “To duer i dueslaget er bedre end 10 på taget”.

Undgå projektmagerne

Et godt råd til politikerne og de bevilgende myndigheder vil være at spare de 130 millioner, ansætte 4-5 professionelle naturplejere til at forklare omgivelserne, hvordan naturen kan plejes for små midler, hvis man undgik alle de uproduktive teoretikere, projektmagere og andre, der lever godt af diverse projekter.

De professionelle naturplejere kan fortælle, hvor meget unødigt bureaukrati, der er lavet omkring naturpleje igennem årene både af stat og kommunerne. Den hær af nyuddannede biologer og ansatte i kommunernes tekniske forvaltninger har alle deres ønske om at styre naturplejen, så vi naturplejere påføres mange ulemper, der forringer vores økonomi.

Helårsgræsning er ønskeligt

Mit personlige ønske som naturplejer er, at vi for lov til at helårsgræsse, så vi kan skifte fra vådområder om sommeren til tørre hede arealer uden sommergræsning, med læ om vinteren, og med tilladt vinterfodring, hvilket p.t. er forbudt på de fleste statsejede arealer og § 3- og natura 2000-arealer.

Med en foderudgift på eksempelvis 10 kr. pr dag på dyr ville der være meget at spare på foderudgifterne, som udgør ca. 85 % af driftsudgifterne for en kødkvægsbesætning, hvis vi havde lempeligere regler af ovenstående. Foreslåede driftsform vil være velegnet for de robuste kødkvægsracer. Småheste og islændere vil også være fortræffelige. De har i øvrigt kun en CO2-udledning på mellem 1/3 og 1/4 af, hvad et kreatur udleder.

Brug pengene de rigtige steder

Kære politikere: Af de 130 millioner, som I påtænker at bruge til naturpleje, vil der formentlig gå mindst 80 % til de mange teoretikere, inden de ved det, som vi professionelle har lært af vores erfaring gennem årene.

Så brug pengene der, hvor besparelser gør ondt. 

(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske. Skribenten, der er medlem af Bæredygtigt Landbrug, har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på BL’s hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen