Af Knud Jeppesen, moderne landmand og medlem af Bæredygtigt Landbrug, Jelling
Tak til forskere fra Aarhus Universitet for at kommentere mit tidligere indlæg omkring, at det er for grisens eget bedste, at vi kuperer ca. halvdelen af dens hale. Godt og vel ”et lille stykke”.
Jeg synes, at det er flot, at hele seks forskere fra Aarhus Universitet går sammen om at svare en enkelt landmand fra Jelling, der fortæller lidt fra virkelighedens verden. Det skinner også tydeligt igennem, at I har et politisk budskab i indlægget og bruger flest argumenter på det, der understøtter det, I mener. Jeg troede, forskere skulle forske og fremlægge resultater, så andre kunne tage stilling til det politiske.
Jeg har indsat noget af jeres tekst, så jeg kan svare konkret på tingene.
Med dette indlæg ønsker vi at gøre opmærksom på, at der er forskningsbaseret viden, som strider mod Jeppesens synspunkter.
En skam, at I ikke fik den viden præciseret i indlægget. For reelt står der ikke noget i jeres indlæg, som strider imod den praksisbaserede viden, alle grisepassere har.
Hele jeres indledning er det samme som det, jeg også beskrev:
At det er almindeligt, at grisene leger/bider i hinandens haler.
At det er dokumenteret, at det giver færre halebid, når der kuperes haler.
At over 90 % af grisene bliver halekuperet, netop for at grisens hale ikke senere i livet bliver bidt til blods med risiko for indvendige bylder og lammelser, og de fleste ender med at blive aflivet, inden de kommer på slagteriet.
At det er tilladt at fjerne halvdelen, hvis man kan sandsynliggøre, at de bider haler, hvis man ikke kuperer (alm. viden, at det gør de).
Så med seks forskere, der giver mig ret, må det være på plads, så tak for det.
Kun det yderste af halen er følelsesløs
Så kommer der alt det med grisens følelser i halen.
Grisen kan mærke, når halen beskadiges. Halen er altså ikke følelsesløs som en negl, men er snarere som en finger, og der er nerver helt ud i spidsen.
Jeg skrev, at det er det yderste af halen, der er følelsesløs, den har i hvert fald ikke mere følelse, end at grisen ikke opdager, at andre tygger den til blods. Når jeg er til frisør, kan jeg mærke, at håret klippes, men det gør da ikke ondt, for der er meget lidt følelse i hår. Også forkert at give folk indtryk af, at halen er på tykkelse med en finger. Den er ikke tykkere end på en lille rotte, når haleenden kuperes af grisen, når denne er to-tre dage gammel.
Undersøgelser viser, at grise ændrer adfærd i mindst fem timer efter halekupering.
Det er da fint, at nogen har forsket i, at grisen har lidt ondt i nogle timer efter. Det er vel helt naturligt. Chancen for at den overlever er betydeligt større. Jeg fik for nylig stivkrampevaccine – jeg havde ondt i to dage, men jeg er kommet over det igen. Hende, der stak mig, fortalte, at uden vaccine kunne jeg blive alvorligt syg.
…og at de kuperede haler er mere følsomme (ømme) end intakte haler, helt ind til grisene når slagtestørrelse.
HURRA, forskere – det er jo lige nøjagtig derfor, vi kuperer det yderste af halen, det er for, at nu kan grisen mærke, hvis de andre leger/tygger i dens hale. Så gør det ondt, og grisen flytter sig og undgår derved, at halen tygges til blod og derved risiko for bylder.
Ligesom andre dyr bruger grisen sandsynligvis halen til kommunikation.
Lad være at skrive det, når I ikke ved det. Piger med langt hår er sandsynligvis sødere end dem med kort hår…
Fire gange så mange haleskader hos de langhalede
Kan se, vi er enige om, at der er op til fire gange så mange haleskader på slagteriet hos de ”langhalede”. Underligt, at når grisene får alle de forhold, som forskere, politikere og dyreværnfolk foreslår, ja så burde der jo være 0,0 halebid…
Under alle omstændigheder er opmærksomhed fra dem, der passer grisene, en vigtig faktor for at undgå halebid. Det er afgørende, at der er kompetent og dedikeret personale til stede, som kan opdage problemer og rette op på dem i tide.
Tak for kaffe – så fik forskerne lige smidt problemet over på dem, der passer grisene. Så når grisene bider haler, skal landmanden finde nye medarbejdere, der er mere kompetente til at opdage, at grisene ikke bider haler, inden de gør? Det ligger da et stort pres på dem, der arbejder med de langhalede. Jeg anser ellers dem for at være lige så dygtige, selv om der er mange flere halebid hos deres grise. Ydermere er der flere grise med parasitter i leveren, mere ledbetændelse, flere hudsår og flere knoglebrud hos de grise, der går under ”frie forhold”, så der er nok at se til for de kompetente og dedikerede medarbejdere. Måske nogle af jer skulle tage job der og vise dem, hvordan man gør i virkeligheden.
Et godt råd
Så kære forskere – få det nu til at fungere hos alle de langhalede først, inden I kræver, at de, som kuperer halerne af for grisens eget bedste, skal udsættes for det samme.
Med 18 millioner slagtninger i Danmark og med 2 % flere skader, hvis de alle skal have lange haler, er der altså 360.000 ekstra grise, der skal lide, for at andre kan være politiske korrekte.
(Indlægget har også været bragt i forkortet udgave i dagbladet Politiken, dén version kan du læse HER – ifølge aftale med skribenten bringes teksten ligeledes på BL’s hjemmeside. Forskernes indlæg kan læses HER – hvilket dog kræver Politiken-abonnement. Knud Jeppesens tidligere indlæg om halekupering kan du læse HER).
