Rigdom, klogskab og klima

Landbruget er et af vores vigtige erhverv, og landbrugsproduktionen er truet af øgede nedbørsmængder og oversvømmelser. Udsigten til flere oversvømmede marker burde føre til en stor vandløbs- og jordreform, mener nordjysk agronom

oversvoemmelse

Af Henning Krabbe, konsulent, agronom, Ph.d.

I det lille ørige Juhuu, der ligger i Stillehavet vest for Columbia, er man truet af stigende nedbør og stigende grundvand som følge af klimaforandringerne.

På nogle af øerne har man allerede store udfordringer med for lave dæmninger og utilstrækkelige kanaler, men ørigets høvdinge lader sig dog ikke slå ud over de alvorlige udsigter.

De bruger nemlig tiden på at diskutere, hvordan man bedst kan fordele en større indtægt, der er opnået, efter at narkoguerillaerne har overgivet sig i Columbia…

Lige så ukloge prioriteringer i Danmark

Set med danske øjne virker det uklogt. Det var sikkert bedre, om de brugte pengene til at sikre øerne mod de kommende vandmængder, kunne man synes, men befolkningen og høvdingene er sikkert primitive og ikke så kloge, vil nogle sikkert mene.

Så langt fiktionen. Men hvad er det nu, vi bruger tiden på at drøfte i det veloplyste Danmark?

Vi kan jo se, at vandet står højt på alle marker, og at grøfter og åer er overfyldte. Og en række eksperter erklærer, at det ikke er et engangsfænomen.

Men til trods herfor er vi optaget af at tale om skattelettelser, baseret på et regneark, der viser, at vi over de næste år har flere indtægter end udgifter. Forskellen kaldes råderum. Men det er dog kun beregninger.

Pengene er ikke i kassen endnu.

Spørgsmålet er, om ikke det ville være klogere, at vi drøftede, hvilke samfundsinvesteringer vi får brug for, hvis vi vil tage klimaudsigterne alvorligt.

Klimaændringer nødvendiggør et nyt og fremadrettet syn

Landbruget er et af vores vigtige erhverv, og landbrugsproduktionen er truet af øgede nedbørsmængder og oversvømmelser.

Klimaændringerne er noget, som hele samfundet kommer til at betale for, udtalte professor Torben Larsen fra Aalborg Universitet i Nordjyske lige efter nytår.

Der er en række dilemmaer, men man bliver nødt til at træffe nogle valg, fastslog han. Og vi skal vurdere behovene ud fra en modsat synsvinkel end tidligere: Naturlovgivning har typisk været indrettet sådan, at den søger at beskytte miljøet ved ikke at ændre det. Men det er jo en bagudrettet tankegang, og klimaændringerne nødvendiggør et nyt og fremadrettet syn.

Reform er nødvendig

Udsigten til flere oversvømmede marker burde føre til en stor vandløbs- og jordreform.

Det kan betyde, at de mest våde jorde opgives til landbrugsdrift.

Mange landmænd kan jo også godt se, at der er arealer, som man ikke kan blive ved med at dyrke på grund af de øgede mængder vand.

Maskinerne kører jævnligt fast, så det rent faktisk ikke vil kunne betale sig at dyrke nogle af arealerne. Det vil også være aktuelt med flere afvandingskanaler og dybere grøfter samt udtagning af jord i ådalene, der i stedet kan bruges som oversvømmelsesbassiner, der kan forebygge, at byer eller værdifuld landbrugsjord bliver oversvømmet.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen siger, at han er tilhænger af en jordreform, men at det store spørgsmål er, hvem der skal finansiere det.

Samfundets ansvar

Jeg tilslutter mig professor Torbens Larsens synspunkt, at det kommer hele samfundet til, for det må vi nødvendigvis gøre i fællesskab.

Her bør det økonomiske råderum komme i spil, for det er klogere at investere vores fælles overskud i at sikre fremtiden, end at give skattelettelser, der let går op i øget forbrug og hat og briller.

(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske. Skribenten har givet tilladelse til, at teksten ligeledes bringes på Bæredygtigt Landbrugs hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen