Landmand om fremtidens landbrug: De politisk korrekte skal sadle om

Landbruget bærer en stor del af ansvaret for, at den brede befolkning ikke ved nok om moderne landbrug, mener landmand Knud Jeppesen. Mellem landmænd, politisk korrekte og borgerne er der derfor brug for en respektabel dialog om fremtidens landbrug

flagigen

Af Knud Jeppesen, landmand, Jelling

Jeg er en af dem, der har oplevet landbrugets udvikling i virkelighedens verden gennem de seneste 40-50 år.

Fra dengang, hvor vi både havde køer, der stod bundet i stalden, lidt grise i nogle fugtige stier i en lille sidebygning til køerne, åben møddingsplads, hvor regnvand løb gennem møget og ud på jorden og ned i drænrør, kornmarker, der var hvide af meldug (skimmel, mug). Foderplaner til dyrene var ”som vi plejer at gøre”. Masser af arbejde med skovl, roehakke og trillebør.

Vi kunne heldigvis sprøjte for det værste ukrudt i kornmarkerne, men de mange svampesygdomme i kornet kunne vi ikke gøre noget ved. Så dyrene blev fodret med kornet med de mugsvampe, som nu havde bredt sig det pågældende år. Ikke så mærkeligt, at de ikke ydede så meget og voksede langsomt. Disse kornprodukter blev også brugt til mennesker.

Videnbaseret landbrug
Det er slående, så stærkt udviklingen er gået, og al den viden, der er tilført samfundet i perioden frem til nu og ligeledes til landbruget. Det har medvirket til, at vi i dag kan udnytte en masse viden, teknologi, forskning og management til at producere mange af verdens bedste fødevarer med verdens bedste fødevaresikkerhed og sporbarhed.

Kan det mon fortsætte med det tempo, og er det mon godt? Ja, udviklingen fortsætter, og selvfølgelig skal landbruget stadig være i front ved at udnytte den sidste nye viden og gå foran med både forskning, ny teknologi og udnytte ny viden til gavn for planter, dyr og mennesker.

I fremtiden ser jeg et videnbaseret landbrug udnytte endnu mere teknologi i form af droner, robotter, overvågning, managementprogrammer og veluddannede landbrugere.

Alt dette vil kunne opspore og analysere problemer i et tidligt stadie, komme med miljørigtige løsningsforslag og tillige udføre løsningen på det optimale tidspunkt.

10 milliarder munde skal mættes
Med den befolkningstilvækst, der er her på kloden, kan vi se frem til at runde 10 milliarder munde, der skal mættes dagligt, og der vil være et stigende behov for at producere flere kvalitetsfødevarer.

Det vil være nødvendigt at tage en grøn genombytning i brug for at gøre vore afgrøder mere modstandsdygtige over for svampe og skadedyr og få dem til at udnytte næringsstofferne bedre.

Et eksempel: Vi ved, at bælgplanter som ærter og kløver kan udnytte den kvælstof, der findes i luften omkring os og selv omdanne den til næringsrig kvælstof, som planten skal bruge for at producere optimalt. Tænk, hvis vi kunne ændre kornplanternes gener i deres rodsystem til, at de kunne det samme. Win-win.

Ligeledes danner nogle planter selv ”antistoffer” over for for eksempel visse svampesygdomme og skadedyr. Kunne vi flytte disse egenskaber (gener) over i vore kornplanter, ville det være super godt.

Derved kan vi minimere brugen af de ”forhadte” pesticider. Disse vil dog fortsætte den gode udvikling mod mere miljøvenlige produkter, der virker lige nøjagtig mod det problem, man bekæmper, og ikke påvirker alle andre ting. Men jo mere vi udvikler på de andre fronter, jo færre pesticider skal vi bruge for stadig at lave stabile og sunde fødevarer!

Max 15 procent øko-jord
Der vil stadig være en niche- og økologisk produktion, men max 15 procent af produktionsjorden (i 2017 er det 5 procent). Samfundet kan simpelthen ikke tillade større areal, der efterlades til vore efterkommere, tømt for næringsstoffer og risiko for fødevaremangel ved sygdomsepidemier i vores planteproduktion.

Alt dette kræver, at Danmarks Naturfredningsforening og andre medlemskort-orienterede organisationer, stemmehungrende politikere og andre ”politisk korrekte” sadler om. Det kan ikke hjælpe, at de på skift står og råber og piver i tv, hver gang andre end dem selv gør noget her i vores land. Lad os få en mere respektabel og forstående dialog.

Det kræver også, at landbruget og den brede befolkning kommer i bedre dialog med hinanden. Det er landbrugets egen skyld, at den brede befolkning ikke ved og forstår nok om det moderne landbrug og dets betydning. Landbrug er altså andet og mere end en flok køer, der danser på marken i april. Også her er vi nødt til at få en mere respektabel og forstående dialog.

Jeg og andre landmænd er meget optagede af at forklare den øvrige befolkning om, hvad vi gør og hvorfor. Vi har alle brug for hinanden, så lad os gå fremtiden i møde sammen.

(Indlægget har også været bragt på www.altinget.dk – du kan læse dén version HER. Skribenten er medlem af Bæredygtigt Landbrug og har ligeledes ønsket teksten offentliggjort på BL’s hjemmeside).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen