Af Kurt Landtved, Mejerivej 17, Otterup
Med torsdagens kronik i avisen Danmark bringer Erik Boel og Holger Øster-Mortensen kampagnen for økologi til et nyt lavpunkt.
At sammenligne konventionelt (=vidensoptimeret) landbrug med slavehandel, må være så skingert, at de fleste bør studse. Den slags fundamentalisme skal man langt ind i det iranske samfund eller til midtvestens bibelbælte for at opleve tilsvarende.
Kun en lille del af fødevarerne produceres så uhensigtsmæssigt
Økologien boomer ikke i disse år; det er heldigvis stadig kun en lille del af fødevarerne, der bliver produceret så uhensigtsmæssigt. Mælk og visse grøntsager koster ikke så meget ekstra at producere økologisk, så det er en billig måde for naive sjæle at købe sig lidt god samvittighed.
Det er de varegrupper, der sælges mest som økologisk, men stadig éncifrede procenter. Varer som sukker og svinekød er dyrt og besværligt at producere, så her er forbruget af økologi under 1 pct. på trods af, at der gives støtte til økologi, og på trods af, at man som forbruger bliver bombarderet med Ø-reklamer i enhver butik.
Mange vender tilbage til det vidensoptimerede landbrug
Som det rigtigt påpeges, så stagnerer det økologiske areal i disse år.
Mange forsøger sig, for danske landmænd har altid været omstillingsparate.
Men ligeså mange vender tilbage til vidensoptimeret landbrug, de mener vel ikke, at det er bøvlet værd, og at resultaterne og økonomien ikke var som forventet.
Det bliver så til i en paranoid tankegang, at det nok er “kemisk-tekniske industrilandmænd”, som udnytter tilskud til at lægge frem og tilbage.
Enhver med det mindste kendskab til landbrugets biologi og økonomi vil vide, at her kan ikke findes nogen fidus, men kun ruin. Tilskuddene gives som fødselshjælp til økologi, fordi der er dårlig økonomi i den omlægningsperiode, hvor varerne endnu ikke kan sælges som økologiske.
Jeg ville være enig i målet, hvis økologien virkelig var en nødvendighed for et renere miljø og for folkesundheden.
Men sandheden er, at økologien er mindre bæredygtig end vidensoptimeret landbrug. Ligesom man i dag foretrækker at bruge en vidensoptimeret uddannet læge, og ikke en heksedoktor.
Vi producerer alting billigere og sparer mere på alle ressourcer, når vi bruger den nyeste viden, de nyeste teknikker, og den nyeste knowhow på en forstandig og ansvarlig måde.
Planteværnsmidler er grundigt testet
Det med forstandigheden og ansvarligheden udmønter sig bl.a. i, at alle planteværnsmidler (det er dem, man kalder sprøjtegifte, hvis man vil afspore debatten) bliver grundigt testet, og først frigivet til brug, når det er helt sikkert, at de ikke kan skade mennesker eller miljø.
Indtaget af kemi fra fødevarer er langt mindre end indtaget fra anden kemi som rengøringsmidler, kosmetik og den mængde af øvrige miljøfremmede stoffer, som vi anvender i vor hverdag, og som findes overalt omkring os.
Vor lille klode står overfor enorme klimamæssige og befolkningsmæssige udfordringer, som kræver en indsats af den ypperste viden, og politisk fremsyn og mod. Her er svaret ikke at sværge til en nostalgisk drøm. For hvordan skal man brødføde snart ni mia. mennesker ved at bruge forældede metoder, som højst giver 60-70 pct. udbytte, og tilmed med et forbrug af langt større ressourcer. Vi får mest natur ved, at de arealer, som dyrkes, udnyttes på den mest optimale måde.
Fint at være forskellige – nichen skal være velkommen
Skal vi så forbyde økologi, som der kunne være seriøse grunde til? Nej, vi har forbud nok i dette land; vi skal have lov at være forskellige, så det er helt fint, at mine dygtige økologiske kolleger forsyner dette lille hjørne af markedet. Således er en fri markedsøkonomi.
Men fri os andre for at blive talt ned til og belært af bedrevidende og frelste kloge-Åger. Det er os landmænd, som er uddannet i faget, og som har videnskaben på vor side.
Fundamentalister og ytringsfrihed…
Nu forventer jeg ikke at kunne omvende d’herrer Boel og Mortensen.
Fundamentalister er som regel resistente overfor argumenter, men deres uhyrligheder fylder trods alt en hel side i torsdagens avis garneret med en tegning af en ond kemisk-teknisk landmand, som kun tænker på at udnytte systemet.
Ytringsfrihed er en velsignet ting – men gudfader, hvor kan den misbruges.
(Indlægget har også været bragt i avisen Danmark – fællestillægget for dagbladene i mediekoncernen Jysk Fynske Medier A/S. Efter skribentens ønske bringes teksten ligeledes på BL’s hjemmeside).
