Klar tale på Broksø Gods

Charlotte Riegels Hjorth og Cathrine Riegels Gudbergsen bakker begge op om Bæredygtigt Landbrug som landbrugets ”frække dreng i klassen”. Vi har besøgt mor og datter på Sydsjælland

broksoe-3

”Vi er kun tredje generation nu med Cathrine, så herovre er vi jo nærmest regnet som tilflyttere… Men vi har nu integreret os udmærket på Sydsjælland!” siger Charlotte Riegels Hjorth og nikker til sin datter, som sidder ved siden af, her på Broksø Gods, ved bordet med de udstoppede fasaner.

Bæredygtigt Landbrug er taget på medlemsbesøg på Broksø Gods, som ligger lidt nord for Næstved. Her møder vi rigtigt nok anden og tredje generation på godset. Den nydelige nuværende hovedbygning har været der i lidt over 100 år, men stedets historie kan føres helt tilbage til 1600-tallet.

Om BL havde brug for hjælp i vandrådet? Bestemt!

Cathrine Riegels Gudbergsen er som sagt den nuværende ejer og står for driften. Det seneste nye er, at hun har taget hul på en ny byrådsperiode på rådhuset inde i Næstved, hvor hun sidder som Venstre-kvinde, nu også i teknik- og miljøudvalget. Hvis hun får brug for nogen at diskutere de vigtige vandspørgsmål med, skal hun ikke lede længe.

”Ja, for du har jo også siddet i vandrådet, mor – faktisk for Bæredygtigt Landbrug,” siger Cathrine.

”Det har jeg nemlig,” svarer Charlotte, ”det kom ud af, at jeg sad i Øvre Suså Vandløbslaug. Det strækker sig godt nok over flere kommuner, men er stadig en lille organisation, så den kunne ikke stille op til vandrådsarbejde. Det skulle være en landsdækkende organisation, så jeg skyndte mig at korrespondere med Bæredygtigt Landbrug, om de havde brug for en god kvinde til at bidrage til noget fornuftigt arbejde i vandråd.”

Svaret fra Bæredygtigt Landbrug var selvfølgelig ja. Men apropos det at være kvinde – hvordan er det så egentlig at være aktiv i landbruget og så tit være ene kvinde i selskaber fulde af mænd?

”Det har jeg det helt fint med, og det kan da også være positivt nok. Landbruget kom jo også ind med modermælken,” siger Charlotte.

”Ja, min bedstefar syntes, mor skulle arve gården,” tilføjer Cathrine, ”så fik hun mig, og så gik det videre…”

Cathrine har så at sige også fået landbruget ind med modermælken, og hun blev landmand og agrarøkonom. Hun har samtidig en kandidat i psykologi.

”Det kan jeg huske, du fik nok at gøre med at forklare i din studietid,” husker mor, ”at du var både landmand, medlem af Venstre, og arbejdede i Folketinget.”

Meningsfuld regulering, tak!

Cathrine, der er den ældste af tre søskende, overtog styringen af godset i 2003, efter hun var færdig på Københavns Universitet. Vi spørger selvfølgelig ind til landbruget gennem tiderne. Ud over de få høns, der går og skraber i hønsegården, så er det kun planteavl, der satses på i dag.  

”Jeg havde hundrede malkekøer og halvandet hundrede ungdyr i min tid, det var ikke nemt, men heldigvis havde jeg også en god forvalter. Men der var ikke det rigtige antal køer i forhold til EU-støtte. Så skulle jeg i gang med nye investeringer til foder og fodersilo. Vi droppede det til sidst, men det var en svær beslutning. Det ville have været nemmere, hvis jeg vidste, hvilke miljøreguleringer der var på vej,” husker Charlotte.

Vi taler videre om alt det med reglerne og bureaukratiet, der blev alt for meget af det gode.

”Jeg synes faktisk, vi gør rigtig meget godt i landbruget i Danmark. Tag nu for eksempel efterafgrøderne. Det skal bare være, hvor det giver mening! Det skal ikke være et rigidt system, hvilket det stadigvæk ofte bliver,” siger Cathrine.

Jo, det stod efterhånden klart, der politisk var nødt til at ske noget, siger begge damer. Derfor var de begge med i Bæredygtigt Landbrug fra starten i 2012. Ikke som en erstatning af Landbrug & Fødevarer, men et nødvendigt supplement:

”Jeg synes, der kom nogle rigtige gode pointer fra Bæredygtigt Landbrug som en slags modvægt til Landbrug & Fødevarer, der er rimelig politisk korrekt. Det skal de være, fordi de skal varetage mange interesser på en gang, men så er det godt med den frække dreng i klassen,” siger Charlotte og tænker tilbage på landboforeningsmøder.

”Vi skulle favne dem alle sammen. Der var planteavlere og animalsk produktion, små husmænd og store godsejere, konventionelle og økologiske – og til sidst kunne man dårligt nok sige noget som helst, fordi det kunne ramme en eller anden i selskabet. Det har organisationerne uden for BL også haft glæde af. Et stort gode,” husker hun.

En økologisk diskussion

På baggrund af damernes BL-medlemskort bliver nogle måske overraskede over, at der også har været økologi her på stedet. BL har dog mere økologi blandt medlemmerne, end mange tror. Her på Broksø foregik økologien i årene omkring årtusindskiftet, inden Cathrine skulle overtage godset i 2003.

”Vi måtte prøve at se, hvad det var, få nogle personlige erfaringer med økologien. Mor sagde, så kunne jeg øve mig i en mindre målestok…” 

”… 65 hektar,” supplerer mor, ”nå ja, så var der jo også et tilskud, det kunne jeg rigtig godt lide…”

Det blev for bøvlet til sidst, fortæller Cathrine. Men det var godt at have prøvet det – også så man kan sige, at man ved, hvad man har afvist.

”Økologi er også privat noget, jeg fravælger,” siger Charlotte, ”og så tilvælger jeg de danske fødevarer. Det konventionelle landbrug er nået så langt, i hvert fald i Danmark, og vi tilføjer intet, vi ikke har fået lov til af Miljøstyrelsen,” siger hun.

Det bliver det tætteste, vi kommer på generationskløft i dag. For Cathrine er faktisk en økologisk forbruger. Men forstå mig ret, siger hun: 

”Jeg køber økologisk mælk, fordi jeg kan lide den uhomogeniseret – og det er den mælk, som er økologisk. Det er et smagsspørgsmål – et nicheprodukt, jeg godt kan lide. Det handler ikke om at købe aflad eller blive et bedre menneske,” siger Cathrine.

Landbruget i virkeligheden

Bæredygtigt Landbrug er naturligvis enige med damerne i, at danske landmænd leverer fødevarer af første klasse. Men hvorfor tror I så, at landbruget stadig slås med et image-problem, spørger vi de to.  

”Det er blandt andet, fordi hver gang du ser en udsendelse i tv om landbrug, kører der en kæmpe traktor med en sprøjte hen over skærmen. Budskabet er så, underforstået, at de landmænd, de bestiller nok ikke andet end at sprøjte giftstoffer hen over markerne hele dagen,” siger Charlotte.

Der er et stort problem med københavneriet, supplerer Cathrine. Altså at nogen sidder i en lejlighed inde i storbyen og kloger sig på en virkelighed, man er alt for langt væk fra.

”For eksempel har Danmarks Naturfredningsforening mange gode folk siddende ude lokalt,” siger Cathrine – mens Bæredygtigt Landbrugs udsendte er ved at få kaffen galt i halsen, men hun fortsætter:

”Jo, det skal forstås sådan, at selvfølgelig bliver vi stadig uenige med DN-folkene ude lokalt, men vi kan tale om tingene, måske endda lave aftaler. Det kører først af sporet, når DN inde på Østerbro ruller alle deres skræksager og skræmmekampagner ud. Det er folkene i København, der har en opfattelse af, at landbruget skal være noget ud af en Morten Korch-roman,” siger Cathrine.

Træt af uvidenheden

Vi taler videre om et nyligt møde, hvor nogen havde opdelt folk på landet i ”naturbenyttere” og ”naturbeskyttere”. Vores to værter ryster næsten på hovedet i takt over de fordomme, man skal udsættes for.

”Jeg er ikke sur,” siger Charlotte, ”jeg er bare træt af den afgrundsdybe uvidenhed.”

Eller som Cathrine udtrykker det:

”Mor fik Broksø Gods af bedstefar, og på samme måde fik jeg det af mor. En dag vil et af mine børn få chancen. Vi passer på det, som vi har, til de næste generationer. Hvad skulle så være vores interesse i at ødelægge miljø og natur til dem, der kommer efter os? Hvis det kun handlede om penge og profit for mig, så ville jeg nok slet ikke være landmand. Men jeg er alligevel landmand.”

Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk (tekst) og Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk (foto)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen