Fri mig for gravegruppens beskyldninger

Der er noget galt, hvis forskere oplever det som en ”klemme” at skulle levere kvalificeret videnskabelig myndighedsbetjening uden politiske holdninger. Men venstrefløjen og Berlingske foretrækker åbenbart nogle holdningsprægede agiterende forskere, som end ikke universitetet tør bakke op om

poul-500

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., Bæredygtigt Landbrug

Søndag den 21. januar forsøgte Berlingskes gravegruppe over hele syv avissider endnu en gang at manipulere den offentlige mening med halve sandheder, vildledende spørgsmål til forskellige eksperter og ensidig brug af udtalelser fra andre eksperter. Og dagen efter brugte avisen mere end to helsider på et opkog af historien.

Man fristes til at spørge, hvad Berlingske egentlig har gang i. Hvor meget plads brugte Berlingske på den internationale evaluering af kvælstofmodellerne?

Useriøs journalistik og falske beskyldninger

Allerede da Berlingskes gravegruppe for ca. to år siden begyndte at botanisere og manipulere for at kunne anklage et af landets absolutte hovederhverv og dets minister, tilbød jeg som loyal læser gennem mere end 40 år og med 30 års erfaring om det pågældende emne at hjælpe med et par facts. Det takkede gravegruppen nej til.

Til gengæld kommer gravegruppens Lars Nørgaard Pedersen og Chris Kjær Jessen nu med beskyldninger mod mig som faglig rådgiver for Bæredygtigt Landbrug for at have ført an i et hævntogt mod Aarhus Universitet, fordi den tidligere minister var blevet tvunget ud af Miljø- og Fødevareministeriet.

Avisen formulerer det således:

Regeringen har aldrig direkte koblet konkurrenceudsættelsen til Aarhus-forskernes tidligere kritik af Landbrugspakken. Men kort efter minister Eva Kjer Hansen (V) blev tvunget ud af Miljø- og Fødevareministeriet, opfordrede en faglig rådgiver i organisationen Bæredygtigt Landbrug til at ophæve »den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner.« Organisationen Landbrug & Fødevarer indledte også et opgør med forskerne ved Aarhus Universitet. Landbruget krævede mere nuancerede udtalelser. Stemmer i blå blok fulgte med. Og sådan blev det. Juni 2017 meddelte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, at myndighedsbetjeningen kom i udbud”.

Det er simpelt hen useriøs journalistik.

Ønske om bedre kvalitet og mindre vildledning

Når jeg anbefalede, at flere universiteter kom i betragtning til myndighedsbetjeningen, var det begrundet i ønsket om bedre kvalitet og færre tilfælde af direkte vildledning fra enkeltpersoner på Aarhus Universitet.

Jeg skal her uddybe med et enkelt eksempel:

Den 23. februar 2016 afholdt Folketinget en høring om det faglige grundlag for Landbrugspakken.

Her påstod professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, med afsæt i hosstående graf, at danske kvælstoftilførsler ville forringe det marine miljø ved at gøre vandet mere uklart (dvs. føre til større lysdæmpning, benævnt Kd).

Ét stort fupnummer

Men påstanden var et fupnummer.

For det første er målingerne domineret af udenlandske kvælstoftilførsler – altså ikke kun danske. Herom skriver Aarhus Universitet i 2015 til Miljøministeriets departement:

Med den statistiske metode er det ikke umiddelbart muligt at kvantificere næringsstoftilførsler fra forskellige kilder, ligesom det heller ikke er muligt at separere oprindeligt dansk kvælstof fra det kvælstof, som oprindeligt kommer fra udenlandske kilder”.

For det andet er lysdæmpning ikke en pålidelig – endsige godkendt – egenskab, hvilket den netop gennemførte internationale evaluering også har vist.

For det tredje var Stiig Markagers konklusioner i grafikken forkerte:

1) Nok har danske kvælstoftilførsler en vis indflydelse på havmiljøet. Men de er på ingen måde ”afgørende”.

2) Landbrugspakkens påvirkning af miljøtilstanden i havet er minimal og ikke målelig.

3) Den her fremlagte ”viden” er ikke baseret på relevante målinger, jfr. pkt. 1.

For det fjerde står Aarhus Universitet slet ikke på mål for Stiig Markagers udtalelser ved høringen, selv om der stod ”Aarhus Universitet” på materialet. Universitetet meddeler derimod, at Stiig Markager stillede op som privat person. Det betyder, at hans indlæg har status som privat lobbyvirksomhed. Men både politikerne og offentligheden tror stadig, at udtalelserne stammer fra Aarhus Universitets officielle myndighedsbetjening.

 

Glimrende universiteter i udlandet

Berlingskes insinuationer om en slags hævn er direkte ærekrænkende.

På baggrund af ovenstående eksempel er der fuld begrundelse for min anbefaling om at ophæve ”den eksklusive rådgivningskontrakt mellem Miljøministeriet og Aarhus Universitet til hundredvis af millioner kroner”. Anbefalingen skyldes alene ønsket om bedre kvalitet i myndighedsbetjeningen og sikring imod politisering fra enkelte medarbejdere på Aarhus Universitet.

Der er noget galt, hvis forskere oplever det som en ”klemme” at skulle levere kvalificeret videnskabelig myndighedsbetjening uden politiske holdninger. Men venstrefløjen og Berlingske foretrækker åbenbart nogle holdningsprægede agiterende forskere, som end ikke universitetet tør bakke op om.

Der findes glimrende udenlandske universiteter i både Sverige, Tyskland og Holland, hvis det bliver for vanskeligt at finde kvalificeret rådgivning i Danmark.

Ukvalificeret rådgivning har kostet Danmark mange, mange milliarder kroner og har samtidig ført til svigt af miljøet!

(Indlægget har også været bragt i Berlingske, dog i forkortet udgave. Dén version kan du læse HER).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen