Falske beskyldninger mod landbruget

BL's faglige rådgiver Poul Vejby-Sørensen går i rette med påstande fra Det Økologiske Råd fremsat i Altinget

poul-500

Den 5. januar sendte Christian Ege, Det Økologiske Råd, kritik af sted mod landbruget i almindelighed og Bæredygtigt Landbrug i særdeleshed.

Han beskyldte bl.a. Bæredygtigt Landbrug for at være i strid med forskningen.

I Altinget skrev han således.

Citat:

For eksempel skrev Poul Vejby-Sørensen, BL, i en kommentar til vores indlæg, at landbruget i 80’erne “blev beskyldt for at være eneansvarlig for nogle store iltsvindsproblemer nord for Gilleleje”, men at den virkelige årsag var Københavns spildevand.

Det strider direkte imod, hvad forskningen har vist. I mellemtiden har man brugt mange penge på at rense spildevand fra byer og industrier.

Citat slut.

Det underbygges faktisk af forskningen

Poul Vejby-Sørensen, ekstern faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, gør opmærksom på, at det, som Christian Ege citerer ham for, på ingen måde strider imod forskningen.

“Det underbygges fuldt og helt af seriøs international forskning. Derimod strider det imod, hvad nogle danske biologer uden større videnskabelig ballast og en journalistisk direktør for Danmarks Naturfredningsforening fremførte under panikagtige forhold efter landingen af de døde hummere. Desværre blev disse forvirrede påstande annekteret som Miljøstyrelsens parole, hvilket jo netop er problemet”, lyder det fra Poul Vejby-Sørensen.

Skyldtes store tilførsler af fosfor

En af de daværende hovedaktører (Gunni Ærtebjerg) har senere (Ingeniøren 26. marts 1999) begrundet den fatale konklusion om kvælstof således:

”Fra Bæltprojektet vidste vi, at primærproduktionen hovedsageligt var kvælstofbegrænset (styret af tilførslen af kvælstof). Det eneste sted i samfundet, hvor der var sket en markant stigning i anvendelsen af kvælstof, var i landbruget.”

Hvis Ærtebjerg havde analyseret klart, ville han ifølge Poul Vejby-Sørensen have erkendt, at omtalte ”kvælstofbegrænsning” af primærproduktionen netop var forårsaget af store tilførsler af fosfor. Og hvor var der sket en ”markant stigning” i udledningen af fosfor? Det var der fra byspildevand med større kloaknet, flere vandskyllende toiletter og flere vaskemaskiner med udledning af fosfor fra vaskepulver.

To forhold forklarer iltsvind-problemerne

“I mange år før hummer-happeningen havde København hvert år udledt op mod 1 mio. tons vådt slam i Øresund, hvor den dominerende nordgående strøm førte det op nord for Helsingør-Hälsingborg. Her bredes strømmen ud, så hastigheden aftager, og slampartiklerne bundfældes i området nord for Gilleleje på den danske side og i Skälderviken og Laholmsbukten på den svenske side. Præcis de områder, der var ramt af iltsvind i 1980’erne. Organisk stof kræver ilt til omsætning. Fosfor genbruges vækstsæson efter vækstsæson. Begge forhold forklarer iltsvindsproblemerne og deres placering (landbruget udleder jo ikke specielt noget til det område)”, fortæller Poul Vejby-Sørensen.

I en periode ”løste” København ganske vist problemerne ved at føre kloakrørene længere ud i Øresund, men det hjalp selvfølgelig ikke på de forureningsramte områder nord for Øresund.

Helt frem til slutningen af 1990’erne måtte Lynetten således have dispensation for udledning af fosfor, der havde frit løb ud til de allerede fosforbelastede og iltsvindsramte områder. Kvælstof var der heller ikke styr på.

For meget fosfor

Når Christian Ege så skriver: ”I mellemtiden har man brugt mange penge på at rense spildevand fra byer og industrier”, er der – påpeger Poul Vejby-Sørensen – kun at sige: Ja, men det har jo også hjulpet på området nord for Gilleleje!

“Men det er ikke nok. Lynetten udleder stadig langt højere fosforkoncentrationer end tilsvarende renseanlæg i vore nabolande. Og i mange fjorde er der stadig betydelig ”kvælstofbegrænsning”, som skyldes for meget fosfor. Det kan være renseanlæg, der virker for dårligt, overløb af urenset spildevand eller gammelt slam i sedimentet. Men det er IKKE landbrugets skyld. Ligesom de døde hummere heller ikke var!”, siger Poul Vejby-Sørensen

Artiklen i Altinget kan ses HER.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen