Et udvalg af sludder fra de grønne

Op til jul trak Enhedslisten i land om glyphosat og cancer efter faktatjek fra DR's Detektor. Det var dog kun den sidste af mange tvivlsomme påstande fra de grønne partier og organisationer i 2017. Vi bringer et udvalg...

coop-reklame

I slutningen af sidste år kunne man få at vide på Enhedslistens Facebook-side, at Roundup er kræftfremkaldende og en af de mest skadelige sprøjtegifte.

Det har nok skræmt et par læsere, men heldigvis har Miljøstyrelsen i DR-programmet Detektor gjort fakta gældende. Enhedslisten har derfor nu modificeret begge sine oprindelige påstande.

Kontorchef afviste påstand

“Hvis man skal vurdere, om det er det mest skadelige, så skal man kigge på den totale belastning, og her ligger Roundup relativt lavt. Så det er helt forkert at sige, at Roundup er det mest skadelige sprøjtemiddel”, siger kontorchef Lea Frimann fra Miljøstyrelsen.

Læs hele historien her: https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-er-verdens-mest-brugte-sproejtemiddel-kraeftfremkaldende  

Kan økologi mon brødføde hele verden?

Det var forresten ikke første gang i 2017, at Detektor havde fat i Enhedslisten:

https://www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-kan-oekologi-broedfoede-hele-verden

Alternativet i saksen

Men generelt var der navnlig i årets andet halvår mange af de grønne, der udtrykte sig med et – skal vi kalde det – lidt frit forhold til fakta. I hvilket omfang de gjorde det bevidst, kan vi selvfølgelig ikke vide, kun gætte på.

Mandag Morgens faktaservice “Tjekdet” havde flere gange Alternativet i saksen. Første gang da partiet hævdede, at bestemte klimatal skyldtes fraværet af grøn omstilling, når det i virkeligheden skyldtes… vejret. 

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/alternativt-klandrer-regeringen-for-koldt-og-vindstille-vejr   

En anden gennemgang satte store spørgsmålstegn ved, om Alternativets ønske om 100 procent økologi nu er så smart igen: 

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/fordele-bag-alternativets-oenske-om-100-procent-oekologi-er-gaetvaerk

Anders And og Dillerkaj støttede DN

2017 vil også huskes for årets måske sjoveste afsløring fra Radio24syv. Nemlig at det var løgn, da Danmarks Naturfredningsforening i sin tid påstod, man havde samlet 123.000 underskrifter til en miljøkampagne mod regeringen. Flere havde sat deres kontrafej flere gange, og dertil havde DN fået støtte fra blandt andet Anders And og Dillerkaj… 

https://www.b.dk/politiko/naturfredningsforening-har-afleveret-falske-underskrifter

Hvem har hørt om “burgrise”?

Problematisk var det også, da Dyrenes Beskyttelse påstod, at der i det danske landbrug findes noget, der kan kaldes “burgrise”. Jamen det var med et glimt i øjet, forsvarede man sig. Men også i selve kampagnen var foreningen på dybt vand faktuelt set. Det var nemlig heller ikke rigtigt, da Dyrenes Beskyttelse påstod, at 97 procent af grisene fik halen klippet ulovligt: 

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/faar-97-af-danske-grise-kappet-halen-ulovligt   

Kreative beregninger fra Greenpeace

Også i landbrugspressen har man forholdt sig til sludder og vrøvl fra de grønne. Som nu her i Landbrugsavisen, hvor Greenpeace får hug for sine ualmindeligt kreative beregninger angående forbruget af glyphosat i dansk landbrug: 

https://landbrugsavisen.dk/greenpeace-beskyldes-talmanipulation-om-roundup 

Selv Margrete Auken kan blive klogere

Ja, måske var pesticider det område i hele 2017, hvor der var allermest vildledende information. Samvirke-forsiden er det nok ikke nødvendigt at minde om, men der var altså meget mere end som så.

Vi slutter gennemgangen, som vi startede den, med et indslag fra DR’s Detektor: 

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/nej-margrete-auken-ikke-alle-majs-og-kornmarker-faar-roundup-lige-inden-hoesten

Når man pludselig ser alle kornmarker og majsmarker blive brune, så er det, fordi de lige i sidste øjeblik har fået en gang Roundup, havde Margrete Auken sagt til P1. Det var bare noget sludder, gjorde Detektor gældende, og sådan gik det til, at Margrete Auken blev klogere.

Færre læser desværre rettelserne

Det var mildest talt bedre, hvis vi kunne slippe helt for al den falske og forkerte information i debatten. Som regel bliver rettelsen slet ikke læst af lige så mange som den oprindelige påstand.

Men hvis ikke det kan være anderledes, så er det i det mindste godt, at sandheden kommer frem til sidst.

Vi håber på flere sandheder i 2018! 

Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen