Vandafledning har højeste prioritet

Afvanding er og bliver af højeste prioritet – ikke bare for landets økonomi og i respekt for et landbrugserhverv, der er opbygget gennem mange generationer, men som hurtigt kan saboteres med oversvømmelser. Afvandingen er også en forudsætning for mange af de naturtyper og det landskab, vi kender og ønsker at bevare

br_mmer500

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

Der er ingen grund til at overdrive begejstringen for forslagene til ændret vandløbsforvaltning.

Den eksisterende vandløbslov er ikke så dårlig, hvis den ellers blev efterlevet, men den er blevet ignoreret af Miljøministeriet, der i årevis har excelleret i at fordreje vandløbslovens formålsparagraf ved at påstå, at ”afvandingshensyn og natur- og miljøhensyn er sidestillede”.

Men det er forkert: For det første er afvandingshensynet det absolutte hovedformål. For det andet er ”naturhensyn” styrelsens hjemmestrikkede begreb, der overhovedet ikke er nævnt i loven. ”Naturhensyn” er et upræcist og derfor irrelevant begreb. Hvis hyppigere oversvømmelser fremmer ét naturhensyn, så modvirker de samtidig andre naturhensyn (der findes jo mange andre værdifulde naturtyper end insektfyldte sumpe!).

Prioriteringen er åbenlys

Vandløbslovens prioritering af vandafledningen er fuldstændig klar:

”§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.”

Skulle det ikke være nok til at overbevise ministerier, er det mejslet ud i § 27:

”§ 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres.

Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder.

Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.

Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom.”

Både kommuner og ministerium er synderne

Der er ingen tvivl om, at vandløbsloven er blevet groft overtrådt gennem mange år. Formelt er det kommunerne som vandløbsmyndigheder, der har forbrudt sig mod loven. Men reelt er det Miljøministeriet/Naturstyrelsen/Miljøstyrelsen, der har organiseret ulovlighederne gennem vejledning og gentagne opfordringer i årtier.

Nu gøres der så et forsøg på at lave en ny prioritering ad bagdøren med natur øverst, derefter klima og til sidst afvanding. Der er fuldstændig urimeligt at bytte om på disse i øvrigt udmærkede hensyn.

Afvanding er og bliver af højeste prioritet – ikke bare for landets økonomi og i respekt for et landbrugserhverv, der er opbygget gennem mange generationer, men som hurtigt kan saboteres med oversvømmelser. Afvandingen er også en forudsætning for mange af de naturtyper og det landskab, vi kender og ønsker at bevare.

To årsager til tåbeligheden

Det er katastrofalt, at der foreslås klimatilpasning med såkaldte ”vandparkeringspladser”, hvor overfyldte vandløb tænkes aflastet med udledning på vandløbsnære arealer.

Denne tanke er aldeles tåbelig af mindst to årsager:

1) Oversvømmelse af marker vil føre til forøget udledning af fosfor, der netop gøres vandopløseligt under iltfri betingelser, der opstår, når arealer sættes under vand.

Dette er en forbrydelse mod vandmiljøet i fjordene og ved kysterne, der netop er udsat for fosforoverskud med resulterende ”kvælstofbegrænsning”. Jævnfør her den netop gennemførte internationale evaluering af den danske indsats for bedre vandmiljø.

2) Dernæst er det en forbrydelse mod grundvandet og dyrkningsarealerne. For det er jo ikke rent å-vand, der kortvarigt løber ud over en mark. Nej, i praksis drejer det sig om beskidt kloakvand, der ødelægger jordbunden og er til fare for det højtliggende grundvand sådanne steder. Der er jo allerede tilfælde, hvor kreaturer er døde, fordi de har været for tæt på sådanne oversvømmelser. Andre steder har det urensede spildevand forhindret, at kreaturerne kunne blive drægtige.

Vandparkeringspladserne vil jo netop blive brugt efter monsterregn, der forårsager overløb af urenset kloakvand fra renseanlæggene og ud i vandløbene.

Veldrænet landbrugsjord har i sig selv en bufferkapacitet (luftfyldte porer), der kan klare 100-200 mm nedbør. Derimod har vandfyldt jord ingen ekstra kapacitet.

En måde at tage hensyn til natur og miljø

Vand skal hurtigst muligt ledes ud i havet. Hvis vandløbene renses og dimensioneres til det nutidige klima, er det ikke noget problem at tage hensyn til natur og miljø.

Men afvanding er vandløbenes vigtigste funktion. Det bør holdes for øje.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen