Tågesnak om Limfjorden

Stiig Markager er mere en halvpolitisk lobbyist end en seriøs forsker, konkluderer Poul Vejby-Sørensen efter artikel i Nordjyske

poul-500

Af Poul Vejby-Sørensen, cand.agro., ekstern rådgiver, Bæredygtigt Landbrug

I Nordjyske 5.12. refereres et indlæg, som professor Stiig Markager (SM), Aarhus Universitet, holdt på en temadag i Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet den 4.12.

Ifølge referatet betegner Stiig Markager Limfjordens økosystem som et vrag, hvilket er foruroligende, men ikke rigtigt synes dokumenteret – og slet ikke med årsags-sammenhæng.

Men ellers udtaler professoren sig stort set, som han plejer: Han taler sort om ”for mange næringsstoffer”, så han ikke direkte støder nogen. For alle kan jo blive enige om, at for mange næringsstoffer ikke er godt.

Til gengæld fortæller han ikke noget konkret om problemerne og årsagen til dem.

Fup-grafik var med til at vælte minister

Han kan ikke klare sig med tale i tåger om næringsstoffer, når han tidligere har rettet mistanken alene mod “kvælstof”, som også er genstand for hans modelberegninger og den fup-grafik, som han brugte ved høringen i Folketinget i 2016, da han agiterede mod Landbrugspakken. Han optrådte godt nok ikke som professor ved AU, men som privat lobbyist. Men det var der ingen, der fandt ud af, før en minister var væltet på et falsk grundlag (i hvilken egenskab mon han optrådte i Aalborg?).

En professor kan ikke nøjes med at tale i upræcise og uforpligtende vendinger om ”næringsstoffer”, når det handler specifikt om kvælstof og fosfor og især det indbyrdes forhold imellem disse to næringsstoffer, som er af afgørende betydning for vandmiljøet. 

Vi forsømmer det essentielle

Virkeligheden er, at Danmark går helt vildt til værks i angrebet på harmløst nitrat fra landbruget, men forsømmer at gøre noget ved det reelle problem: Tusindvis af spildevands-overløb med bl.a. fosfor, organisk stof og naturfremmede stoffer. Det er problemet i fjordene.

Endvidere slog SM til lyd for, at “vi skal bruge landskabet, så vi kan opfylde miljømålene, uanset hvordan klimaet er”.

Her kører professoren vist ind på endnu et område uden for hans fag. “Landskabet” hører jo ikke med til den marine biologi. Det lyder som om, han vil lave yderligere oversvømmelser i landskabet, hvilket er en katastrofe både for landbrugsjorden, der ødelægges, og for miljø og grundvand, der forurenes af spildevand.

Hvorfor nævner han ikke spildevandet fra byerne?

SM anførte ganske rigtigt, at mange af problemerne skyldes en ophobning af næringsstoffer gennem mange år, som frigøres, når der er iltsvind om sommeren. Men hvorfor undlod han at sige, at ”næringsstoffer” her betyder fosfor fra hovedsagelig byspildevand, der er udledt gennem tiderne? Og hvorfor redegjorde han ikke for, at netop denne fosfor-forurening er skyld i, at de omdiskuterede kvælstofmodeller fører til straf af landbrugserhvervet gennem yderligere krav til kvælstofudledningen fra dyrkede arealer?

Han undlod også at redegøre for, at når f.eks. Hjarbæk Fjord er fyldt med blågrønalger, skyldes det frigivelse af fosfor fra sedimentet (gammel udledning af kloakvand) resulterende i lav N:P ratio, som specielt favoriserer blågrønalgerne, der forsyner sig med kvælstof fra luften. Dette er påvist af lokale landboforeninger i høringssvar om vandområdeplaner.

Forskellen på en seriøs forsker og en halvpolitisk lobbyist

En seriøs forsker fortæller hele historien, men en halvpolitisk lobbyist sorterer i informationerne.

Når fosfor-forurening fra byspildevand via kvælstofmodellerne fører til kvælstof-restriktioner, får landbrugserhvervet regningen for kommunernes sjuskede spildevands-behandling både i fortiden og nutiden.

Tågen ligger tungt…

Så det er en ren illusion, at forureneren betaler. Dette princip er sat ud af kraft med bl.a. Stiig Markagers kvælstofmodeller.

Konklusion efter Stiig Markagers indlæg: ”Tågen ligger tungt over Limfjordens vande”. 

(Indlægget har også været bragt i avisen Nordjyske).

Scroll to Top