Fosforkort er for upræcist

Det nye fosforkort er alt for generelt, og der skal langt større præcision til, før end det er brugbart, mener faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug

jørgen-evald-jensen-halv-figur-grøn-baggrund-1000-px

Det nye fosforkort, der gælder fra 1. august 2018, er kommet.

Det gælder planåret 2018/2019. Med kortet har Miljø- og Fødevareministeriet taget stilling til, at der er en række søer, hvor der skal reduceres fosfortilførsel. Men kvaliteten af det er ikke god nok ifølge faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.

Risikoarealer ønskes

Kortet tager ikke stilling til, hvorvidt der er en risiko for, at der sker fosforudledning fra landbrugsarealerne i de markerede områder.

”Kortet er slet ikke tilstrækkelig fagligt. Det logiske vil være, at man inddeler landbrugsarealer i risikoarealer for eksempelvis flade vandløbsnære arealer og lavrisikoarealer eller højere beliggende jorde. På risikoarealerne kan man overveje fosfortiltag af forskellig art, herunder skærpede fosforlofter. På de højere liggende jorde bør fosforlofterne være markant højere, fordi der skal langt mere til, før end denne fosfor udledes til vandmiljøet”, forklarer Jørgen Evald Jensen.


I de skraverede områder kommer der til at gælde en fosfornorm på maksimalt 30 kg P pr. ha.

”Landbruget er fuldstændig indforstået med, at der skal være en fosforregulering, men det her ligner N-reglerne om igen. Udvaskningen af fosfor fra landbruget sker hovedsageligt fra brinkerosion og ved forsumpning af landbrugsarealer. I begge tilfælde kommer jorden under vand og medfører fosformobilisering”, forklarer Jørgen Evald Jensen.

Det betyder, at den fosfor, der ligger i jorden, vil blive skyllet ud i vandmiljøet og skade naturen.

Veldrænede jorde begrænser fosfor

Jørgen Evald Jensen fortæller, at der skal gøres langt mere ud af vedligeholdelsen af de danske vandløb.

Det er fordi, veldrænede jorde og velholdte vandløb vil begrænse fosfortilførslen til søer og fjorde fra landbrugsarealer.

Bæredygtigt Landbrug har hele vejen igennem processen, herunder de to høringer for ændringen af husdyrgodkendelsesloven og den efterfølgende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse, gjort opmærksom på, at løsningen ligger i at fokusere på risikoarealer og vandløbsvedligeholdelse.

Intet seriøst svar fra myndighederne

”Vi har i ingen af høringerne fået et seriøst svar fra myndighederne. Myndighederne vil måske hellere lave GIS-kort end at forholde sig til faglige indvendinger?”, spørger chefjurist Nikolaj Schulz.

Han gør også opmærksom på, at fosforudledningen fra de danske marker ikke er den eneste kilde. Over en tredjedel kommer fra byspildevand og overløb fra spilderensningsanlæg. Desuden bidrager statens egne initiativer med vådområder, samt dårlig oprensning i vandløb, til at øge fosfortilførslen fra land.

”Staten ignorerer jo nærmest problemerne med byspildevand, der udgør en stor andel af fosforproblemet. Monstro samme kort gælder for overløb og rensningsanlæg? Næppe”, slutter chefjuristen.

Af Jens Sillesen, jsi@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen