Den hvide gård – hvor Jeppe Bang Jensen tager imod Bæredygtigt Landbrugs udsendte – er oprindelig fra 1800-tallet og tilhører egentlig ‘den gamle’, som Jeppe kalder ham.
Jeppes far, Morten, har været landmand hele sit liv. Men måske bliver det ikke den samme vej, som den nu 34-årige Jeppe vælger at gå. Måske om et par år laver han noget andet end at producere cirka 15.000 grise om året og passe sine marker nær Ullerslev på Fyn. Det talte vi med Jeppe om.
“Jo, det er rigtigt nok. Jeg tænker selvfølgelig meget over vores generationsskifte, om det egentlig vil være det værd.”
Men Jeppe, ville du ikke savne at være landmand?
“Helt klart ville jeg da savne det. Jeg ville savne at stå tidligt op, se til dyrene, arbejde i naturen, og se hvordan det hele vokser og gror. Jeg tror da heller ikke, jeg skal meget langt væk fra landbruget. Måske kunne jeg tage til udlandet og blive driftleder.”
Kan du fortælle, hvad der nærmere ligger bag de overvejelser?
“Jeg synes især, at de politiske vinde gør det svært at planlægge hele ens fremtid og investeringer herhjemme. Der er for lidt fakta i debatten, den baserer sig for meget på følelser. Derfor sidder man som landmand og tænker: Hvad nu hvis vi lægger millioner i stalde i dag, og så om 10 år beslutter de, at det hele skal være økologisk.”
Men at politikere laver politik, det kan vi vel ikke komme uden om?
“Nej, men jeg kunne godt tænke mig, sådan noget som at Venstre og Socialdemokratiet satte sig sammen og lavede en lov, som man kunne regne med. Det er stabiliteten, det handler om. For som landmand skal man ikke bare tænke tre år frem, men også 30 år frem – eller for resten af livet. Der kunne det være godt med en slags grundlov, hvor man kan gå ud fra, at det, som der står her – det holder også i fremtiden.”
Hvad skulle man så sørge for at skrive ind i sådan en lov for fremtiden?
“Ja, for eksempel er det ved at være voldsomt med de kontroller.”
Det er vel grundlæggende fint, at staten ser til, at fødevaresikkerheden er i orden?
“Helt klart skal tingene være i orden. Ingen tvivl om det, og det er helt fair, at det bliver tjekket. Men vi bruger i hvert fald ti timer om ugen bare på arbejdet med kontroller. Og når de begynder at kigge ind i privaten, hvor man bor, og hvad man har stående derinde, så synes jeg godt nok, det er grænseoverskridende. Der står i loven, som den er nu, at det må de godt.”
Hvorfor tror du, at vi som samfund er kommet dertil?
“Det har blandt andet noget at gøre med, at vi er blevet for få landmænd, og folk i dag bor inde i byerne langt fra landbruget. Det gør os politisk uinteressante, og det er vel også det, der ligger bag sådan en COOP-kampagne.”
Du tænker på forsiden med gasmaskerne i COOP-bladet Samvirke – den havde vi jo meget med at gøre hos Bæredygtigt Landbrug…
“Ja, jeg kunne nu godt tænke mig, det var gået videre endnu. At vi havde sagt som landmænd og som organisationer, at nu kommer der bare ikke flere danske fødevarer til COOP længere. Så kunne der gå seks måneder, hvor vi kun sælger til Netto, REMA 1000, og hvad de ellers hedder, og så kunne vi tales ved igen. Altså de må da gerne sælge økologisk, hvis de vil, men det var totalt respektløst at svine os andre til på den måde. Der kunne vi godt være gået til dem noget hårdere.”
Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk
