Dansk Planteværn: VAP-systemet virker

I VAP-rapporten 2017 er der fundet spor af svampemidler i overvågningssystemet. Myndighederne har grebet rettidigt ind, lyder det

marksprøjte-nat-foto-hardi.dk

I forbindelse med præsentationen af VAP-rapporten 2017 med data fra 2014 til 2016 er der på nogle af overvågningsmarkerne fundet spor af nedbrydningsprodukter fra svampemidler, de såkaldte 1,2,4-triazoler.

Men Miljøstyrelsen har allerede sat ind imod det potentielle problem ved at ændre reglerne for brugen af midlerne i Danmark, og derfor er man hos Dansk Planteværn tryg ved situationen, fremgår det af en nyhed fra planteværnsindustriens paraplyorganisation.

Reglerne er forlængst strammet

”Danmark har allerede i 2014 strammet reglerne for brug af de svampemidler, der er omtalt i VAP-rapporten fra 2017, og Miljøstyrelsen er i samarbejde med GEUS og Aarhus Universitet i fuld gang med at teste, om der er problemer med midlerne, efter at restriktionerne er blevet indført, og de første tests har ikke vist, at der er et problem,” siger Helle Græsted Bennedsen, direktør i Dansk Planteværn, som har stor tillid til, at myndighederne har kontrol over situationen. 

”I Dansk Planteværn har vi tiltro til, at myndighederne har grebet rettidigt ind i forhold til reglerne for brugen af midlerne i Danmark, og det er godt at se, at det danske overvågningssystem til sikring af grundvandet virker, så vi er på forkant med udviklingen,” siger Helle Græsted Bennedsen om det danske VAP-system, der af EU-Kommissionen forleden fik følgende blåstempling: 

”Danmark har etableret et overvågningsprogram, der giver signifikante forsikringer om, at deres pesticidgodkendelse sikrer, at brugen af godkendte pesticider ikke fører til forurening af grundvandet”.

Undersøgelse skal klarlægge årsager

Hos Dansk Planteværn henviser man til, at der nu er iværksat et grundigt arbejde for at undersøge, om der eventuelt kan være andre årsager til overskridelserne af grænseværdierne på de to VAP-lokationer. 

”Ifølge Miljøstyrelsen er der behov for mere viden omkring fundene af nedbrydningsproduktet i VAP-rapporten 2017, da baggrundsniveauet på markerne kan stamme, fra før de seneste restriktioner blev indført, ligesom Miljøstyrelsen ikke kan udelukke, at der er andre kilder til fundene.” 

Behov for mere viden

Flere ting gør det ifølge Miljøstyrelsen svært at vurdere forureningen fra svampemidlerne. Blandt andet er der et markant baggrundsniveau af 1,2,4-triazol på flere af testmarkerne, som kan stamme fra den tidligere tilladte anvendelse af midlerne, ligesom andre kilder endnu ikke kan udelukkes. 

Der er således behov for mere viden, og Miljøstyrelsen finder det ikke p.t. muligt at ændre restriktionerne på denne gruppe af svampemidler. 

Miljøstyrelsen har allerede i 2014 strammet reglerne for brug af de relevante svampemidler. Man må ikke længere sprøjte så store doser ud af de midler, der bliver til 1,2,4-triazol, ligesom de ikke længere må bruges i efteråret, hvor en større del af sprøjtede midler og deres nedbrydningsprodukter kan sive ned i jorden.

De første tests viser ingen overskridelser af grænseværdien

Miljøstyrelsen og GEUS er nu sammen med AU i gang med at teste, om der skulle være problemer med brugen af svampemidlerne, efter de nye restriktioner er blevet indført. De første tests efter de nye regler har ikke vist overskridelser af grænseværdien.

Miljøstyrelsen har desuden sat gang i en screening af grundvandet for 1,2,4-triazol i regi af den nationale grundvandsovervågning. Resultaterne ventes i februar 2018 og vil indgå i en samlet vurdering af 1,2,4-triazol.

Ingen umiddelbare restriktioner

Lige nu er Miljøstyrelsen i gang med at teste 150 grundvandsboringer for stoffet, og de resultater vil ministeren se, inden han vil tage stilling til, om der bør komme flere restriktioner på for eksempel landbrugets brug af svampebekæmpelsesmidlerne.

I VAP-rapporten offentliggøres de seneste resultater fra undersøgelserne om udvaskning af pesticider under kontrollerede og moniterede forhold på de såkaldte VAP-marker. Formålet med varslingssystemet er at supplere godkendelsesordningens mere teoretiske udvaskningsforhold med udvaskning under virkelige forhold, således at eventuelle problemstoffer identificeres så hurtigt som muligt. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen