Panikken har tydeligvis ramt Danmarks Naturfredningsforening

DN har klart en politisk interesse i at skabe frygt for en mulig negativ konsekvens for miljøet, som følge af Landbrugspakken. Det sætter fokus på foreningen, og målet er et styrket medlemsgrundlag og et fortsat økonomisk grundlag for at holde liv i foreningen med det misvisende navn

tina-mark-og-penge

Af Peter Bohsen Jensen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

Panikken breder sig tilsyneladende hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) i forbindelse med, at en gruppe af internationale forskere har rettet en tydelig kritik af grundlaget for den førte miljøpolitik i Danmark.

Afstedkommet af en frygt for, at der skulle komme en smule saglighed ind i miljødebatten, har DN bestilt og betalt en rapport, eller måske snarere et regnestykke hvor facit var givet på forhånd.

Skræmmehistorier kan være nyttige

Indirekte udtalt af DN havde man behov for endnu en skræmmehistorie omhandlende Landbrugspakken. Forskeren, der tilsyneladende her lod sig købe, drog konklusionen, at de modelberegninger, der lå til grund for konsekvensen af Landbrugspakken, ikke var validerede. Med andre ord, usikkerheden var ikke i tilstrækkelig grad beregnet.

Dette forhold har man således valgt at tage meget alvorligt. Ganske fornuftigt kan man fristes til at sige, men det ændrer ikke ved det faktum, at der tales udelukkende om baggrunden for modelberegninger, og en modelberegning er og bliver aldrig andet end en teoretisk udgave af virkeligheden.

Fokus på foreningen – knap så meget på mljøet…

I denne sag har DN klart en politisk interesse i at skabe frygt for en mulig negativ konsekvens for miljøet, som følge af Landbrugspakken. Det sætter fokus på foreningen, og målet er et styrket medlemsgrundlag og et fortsat økonomisk grundlag for at holde liv i foreningen med det misvisende navn.

Ligeledes med egennyttig politisk interesse udtaler speltsegmentets favoritter, Auken og Reumert Gjerding, at Landbrugspakkens skal omgående rulles tilbage. For dem er det vigtigt at få fjernet ”pakken”, inden det via faktuelle målinger bevises, at den miljømæssige påståede negative effekt udeblev.

I landbruget ser vi faktisk frem til målinger!

Påstanden om, at landbruget samvittighedsløst lader stå til kan jeg afvise. Vi ser frem til, at målinger i vandmiljøet bliver foretaget utallige steder, med stor hyppighed, over lang tid, således der kan opnås et validt resultat. Dette valide resultat, renset for teoretiske modeller, usikkerhedsfaktorer og mest af alt POLITIK ser vi gerne bliver grundlaget for den fremtidige regulering, af landbrugets anvendelse af næringsstoffer.   

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen