Landbrugs-journalister grillede Cavling-modtager

Lars Nørgaard Pedersen fra Berlingskes gravergruppe måtte svare på mange kritiske spørgsmål, da han torsdag aften mødte medlemmer af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister

debatmoede

Han har muligvis en høj status i det ”grønne” segment.

Men Lars Nørgaard Pedersen – graverjournalist fra Berlingske og modtager af journalisternes hæderspris Cavlingprisen – blev ikke ligefrem modtaget som nogen helt, da han torsdag aften debatterede med godt og vel 30 engagerede pressefolk i Landbrug & Fødevarers fornemme domicil på Axeltorv i København. Her havde foreningerne Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister og Verdens Rigeste Landmænd sat ”stjerne-journalisten” stævne i selskab med klimaforsker Jørgen E. Olesen og mediejurist Vibeke Borberg.

Bevidst ordvalg?

”Hvorfor skrev I om, at danske landmænd nu leder mere kvælstof ud i naturen – i stedet for rettelig at formulere det sådan, at de gøder planterne? Er det et bevidst ordvalg?”, spurgte Frederik Thalbitzer, journalist på Landbrugsavisen og formand for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister eksempelvis.

Jørgen Lund Christiansen ville vide, hvorfor gravergruppen hos Berlingske kun har ønsket at gå efter Eva Kjer Hansen og Landbrugspakken og ikke har villet grave andre kritiske landbrugs-historier frem:

”Hvad med at skrive om de tidligere røde regeringer, der gentagne gange har givet misvisende oplysninger til EU om den danske miljøtilstand?”, lød det fra den respekterede Skanderborg-journalist.

Til fordel for både landbrug og miljø

En tredje spørger var ked af Berlingskes konstant landbrugs-negative vinkling:

”Selv når landbruget gødsker mindre, end man har fået lov til, er det også et problem”, som det blev formuleret.

”Landbrugspakken er til fordel for både landbruget og miljøet – hvorfor fremgår det ikke af jeres journalistik?”, lød det ligeledes i mødelokalet.

Prøv at høre begge parter næste gang

Tænketanken Frejs stifter Marie-Louise Thøgersen havde også lugtet lunten og læst sig til, hvad Berlingskes graver-journalister åbenlyst synes om moderne landbrug:

”Jeres historier var mildest talt skarpt vinklede. Måske man næste gang skulle høre begge parter og ikke kun Danmarks Naturfredningsforening – og så lade læserne selv tage stilling”, mente Frejs stifter.

Journalist: Tallene var ikke retvisende

Lars Nørgaard Pedersen svarede ikke altid på, hvad han blev spurgt om. Det lykkedes ham dog at understrege, at regeringens kvælstof-regnskab havde haft til formål at give politikerne i Folketinget det indtryk, at et større forbrug af gødning ville påvirke miljøet positivt – hvilket ifølge Cavling-vinderen var det stik modsatte af virkeligheden. Det resulterede i Berlingske-overskrifter som ”Topforskere advarer om forkerte tal bag landbrugspakke”, senere ”Ny kritik af ministers regnemetoder” og endeligt ”Konservativ mistillid til Eva Kjer”.

”Det er muligt, at der var tale om et ubetydeligt lille skvulp rent miljømæssigt. Men dén landbrugspakke var ikke gået igennem Folketinget og var heller ikke blevet godkendt af EU-kommissionen, hvis man havde regnet retvisende. Det er vigtigt, at lovgiverne får retvisende oplysninger, og det her har handlet om dén proces. Men jeg medgiver, at den efterfølgende debat er gået mere på det underliggende tema: Sammenhængen mellem at passe på vores miljø og det at give landbruget gode produktionsvilkår”, sagde Lars Nørgaard Pedersen.

”Eva Kjer dummede sig i hvert fald, og hun blev heller ikke klædt godt nok på af sine embedsmænd i forhold til baseline-beregningerne. En god rådgiver havde rådet hende til at være mere medgørlig overfor Rasmus Jarlov, da han forgæves blev ved med at spørge ind til, om ministeren ikke kunne give sig bare en lille smule”, forklarede Berlingske-journalisten.

Mediejurist Vibeke Borberg fra Danmarks Medie- og journalisthøjskole kommenterede herefter på bl.a. den nye offentlighedslov og andre forhindringer i offentlighedens og journalisternes forsøg på at få adgang til vigtig information. Hun fortalte, at journalister eksempelvis har haft svært ved at få aktindsigt i forskernes emails i forbindelse med den kritiske dækning af Landbrugspakkens tilblivelse.

Forsker: Ikke nok til at koste en minister livet

Torsdagens debatmøde havde fået titlen ”Var Gyllegate en Cavling værd?”. Spurgte man forsamlingen i mødelokalet på Axelborgs 8. sal, havde svaret på dét spørgsmål formentlig været et nej.

Også Jørgen E. Olesen kritiserede dækningen i Berlingske:

”Alene det at bruge ordet Gyllegate resulterer jo i en manglende konstruktiv debat og tegner ikke alt for godt med hensyn til at få en forstående dialog omkring sagen”, mente klimaforskeren.

Jørgen E. Olesen gentog desuden den påstand, som han også har fremsat i landbrugspressen: At miljøkonsekvenserne som følge af Landbrugspakken var ganske ubetydelige i det store regnskab:

”Substansen i sagen var simpelthen ikke på et niveau, hvor det burde have kostet nogen minister livet. Heller ikke i forhold til, hvad nogen blev forholdt af oplysninger, var det noget særligt. Men der gik politisk flik-flak i den”, som forskeren formulerede det på torsdagens debatmøde.

“I ville bare have folk til at købe flere aviser!”

Jørgen E. Olesen var i øvrigt på linje med de fremmødte journalister i kritikken af Berlingskes vendinger om den påståede øgede ”udledning” fra landbruget:

”Det er ikke givet, at der kommer mere kvælstof ud i naturen – men det er det, I skriver. I har trukket den lidt dér – i forsøget på at få folk til at købe flere aviser”, sagde forskeren henvendt til Lars Nørgaard Pedersen.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen