Verdens førende ukrudtsmiddel glyphosat fik mandag forlænget sin tilladelse med yderligere fem år, især på grund af tysk støtte. Der var tale om en EU-afgørelse på små marginaler og efter komplicerede regler for flertal.
Da en fornyet godkendelse af glyphosat skal gå igennem, var det ikke nok med et flertal af EU’s medlemslande, ligesom vi kender de simple flertal i afgørelser fra byråd og folketing. Forlængelsen af glyphosat krævede et dobbelt flertal på 16 medlemsstater, der repræsenterer 65 procent af EU-borgerne.
Snævert over de krævede 65 procent
Det sidste krav er i sagens natur svært at indfri uden EU’s største land. Det gjorde det afgørende for glyphosat-vennerne at få Tyskland med, og med tysk hjælp lykkedes det i sidste øjeblik at komme snævert over 65 procent.
Og dermed var der brudt et dødvande, der havde varet længe. Ellers havde der fortsat været en fastlåst situation, hvor flertallet for at forlænge glyphosat var for lille, samtidig med at der omvendt ikke var noget flertal for at forbyde stoffet. I sådan en situation var forslaget endt til afgørelse hos EU-Kommissionen selv.
Imidlertid var det ikke en afgørelse, som Kommissionen gerne ville stå for. Glyphosat har – uden dokumentation – været mistænkt for sundhedsmæssige problemer især siden 2015. En mistanke, som EU’s egne undersøgelser senere er gået i rette med, men uden at fjerne en vis tvivl i de europæiske befolkninger. Politisk set ville det se bedst ud at have medlemslandene selv til at afgøre dette følsomme spørgsmål.
Spillet mellem konservative og grønne
Derfor var det ikke helt uventet, at Tyskland var blandt flere lande, der tidligere forholdt sig neutrale, men nu tog stilling i sidste fase. Nogle havde dog også frygtet det modsatte udfald: At Tyskland skulle “træde i karakter” som nej-siger og hjælpe Frankrig med at sænke glyphosat fuldstændig.
Den bekymring var især opstået på baggrund af de aktuelle forhandlinger i tysk politik. De konservative og de grønne har gennem efteråret diskuteret, om de kunne deltage sammen i en kommende regering. Her kunne Merkel have tilbudt et nådesstød til glyphosat som led i forhandlingerne. Sådan skulle det imidlertid slet ikke gå. Hendes nuværende landbrugsminister slog et slag for glyphosat, hvor miljøministeren ellers gerne ville være fri. Dermed sikrede Tyskland også sejren for landbruget.
Fem år er ikke lang tid…
En enkelt mindre ting kunne glyphosatens fjender dog se noget positivt i: Fem år er ikke så lang tid endda. Den danske regering og mange andre regeringer havde også gerne set en forlængelse på mindst 10 år. De positive lande så alligevel et perspektiv i ikke at bede om mere, sådan at man ikke skræmte skeptikerne.
Således er det også vedkommende allerede nu at se fremad mod den næste afstemning, der foregår senest i 2022. På det tidspunkt kan det tænkes, at de positivt indstillede briter har forladt EU. Det vil betyde, at andre skal skifte side, for at regnskabet med de to flertalsformer går op.
Måske soloforbud i Frankrig
De EU-lande, som var imod forslaget i denne omgang, var Belgien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta og Østrig. Derudover en enlig blank stemme fra Portugal. Det forlød mandag, at nederlaget på ingen måde har fået franskmændene til at opgive kampen mod glyphosat, og at præsidenten sågar kunne tænke sig et forbud på det nationale plan.
Af Morten Okkels, mok@baeredygtigtlandbrug.dk
