Bonde-borgmestre på bunden opgave

Nu må vandløbs-problemerne blive italesat fra øverste sted, lyder det fra chefredaktør – efter at en hel del politikere med landbrugsbaggrund er strøget til tops ved kommunalvalget

byskilt

Af Jacob Lund-Larsen, chefredaktør for Effektivt Landbrug

Måske er det kulturen og traditionerne for at engagere sig i foreningslivet, der har gjort, at mennesker med dybe rødder i dansk landbrug kan iføre sig borgmesterkæderne i mere end hver tiende kommune.

Måske er det bare tilfældigt.

Måske er det, fordi de pågældende er knalddygtige politikere, og måske har det slet intet med deres landbrugsrelationer at gøre, at de nu er valgt og røget helt til tops. Måske er det en kombination af lidt af hvert.

Forvaltningsmæssige skæverter skal synliggøres

Man skal dog passe på med at tro, at blot fordi der sidder en bonde for bordenden i kommunen, så går det hele landbrugets vej. Det er der for det første ingen historik, som viser, er tilfældet. For det andet vil det ikke være fair. Borgmestrene er jo det demokratiske slutprodukt af det valg, som kommunernes vælgere har truffet. Og det skal naturligvis afspejle sig i den politiske ledelse rundt om i kongeriget.

Når det er sagt, påhviler det ikke mindst borgmestrene med landbrugsrødder at synliggøre de forvaltningsmæssige skæverter, der opleves rundt omkring i kommunerne. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at alle ser tingene som skæverter. Men blot som eksempel er kommunalbestyrelserne med borgmestrene ved bordenderne jo vandløbsmyndighed her til lands. Og i de kommuner, hvor der er en mand med rødder i landbruget for bordenden, kender man kun alt for godt de udfordringer, der er omkring afvandingsevnerne i vandløbene – eller manglen på samme.

Sæt vandløbene på dagsordenen i Kommunernes Landsforening

I de pågældende kommuner må man derfor forvente, at vandløbsproblemerne bliver italesat fra øverste sted. Og måske også at der tages effektivt hånd om vandløbene i praksis. Men de bonde-borgmestre, der reelt har detaljeret viden om, hvorledes vandløbsproblemerne tårner sig op rundt om i landet, har også en kæmpe opgave i at få disse udfordringer sat på dagsordenen i KL-regi. Altså i kommunernes landsdækkende interesseorganisation, hvor borgmesterkolleger med et helt andet syn på landets vandløb naturligt nok rider deres egne kæpheste på miljø- og vandløbsfronten.

Ifølge foreningen Danske Vandløb skal vi forvente, at mange af vore vandløb i fremtiden skal føre dobbelt så meget vand i år 2050-2100 i forhold til år 1961-1990. Og som man kunne læse i Effektivt Landbrug forleden, venter meteorologerne en fremtid med færre stille regnvejrsdage, men flere dage med skybrud. Altså endnu et bud på, at vi kommer til at se en udvikling, der sætter Danmarks vandløb under et massivt pres. Og hvor der er brug for, at disse udfordringer tages alvorligt i de fora, der har beslutningskraft. Altså hos vandløbsmyndighederne – der er kommunalbestyrelserne. 

Rigeligt at tage fat på

Alt dette er selvsagt ingen nem opgave for bonde-borgmestrene at håndtere. Dels er der partier, som langt hellere ser en forsumpning af landskabet end en effektiv afvanding. Dels er der enorm forskel på, hvorledes embedsværket i kommunerne håndterer deres forpligtelser på området. Og hvorledes de fortolker reglerne.

Der er således alene på dette område nok at tage fat i for bonde-borgmestrene. Set med landmandsøjne er der dog grund til at glædes over, at der trods alt i mere end hver tiende kommune sidder borgmestre, der har erfaringer og viden på dette for landbrugserhvervet så vitale område.

(Indlægget har også været bragt som leder i Effektivt Landbrug).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen