”Al dansk landbrugsproduktion er bæredygtig!”

Hvis vi ikke dyrkede jorden, ville alting stå værre til, påpeger den sjællandske landmand Peter Hansen, som er ”case” for et større universitetsprojekt

peter-4

”Den indsats, vi gør, er jo meget mindre end det, vi får tilbage”.

Sådan lyder det fra den sjællandske landmand Peter Hansen, som mener, at hele gødnings-debatten kunne lægges i graven, hvis folk gad interessere sig for in- og output.

Vigtig energi-indlejring i markerne

”I princippet findes der ingen landbrugsproduktion overhovedet herhjemme, der ikke er bæredygtig. Konventionel eller økologisk. Det er derfor, vi har kunnet få mad på bordet i så mange tusind år. Det kunne være sjovt at få lavet et regnskab, der viser, hvad man egentlig får tilbage for alt det, man gør som landmand. Hvis nogen gad at regne på det, kunne man tilbagevise en masse udokumenterede påstande”, påpeger han.

”Hvis man helt lod være med at dyrke jorden, ville alting stå værre til. Også hvad det miljø- og klimamæssige angår – bl.a. fordi der jo bindes CO2 i jorden. Sådan noget som balancen i energien ville være helt slem. Det er også derfor, jeg synes, at al den kunstgødning, vi har til rådighed, skal bruges. Ellers er der simpelthen ikke en optimal energi-indlejring i markerne”, tilføjer Peter Hansen.

Landmanden skal gøre projektmagerne klogere

Den 53-årige landmand bortforpagter 140 hektar jord – hvor der dyrkes hvede, byg og raps – i området mellem Hvedstrup og Herringløse lidt udenfor Roskilde. Han har knap 600 søer og producerer årligt omkring 18.000 30 kilos grise.

Peter Hansen er blevet en central ”case” i et vigtigt universitets-projekt om bæredygtighed set fra landmandens synsvinkel. De tre kandidatstuderende David Meyrowitsch, Martin Buchard og Steffen Rasmussen fra Roskilde Universitets Centers Institut for Mennesker & Teknologi skriver således på projektet, der skal munde ud i et såkaldt netværkskort. Kortet skal gøre det lettere for eksempelvis politikere og konsulenter at tage beslutninger på et højere vidensgrundlag.

De studerende vil ikke bare sidde på kontoret og finde på gode idéer men vil ud i virkeligheden til den danske landmand, da det er hans erhverv, det handler om – og derfor er Peter Hansen udvalgt som en af de landmænd, der skal give sit besyv med og gøre projektmagerne klogere på de faktuelle forhold på netop hans bedrift.

Debatten skal påvirkes i den rigtige retning

Landmanden voksede op på nabogården og overtog bedriften tilbage i 1996. Han synes godt om, at universitetsprojektet bl.a. har til formål at fjerne myten om, at landmanden er naturens fjende – og at de studerende eksempelvis gerne vil være med til at genskabe sammenhængen og forståelsen mellem land og by. Derfor har de tre unge mennesker også for længst været ude og besøge Peter Hansen samt resten af familien – hustruen Tina samt døtrene Johanna, Benedikte og Elisabeth plus naturligvis hunden Markus – for at følge svinebondens arbejde og i forbindelse med disse feltstudier i virkelighedens verden interviewe ham om hans holdninger til bæredygtighed.

”Alt, hvad vi kan gøre for at påvirke debatten i den rigtige retning, skal gøres. Så naturligvis har jeg taget godt imod de studerende her på bedriften. Så må vi se, hvad der kommer ud af det”, lyder det fra Peter Hansen.

Og hvis han lyder lidt skeptisk, skyldes det ikke på nogen måde mistro til de tre førnævnte studerende. Men Peter Hansen har ligesom mange øvrige landmænd gang på gang oplevet storstilede projekter, der som udgangspunkt har en fornuftig vinkel på debatten – uden at det efterfølgende har påvirket politikernes eller folkeopinionens holdning til dansk landbrug. Ifølge den sjællandske landmand har rigtig mange landmænd tit så svært ved at forstå politikerne og deres ageren. Han mener i det hele taget, at den åbenlyse politisering af dansk landbrug påvirker den daglige arbejdsglæde negativt.

Derfor blev han medlem af BL

Det var derfor, Peter Hansen i sin tid meldte sig ind i Bæredygtigt Landbrug. Tre år forinden havde han meldt sig ud af Landbrug & Fødevarer på grund af Axelborg-mastodontens passivitet i forhold til angrebene på det gamle, hæderkronede erhverv.

”Jeg savnede lidt de franske tilstande, hvor bønderne markerede sig noget mere. Bæredygtigt Landbrug er nok mere udtryk for et slags dansk kompromis – men på disse breddegrader er foreningen da i hvert fald en protestorganisation, der i øvrigt også har vækket L&F noget”, mener Peter Hansen.

”BL var ligesom dén organisation, der tog låget af gryden og gik i flæsket på det hele. For mig handlede det egentlig ikke så meget om, hvor uretfærdigt landbruget blev behandlet – men om, hvordan erhvervet lod sig selv behandle”, forklarer han.

Peter Hansen er i øvrigt ikke det eneste BL-islæt, der kommer til orde i RUC-projektet kaldet ”Langsigtet landbrug”. Bæredygtigt Landbrug som forening skal – på linje med videnskabsfolk og de såkaldt grønne organisationer – ligeledes give sit besyv med i forbindelse med bæredygtigheds-”efterforskningen”.

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen