Man gjorde et erhverv fortræd

I årtier er danske landbrugsfamilier blevet reguleret i anvendelse af kvælstof ud fra et paradigme om, at kvælstof er skyld i iltsvind, fiskedød og dårligt vandmiljø. Den internationale evaluering frikender landbrugets kvælstof som den store synder

sort-gård-hjemmeside

Af Vagn Lundsteen, tidligere direktør i Bæredygtigt Landbrug

Gennem 30 år har danske landbrugsfamilier været dømt uden rettergang.

Ingen beviser, ingen dokumentation, ingen økonomiske konsekvensberegninger.

Det har et panel af udenlandske eksperter antydet, efter at de har evalueret den forskning og de modeller, som vi i Danmark bruger til at regulere danske landbrugsfamilier med.

Reguleringen har før været underkendt

Allerede i 1989 blev den danske særregulering på landbrugsmiljøområdet underkendt af en gruppe internationale eksperter. Nu har et internationalt panel af udenlandske eksperter fulgt op på kritikken, 28 år senere. Konklusionerne er delvist sammenfaldende med den første evaluering. Nu må politikerne handle.

Alle har en holdning til landbruget, der fylder meget i Danmark, hvor ca. 60 procent af arealet er landbrugsland.

Det giver spændinger, der er præget af følelser frem for viden. Derfor bad Folketinget, i forbindelse med vedtagelsen af Landbrugspakken for snart tre år siden, et panel af internationale forskere fra Holland, Norge, Tyskland, Sverige og Finland om at evaluere de modeller, der hidtil har ligget til grund for de særlige reguleringer af kvælstof fra landbruget.

Data bruges ikke hensigtsmæssigt

Overordnet roses Danmark for at have en stor mængde data. Til gengæld mener panelet ikke, at denne store mængde data bruges hensigtsmæssigt.

Kritikpunkterne omhandler blandt andet: Danske vandmiljøforskere undlader at udgive deres teorier og konklusioner i internationale anerkendte tidsskrifter. Derved garderer de sig mod kritik fra udenlandske forskere.

Men det afholder ikke selvsamme danske forskere fra at opdrage politikerne i, at dette er ”den endelige sandhed, som alle er enige om”. Senest set under kritikken af Landbrugspakken, der kostede en minister sit politiske liv.

Problemet er, at det ikke er sandheden.

End ikke tilnærmelsesvis.

Forskerne har i samarbejde med embedsmænd i ministerierne, med samme politiske tilhørssted, udarbejdet konklusioner, uden en egentlig dialog med landbrugserhvervet. ”Vi alene vide”. Det er i strid med god praksis, hvor alle parter skal inddrages. Manglende inddragelse af erhvervet kritiseres af panelet.

Forsvindende lille effekt

Ålegræs er ensidigt blevet brugt som indikator for godt vandmiljø i Danmark.

Der har været en sammenkædning mellem mængden af ålegræs og anvendelse af kvælstof, trods det at nitrat fra landbruget har en forsvindende lille effekt på udbredelsen af ålegræs.

Andre lande bruger Klorofyl a, som indikator for godt vandmiljø. Men den er åbenbart alt for målbar og konkret, så den passer ikke ind i de danske forskeres teorier.

Danmark er et land med mange fjorde og et meget stort kystareal. Østdanmark påvirkes stærkt af det saltfattige vand fra Østersøen, hvorimod Limfjorden og de vestlige fjorde snarere påvirkes af det saltrige vand fra Nordsøen.

Dette til trods har politikerne reguleret hele det danske landbrugsareal ens uden hensyn til lokale forhold.

Ensidig fokus på kvælstof

Panelet kritiserer også den ensidige fokus på kvælstof (N), især fra landbruget på bekostning af fosfor (P) og forholdet mellem N og P. Dette på trods af de mange millioner tons urenset spildevand, der direkte eller indirekte via overløb udledes til vore fjorde. Disse mængder er stigende, forstærket af klimaændringerne. Panelet anbefaler at fokusere mere på fosfor og mindre på kvælstof, især fra landbruget.

Professor Stiig Markager, som er en af de største kritikere af landbrugets kvælstofbrug, har pludselig ændret holdning til det danske vandmiljø. Nu er det pludseligt blevet meget bedre.

Det har ellers ikke skortet på apokalyptiske forudsigelser omkring det danske vandmiljø. Anes en ”redden sig selv”-aktion fra den medieglade professor? Iltsvind forekommer jævnligt i de danske fjorde sommer/efterår. Det er den periode, hvor tab af kvælstof er mindst fra landbruget. Der er ”underskud” af N og overskud af P om sommeren.

Panelet vurderer derfor, at kvælstof ikke har den store påvirkning i forhold til iltsvind. Danske forskere lægger den kvælstof, som udvaskes om vinteren, ind i den samlede mængde, til trods for at efterår/vinterbidrag ingen betydning har for tilstanden om sommeren.

Da fjordene gemmer på 100 års næringsstoftilførsler, vil det ikke være muligt, selv med kvælstof nul-bidrag i mange år frem, at opnå god økologisk tilstand mange steder. Her anbefaler panelet helt at fjerne fokus fra kvælstof.

Danske forskere ignorerer denne sammenhæng, men fortsætter med at kræve begrænsninger i landbrugsdyrkningen.

Årtiers forkert regulering

I årtier er danske landbrugsfamilier blevet reguleret i anvendelse af kvælstof ud fra et paradigme om, at kvælstof er skyld i iltsvind, fiskedød og dårligt vandmiljø. Den internationale evaluering frikender landbrugets kvælstof som den store synder, hvilket styrkes af, at ingen steder er vandmiljøet blevet bedre, kun på grund af reduktioner i landbrugets brug af kvælstof.

De tre vandmiljøplaner, fulgt op af diverse yderligere restriktioner i landbrugsdriften, har kostet danske landbrugsfamilier mere end hundrede milliarder kroner og det danske samfund cirka det dobbelte. Uden effekt på andet end økonomien. Men danske landbrugsfamilier er besindige mennesker.

Dengang jeg blev kaldt “ekstrem” af Ida Auken…

Spørgsmålet er, om det var gået helt så stille af i et andet land, længere sydpå? Da jeg var direktør i Bæredygtigt Landbrug, påtalte jeg ovenstående forhold over for politikere og ministre.

Dengang blev jeg kaldt ”ekstrem” af miljøminister Ida Auken. Eftertiden har vist, at ”den, der har ret, får ret”.

(Indlægget har også været bragt i bl.a. aviserne i medieselskabet Sjællandske. Vagn Lundsteen er direktør for AgroBalance  – et dyrkningssystem for  ”progressive planteavlere, der ønsker at dyrke jorden efter ligevægtsprincippet og godt landmandskab ifølge EU’s nitratdirektiv”).

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen