Klimaregnskabet under revision: Stor klimagevinst i forbedret gødskning

Hidtil er landbrugets klimamæssige betydning blevet mangelfuldt bedømt alene på udledningen af klimagas. Derimod er planteproduktionens helt unikke evne til at fjerne CO2 fra atmosfæren og binde det i jordbundens kulstofpulje ikke blevet taget med i betragtning

poul-500

Af cand. agro. Poul Vejby-Sørensen, Bæredygtigt Landbrug

Dette skæve regnskab bliver der nu rettet op på:

EU har netop lavet en aftale om, at den målsatte reduktion af CO2-emmisionen frem mod 2030 kan ske med indregning af kulstofoptag i jord og skove samt overførsel af ubrugte CO2-kvoter.

Hermed bliver CO2-regnskabet et mere korrekt regnskab, der illustrerer landbrugserhvervets reelle CO2-balance.  

Samtidig bliver det tydeliggjort, hvor vigtigt det er at gødske korrekt og tilstrækkeligt – især med kvælstof. Gennem to årtier har tilførslen af kvælstof været reduceret gennem politiske indgreb baseret på de såkaldte kvælstofmodeller, som nu står over for en betydelig justering efter mange års massiv kritik – senest i forbindelse med den netop gennemførte internationale evaluering.

Sammenhæng mellem kvælstof og kulstof

Danmark har imidlertid gode muligheder for at gøre en ekstra indsats for klimaet gennem en forbedring af CO2-regnskabet.

Langvarige analyser viser, at der i Sydsverige under forhold, der matcher danske forhold, kan bindes op til 1,7 kg kulstof (C) for hvert kg kvælstof (N), der tilføres i form af kunstgødning.

Som tommelfingerregel regnes med, at der bindes 1 kg C pr. kg tilført N i kunstgødning. Det gælder både for typiske landbrug med husdyrbesætninger og typiske landbrug uden husdyr, idet arealerne enten tilføres husdyrgødning eller planterester.

Forholdet mellem kvælstof tilført i mineralgødning og gennemsnitlig årlig kulstofakkumulering sat i forhold til et kontrolsædskifte uden husdyrgødning og braklægning. Søjlerne angiver standardafvigelsen. I gennemsnit af forsøgsstederne og over en periode på 40-50 år blev der akkumuleret ca. 1 kg C (kulstof) for hvert kg N (kvælstof) tilført som mineralgødning.

Kvælstofnormerne har kostet 6 – 7 mio. tons CO2 på klimaregnskabet

I årene 1990–98 (lige inden kvælstofnormerne) faldt forbruget af kunstgødning med hele 40 kg N pr. ha. Dette fald skyldtes stigende udnyttelsesgrad af husdyrgødning som følge af skærpede – og i øvrigt helt fornuftige – regler for husdyrgødningens håndtering (bedre opbevaring, forårsudbringning og nedfældning).

Faldet i forbruget af kunstgødning viser i øvrigt, at landbruget handler både rationelt og ansvarligt i forhold til de dyrkningsmæssige behov. Men faldet viser også, hvor stor betydning den forbedrede håndtering af husdyrgødningen havde.

Disse positive elementer forhindrede dog ikke politikerne i at indføre kvælstofnormer omkring 1998, hvorved de tvang kvælstofforbruget til fortsat fald, selv om der reelt var behov en stigning på grund af potentiale for stigende udbytter.

Det vurderes, at forbruget af kunstgødning ville være steget med ca. 1,5 kg N pr. ha. pr. år efter 1998, hvis ikke kvælstofnormerne havde forhindret det. En sådan kvælstoftilførsel ville have genereret stigende udbytter og højere proteinindhold samt sikret bedre vinterafgrøder.

Gennem fagligt korrekt kvælstofanvendelse i stedet for normerne kunne landbruget endvidere have forbedret det danske CO2-regnskab med mindst 6-7 mio. tons CO2 i perioden.

Landbruget kan binde ekstra 1-1,5 mio. tons CO2 om året

Et vigtigt redskab til at klare CO2-målene er altså at gødske efter planternes behov, så CO2 kan hentes tilbage fra atmosfæren og lagres i jordens kulstofpulje. Jo højere udbytte, desto større CO2-binding.

Ved at tilpasse gødskningen til planternes næringsbehov i stedet for politiske vurderinger, kan der rettes op på klimaregnskabet med 1 – 1,5 mio. tons CO2 pr. år.

Danmark gør klogt i at bygge det kommende klima-bogholderi på naturlovene – herunder respektere det tætte parløb mellem kvælstof og kulstof, når det gælder opbygning af kulstofpuljen i jorden.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen