“Ingen landmænd skal stilles overfor reduktionskrav, der ikke er fuldt ud velbegrundede”

Flere hundrede landmænd hørte tirsdag eftermiddag miljø- og fødevareministeren tale på Agerskov Kro - hvor også BL's kritiske formand blandede sig i debatten

agerskov-1

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens varslede retningsskifte i vandplanlægningen nyder stor opbakning i dansk landbrug.

Til gengæld er der ikke ligefrem enighed om, hvorvidt braklægnings-faren truer landmændene som følge af vandområdeplanerne. Om der er åbenhed nok vedrørende indberetninger til EU. Og om pesticid-afgifter har en regulerende effekt.

Sådan kan man konkludere efter Agerskovgruppens møde tirsdag eftermiddag. Her mødte Esben Lunde Larsen flere hundrede landmænd – og forsikrede dem om, at den internationale forskergruppes evaluering af de danske kvælstofmodeller vil medføre et retningsskifte i vandplanlægningen herhjemme.

“Der er behov for en mere differentieret tilgang til, hvordan man opnår god tilstand i de danske kystvande og fjorde”, lød det fra miljø- og fødevareministeren på Agerskov Kro.

“For mig og regeringen er det essentielt, at ingen landmænd skal stilles overfor reduktionskrav, der ikke er fuldt ud velbegrundede. Det er udgangspunktet for det kommende arbejde, hvor det bl.a. handler om at gå i dybden med de enkelte vandområders særlige udfordringer”, tilføjede Esben Lunde Larsen.

Minister om braklægnings-trussel: En skrivebordsøvelse

Ministeren berørte efterfølgende den kritik, som især Bæredygtigt Landbrug har rettet mod vandområdeplanerne – der bl.a. lægger op til at braklægge en tredjedel af landbrugsområderne.

“Der er ikke lagt nogle som helst kriterier fast. Det er en skrivebords-øvelse på ikke fastlagte parametre, der ikke bør forstyrre den nødvendige debat. Og uanset hvad IFRO-rapporten siger om Norsminde Fjord, og uanset hvad SEGES konkluderer om Limfjorden, så kommer der ikke til at ske braklægning på dét niveau under denne regering eller på min vagt”, sagde Esben Lunde Larsen.

Intet ønske om at holde noget hemmeligt

Ministeren berørte også en anden BL-mærkesag, nemlig de åbenlyst misvisende indberetninger om nitratindholdet i dansk grundvand til EU. Det skete på baggrund af et spørgsmål fra Bent Hjort Knudsen, som mener, at de danske indberetninger om grundvandet til EU hænger meget dårligt sammen med den virkelighed, vi oplever i Danmark. Esben Lunde Larsen holder dog fast i, at COWI-rapporten – der havde til opgave at granske indberetningerne – vitterligt er uafhængig:

“Og hvorfor skulle jeg have et ønske om at holde noget hemmeligt? Der er fuld åbenhed om alle data. Ingen data er skjulte. Jeg er helt enig i, at der skal reguleres efter virkeligheden”, sagde han.

BL-formand forlanger retfærdig behandling

Dét fik Flemming Fuglede Jørgensen på banen. BL-formanden forstår ikke, hvordan der kan tales om fuld åbenhed, når der kræves besværlige og tidskrævende aktindsigter for at få indblik i, hvordan indberetningerne – og den “uvildige” rapport om indberetningerne – er blevet til.

“Derfor er det ikke noget særligt respektfuldt svar, du har givet Bent Hjort Knudsen. I øvrigt har selv Kammeradvokaten afvist COWI-rapporten, fordi den ikke er uvildig”, sagde Flemming Fuglede Jørgensen.

Og hvad braklægningen angår: Allerede for halvandet år siden advarede vi dig om, at 30 % af den danske jord skulle braklægges, hvis disse planer føres ud i livet. Der var ingen reaktion. Nu hører vi så, at det ikke sker i din tid. Men så er det jo bare en anden, der har aben. Som et ansvarligt erhverv må vi forlange at få en retfærdig behandling”, tilføjede BL’s formand – til stor applaus fra forsamlingen i krostuen.

Dét fik Esben Lunde Larsen til at gentage sit synspunkt om, at der naturligvis bør reguleres efter virkeligheden:

“Der er ikke truffet én eneste beslutning om at braklægge jord”, understregede miljø- og fødevareministeren.

Vagn Lundsteen: Stop fokus på nitrat

Den tidligere BL-direktør Vagn Lundsteen fik ligeledes ordet. Han gjorde ministeren opmærksom på, at et internationalt forskerhold allerede i 1989 var kommet med en tilsvarende kritik af den danske miljøregulering af landbruget. Nu er det gentaget 28 år senere.

“Stop nu med al den fokus på nitrat fra landbruget. Det har stort set ingen betydning for vores vandmiljø”, lød det gode råd fra Vagn Lundsteen.

Ugilt: Har embedsværket ministerens opbakning?

Erik Ugilt Hansen henviste til embedsmænds og forskeres gentagne bedrageri overfor politikere og befolkning:

“Reguleringen af dansk landbrug bygger på et manipulerende og urigtigt grundlag. Har dette pilrådne system stadig ministerens opbakning?”, spurgte Erik Ugilt Hansen.

Esben Lunde Larsen svarede, at man jo netop har bedt om en international evaluering – der nu fører et nødvendigt retningsskifte med sig.

“Men det betyder ikke, at alting er pilråddent”, sagde ministeren.

Tak for landbrugs- og fødevarepakken

Fra en enkelt spørger var der også ros til den fremmødte minister. Aksel Hansen takkede således for den landbrugs- og fødevarepakke, der har givet en god høst – på Aksel Hansens bedrift den bedste siden årtusindskiftet.

“Vores afgrøder har sultet i alt for mange år. Det er en fornøjelse at være landmand i sådan en vækstsæson”, som Aksel Hansen formulerede det.

Agerskovmødet havde også deltagelse af seniorkonsulent Marie van Maarschalkerweerd fra Landbrug & Fødevarer, der redegjorde for kampagnen “De Syv Synder”. Derudover fortalte Hans Damgaard – formand for Kolding Herreds Landboforening – hvordan økonomiske forhold og miljøreguleringen har påvirket hans ejendom, og hvordan hans forretning påvirkes fremadrettet.

Megadyre løsninger uden miljøeffekt

Endelig berettede BL’s faglige direktør Jørgen Evald Jensen om konsekvenserne af den målrettede regulering i 2019-2021. De kollektive indsatser vil ifølge Evald kræve, at der skal laves bl.a. 10.500 hektar vådområder og 3.350 hektar minivådområder samt plantes 7.300 hektar skov – hvilket altsammen er vældigt urealistisk.

“Nogle områder bliver rigtig hårdt ramt, bl.a. oplandet til Limfjorden”, forklarede Jørgen Evald Jensen.

Den faglige direktør gjorde opmærksom på, at man eksempelvis ikke har forholdt sig til forskellen mellem sommer- og vinterudledning. At fosfor slet ikke er indregnet i modellerne. Og at man risikerer megadyre løsninger, der ingen miljøeffekt har.

“Husk, at kvælstof fra dansk landbrug er som en dråbe i havet”, sagde Jørgen Evald Jensen med henvisning til DHI’s tal.

BL’s stævning mod staten for vandområdeplanerne har ifølge den faglige direktør fået mere ammunition som følge af den internationale forskergruppes evaluering og kritik af den danske måde at gøre tingene på.

“Vi mangler målingerne i forhold til det målrettede, ellers giver det ingen mening. Fundamenterne for det her er slet ikke i orden. Det halter simpelthen med den almindelige sunde fornuft. Derfor bør vandplanerne på pause nu!”, sagde Jørgen Evald Jensen på tirsdagens møde. 

Af Christian Ingemann Nielsen, cin@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen