EU-landbrugsstøtte til Filsøs lappedykkere

Jørgen Lund Christiansen opfordrer til at stoppe manipulation, når der debatteres bl.a. landbrugsstøtte og økologi

eu-flag

Af journalist Jørgen Lund Christiansen, Alléen 52, 8660 Skanderborg

Landbrugsstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet har svaret mig på et spørgsmål:

Aage V. Jensens Fond modtager årligt for ejendommen Filsø 1,8 millioner kroner i landbrugsstøtte for 929 hektar, der før var ager, men nu hovedsagelig er sø.

Misvisende tal i den offentlige debat

Samlet modtager fonden 5,5 millioner kroner for arealer spredt over hele landet, og det udelukkes ikke, at der gives landbrugsstøtte til søer eller lignende arealer også andre steder.

I den offentlige debat ses ofte en oplysning om, at den samlede støtte til dansk landbrug i 2016 udgjorde 10,2 milliarder kroner. Heroverfor står en oplysning fra Miljø- og Fødevareministeriet om, at den direkte landbrugsstøtte fra EU var på 6,1 milliarder kroner. Der går også penge den anden vej. Samfundet snuppede fra landbruget 1,8 milliarder kroner alene i jordskatter samt afgifter på pesticider, fosfor og produktion.

Så er der netto 4,3 milliarder støttekroner tilbage. Misforholdet opstår, fordi især rød/grønne debattører som landbrugsstøtte medregner offentlige penge til landdistriktsprojekter, altså aktiviteter som samfundet har valgt at investere i til glæde for gode kræfter, som arbejder for at fastholde og skaffe job og liv i det, som nogle nedladent betegner som udkant. Også udgifter til forskning og udvikling, fremme af økologi – samt vådområder og lavbundsprojekter tælles med. Når Dansk Naturfredningsforenings og ligesindedes projekter regnes sammen, har vi formentlig landets største modtager af ”landbrugsstøtte”. 

Støtten til økologi er langt større

Udvikling og forskning med relation til landbrug kostede i 2016 godt 800 millioner kroner. Det må høre under samfundets generelle indsats for opkvalificering. Mit gæt – jeg tror, det er kvalificeret – siger, at støtten til økologi er forholdsvis dobbelt så stor som til det konventionelle, fakta-optimerede landbrug. Hvorfor véd vi ikke, hvad økologi præcis koster samfundet? Væk med hokus-pokus og fact-fake. 

Om landbrugsstøtten er fire, fem eller syv milliarder afhænger altså af definitioner. Uanset beløbet, er det mindre end det, som skrappe rammebetingelser set i forhold til andre lande koster erhvervet i tabt indtjening. Landbrugspakken har afhjulpet det noget, men der er meget mere at hente – fuldt forsvarligt også i relation til natur og miljø. Flere undersøgelser viser et potentiale for en mereksport på 50 milliarder kroner og 15.-25.000 flere job.

Mange gør sig klogere på økologi end økologerne selv…

På Aarhus Universitet/Foulum viser forsøg, at græsmarker kan gødes med dobbelt så meget N, altså kvælstof, som en hvedeafgrøde, give det dobbelte proteinudbytte – og udlede mindre N end en økologisk kløvermark, der ikke gødes! Merudbyttet kan reducere vores proteinimport, mens der af afgrødens restprodukt formentlig kan udvindes methanol til erstatning for benzin. Sådan et arbejde siger DN, Enhedslisten og Alternativet nej til med deres krav om 100 pct. økologi. Alt for mange gør sig klogere på økologi end økologerne selv, som ikke render rundt og siger 100 procent, men generelt har et godt kollegialt forhold til andre landmænd – hvis konventionelle gylle mange af dem da også gladeligt aftager.

Glem dogmerne – og stop manipulationen. At hælde store millionbeløb ud over Filsøs bølger og lappedykkere er da ikke landbrugsstøtte.

(Indlægget har også været bragt i Jyllands-Posten).

Scroll to Top