Pas på både økonomi og vandløb

Landmænd kan huske, hvilke alvorlige konsekvenser det fik, da minister Auken meldte helt urealistiske mål ind til EU angående ammoniakfordampning. Hvis medlemmer af vandråd presser på for at få alle vandløb ind i vandplanerne, forpligter man Danmark til, at disse vandløb skal opnå god økologisk tilstand på alle parametre

peter-rosendal

Af Peter Rosendal, næstformand i Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Knudsbølvej 31, Jordrup ved Kolding

Arbejdet i landets vandråd og et utal af arbejdsgrupper foregår i øjeblikket under et stærkt tidspres.

Der er også andre presfaktorer: Dårlige kort og datamateriale fra staten, der er fyldt med fejl og mangler. Der mangler faldoplysninger og information om vandløbets kemiske og biologiske tilstand. Det er heller ikke til at forstå, at et rørlagt vandløb, en hel lige strækning eller en grøft, der er tørlagt om sommeren, er naturlige.

Kriterier er politisk manipulerende

Medlemmerne af Vandrådet Kalundborg Hovedvandområde har protesteret over forholdene i en fællesudtalelse. De skriver blandt andet: at ”de såkaldt opdaterede faglige kriterier er så politisk manipulerende, at vi ikke anser vort afledte arbejde for redeligt.”

Ministeren har udtalt, at vandrådene ikke skal tage økonomiske konsekvenser i betragtning. Men de bekymrer nu ansvarlige landmænd, der kan huske, hvilke alvorlige konsekvenser det fik, da minister Auken meldte helt urealistiske mål ind til EU angående ammoniakfordampning. Hvis medlemmer af vandråd presser på for at få alle vandløb ind i vandplanerne, forpligter man Danmark til, at disse vandløb skal opnå god økologisk tilstand på alle parametre. Et lille tilskud til sandfang kan aldrig kompensere disse mægtige udgifter, der vil følge af en sådan udpegning. Og nogle steder er det helt uladsiggørligt.

Koncentrer jer om det væsentlige

Vandrådene bør koncentrere sig om de store, økologisk gode vandløb i naturområderne og få dem inkluderet i vandplanerne. Alle andre vandløb får det jo ikke dårligere, end de har det i dag. Og det er godt.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen